Læsetid: 7 min.

GMO-majs, hemmeligheder og løgne

Den gensplejsede majs, der nu mistænkes for at være sundhedsskadelig, blev godkendt i EU trods medlemslandes advarsler, og undersøgelserne af dens skadevirkninger blev hemmeligholdt - også af de danske myndigheder
16. marts 2007

Det drejede sig bare om at vedhæfte en mail. Alligevel tog det tre år fra biotek-giganten Monsantos indleverede resultaterne af rotteforsøgene med deres nye vidunder-majs, MON863, til EU, til forsøgsresultaterne blev offentligt tilgængelige. Men så skete der også ting og sager. Før var genmajsen ligeså sød og uskyldig som sin naturlige forgænger. Nu skal de europæiske forbrugere måske overveje at vælge ærter i stedet, når ungernes kødsovs skal luskes i retning af kostpyramidens anbefalinger.

I hvert fald mistænkes majstypen nu for at forårsage lever- og nyreskader hos rotter og medføre en abnorm vægtforøgelse hos gnaverne af hunkøn. Ja, det vil sige, hvis man vælger at tro det franske forskerhold, der i denne uge i samarbejde med miljøbevægelsen Greenpeace kom med deres udlægning af de forsøgsdata, der lå til grund for EU's godkendelse af MON863 som menneskeføde i 2005.

"Monsantos analyse tåler ikke dybere granskning," konkluderede teamets leder, Professor Séralini, der kaldte den amerikanske virksomheds statistiske metoder "yderst tvivlsomme" samt anklagede virksomhedens hyrede forskere for at "gemme afgørende data af vejen".

Videnskab og tro

Sandsynligt? Reaktionerne har været blandende. I Information tirsdag kunne man læse, at seniorrådgiver Jan Pedersen fra Fødevareinstituttet på Danmarks Teknologiske Universitet, der oprindeligt foretog den danske risikovurdering, mener, at den franske forskergruppe var "lidt for hurtig til at kaste sig over tilfældigheder". Han så derfor ikke så nogen grund til fornyet bekymring over majsens sundhedsrisiko. I Berlingske Tidende samme dag vurderede Kirsten Kyvik fra Syddansk Universitet derimod, at "det lyder sandsynligt, at der er begået helt grundlæggende fejl i Monsantos analyse".

Som det så ofte gælder i debatten om genmanipuleret mad, er meningerne mange, mens videnskab og politik blandes til en uigennemskuelig cocktail, og forbrugeren ender ofte med troen som den eneste ledetråd. For i tilfældet MON863 har eksperterne i både EU's organ for fødevaresikkerhed, EFSA, og de danske fødevarer- og miljømyndigeder nemlig læst resultaterne fra rotteforsøgene helt anderledes end deres franske kollegaer og blåstemplede derfor i 2005 den nye majs til menneskeføde. "Der er ikke sundhedsmæssige betænkeligheder ved at anvende de omtalte majs til fødevarebrug," lød vurderingen fra det danske fødevaredirektorat.

Tro den ene ekspert. Tro den anden. Ifølge Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet, står forbrugeren uundgåeligt tilbage med det spørgsmål:

"Har vi tiltro til eksperterne hos Fødevarestyrelsen i Danmark og hos EU's fødevarekontrol? Personligt ser jeg ingen grund til at tvivle på dem, men på et så afgørende område som genmodificerede fødevarer er tillid helt centralt, og her er åbenhed omkring de videnskabelige data helt afgørende," siger Peter Sandøe og tilføjer: "Om man har ret eller ej - det er jo en banal psykologisk reaktion, at mennesker mistænker andre for urent trav, hvis de holder noget hemmeligt."

Åbenhed eller lukkethed

Og netop spørgsmålet om åbenhed er helt centralt i historien om MON863's vej fra laboratoriet til europæernes spiseborde. Ifølge et EU-direktiv skal enhver godkendelse af nye genmodificerede afgrøder underlægges en høringsproces i alle medlemslandene, der inddrager den bredest mulige vifte af interessenter. Fra sundheds-, miljø- og fødevaremyndigheder til diverse NGO'er. I tilfældet med MON863 har det dog langtfra været tilfældet, fortæller leder af GMO-kampangen i den danske afdeling af Greenpeace, Dan Belusa. "Det har været helt kafkaske tilstande. Alle vores forsøg på at få de danske myndigheder til at udlevere de rotteforsøg, som Monsanto lagde til grund for deres risikovurdering, endte i blindgyder med henvisninger til teknikaliteter og beslutninger taget andre steder," fortæller han.

De rotteforsøg, som fik en så ny og bekymrende tolkning i Berlin i sidste uge, har nemlig - til trods for en klar EU-lovgivning om fuld offentlig adgang til de videnskabelige resultater - været hemmeligstemplet, siden Monsanto i 2002 sendte sin importansøgning til de tyske myndigheder. Ifølge loven kan man nemlig tilbageholde informationer, hvis man vurderer, at de kan skade ansøgerens 'konkurrencemæssige stilling' - altså hvis man mener, at en konkurrent kan bruge informationerne f.eks. til at udvikle et lignende produkt.

Allerede i maj 2004 forsøgte Greenpeace første gang at få de danske myndigheder til at udlevere undersøgelsen, men blev afvist. Tyskerne havde accepteret Monsantos anmodning om hemmeligstempling, miljøministeriet mente tilsyneladende, at begrundelsen var stærk nok til, at man også i den danske høringsproces skulle vægte Monsantos interesser højere end ikke-statslige aktørers ret til indsigt. Ved en debat i Europarådet i marts 2006 kritiserede flere europæiske ministre risikovurderingen, og den danske miljøminister Connie Hedegaard fremhævede åbenhedsprincippet, der ifølge hende var "det vigtigste aspekt," hvis politikeren skulle vinde befolkningernes tillid til GMO.

Hun opfordrede til, at der var "god adgang til alt relevant materiale."

Udtalelserne giver igen Greenpeace blod på tanden. De søger endnu engang aktindsigt med henvisning til GMO-direktivets bestemmelse om, at der er en særlig forpligtelse til at offentliggøre de såkaldte 'risikovurderinger' i forhold til miljø og sundhed. Men igen bliver anmodningen afvist, med henvisning til at der jo allerede er adgang til Monsantos konklusion. Man mener altså, at det kun er det papir, som virksomheden har valgt at kalde 'risikovurdering', som offentligheden har adgang til - ikke det materiale, som konklusionen bygger på.

"Det gør det jo til en relativ nem opgave for Monsanto. Man skal bare overveje, hvad man vælger at kalde en risikovurdering," siger Dan Belusa. Han godtager, at beslutningen om at hemmeligstemple oprindeligt kom fra de tyske myndigheder, men mener, at Danmark burde have lagt større vægt på åbenhedsprincippet.

"Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvordan et rotteforsøg kan bruges af Monsantos konkurrenter, og de danske myndigheder har da heller aldrig ønsket at uddybe, hvordan de er nået frem til den vurdering," siger Dan Belusa.

Peter Sandøe er kritisk overfor, hvad han betegner som Greenpeaces politisering af debatten om genmodificering. Men i sagen om aktindsigt i rotteforsøgene mener han alligevel, at miljøorganisationen havde en god pointe:

"En virksomhed som Monsanto bruger milliarder på at udvikle nye produkter, og loven skal naturligvis beskytte deres rettigheder til resultaterne af deres forskning. Men i dette konkrete tilfælde har jeg svært ved at se, hvordan man kan hævde, at offentlighed omkring de nævnte rotteforsøg skader deres konkurrencemæssige position," siger Peter Sandøe.

Men Greenpeace bliver ved med at løbe panden mod muren hos de danske myndigheder. Det ender med at blive en domsafgørelse ved retten i Münster, Tyskland, der i juni 2005 giver endelig adgang til Monsantos forsøg. De frigivne data blev givet videre til teamet af eksperter ledet af professor Gilles Eric Séralini, ekspert i genteknologi ved University of Caen, og i sidste uge stillede han så alvorligt spørgsmålstegn ved Monsantos, de danske myndigheder og EU's læsning af data.

Kommissionen i det høje

Men det er bestemt ikke første gang, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved MON863. For til trods for, at de danske eksperter ikke så nogen farer ved majsen, og til trods for, at hemmeligholdelsen afskar andre fra at danne sig en mening om den sag, valgte Danmark sammen med flertallet af medlemslandene ved EU's Ministerråd i 2005 at anbefale et nej til godkendelsen af den gensplejsede majs til foder og fødevarer. Befolkningerne var for kritiske overfor de nye afgrøder, og både NGO'erne og medierne understøttede angsten. Det bekymrede imidlertid ikke Kommissionen. Trods medlemslandes forbehold sendte de i oktober 2005 en tilladelse til Monsanto. Peter Sandøe forklarer: "Kommissionen skal jo varetage andre hensyn, så som at sikre varernes frie bevægelighed og forhindre lokal protektionisme. I sagen om MON863 havde EU's egne sundhedseksperter i EFSA ikke givet dem nogen grund til at bekymre sig om sundhedsrisikoen,".

Et spørgsmål om tillid

Majsen kom på markedet, og tilbage står nu 493 millioner europæiske forbrugere, der må vælge enten at tro en gruppe forskere hyret af en miljøorganisation med en u-tvetydig politisk modstand mod gensplejsning, eller at sætte lid til et EU system, hvor en række andre hensyn end åbenhed og sundhed tilsyneladende spiller ind. Og det kan ikke udelukkes, at de danske forbrugere allerede nu har grund til at se det dilemma i øjnene over kølediskene.

Specialkonsulent i Plantedirektoratet, Jens Litske Petersen, bekræftede i Information mandag, at det i Danmark er tilladt at importere produkter med indhold af MON863 fra USA. Stikprøver har endnu ikke vist spor af majsen, men: "Muligheden for, at det kan findes i foder og fødevarer i Danmark, er til stede."

Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet krævede i går i et brev til kommissionen, at der bliver indført et øjeblikkeligt stop for al markedsføring og salg af MON863, og at organisationen til garanti for EU's fødevaresikkerhed, EFSA, bliver underlagt en alvorlig granskning. Gruppens danske medlem, Margrete Auken (SF), mener, at kampen skal tages på EU-niveau, men har også en klar opfordring til de danske myndigheder, når de i fremtiden møder det svære spørgsmål om nye GMO-afgrøder: "Vi bryster os af at være et forgangsland, når det kommer til både miljø og åbenhed. I denne sag har man svigtet begge dele. Vi kan ikke være bekendt, at det er de tyske domstole, der skal ende med at udlevere informationer, som er hemmeligstemplet af hensyn til alt andet end sundhed og miljø," siger hun.

Information ville gerne have spurgt miljøminister Connie Hedegaard om, hvorvidt hun mener, at der i sagen om MON863 har været tilstrækkelig offentlig adgang til de videnskabelige data, og om Miljøministeriet i fremtidige sager vil gribe det anderledes an. Men trods gentagne henvendelser ugen igennem har det ikke været muligt at få hendes kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Flemløse
Klaus Flemløse anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu