Læsetid: 6 min.

Go west, Grønland!

Grønland bør se mod vest og satse på øget samarbejde og økonomisk samhandel med USA, mener formanden for de grønlandske arbejdsgivere. Det kan bane vej for uafhængighed. 'Pas på, I ikke bliver løbet over ende af amerikanerne', lyder advarslen fra skeptikere
13. april 2007

For folkene bag brætspillet Risk er det tilsyneladende et geografisk faktum, og USA har da også til tider opført sig, som var det den skinbarlige virkelighed: Grønland er en del af Nordamerika.

At det ikke er sandt i statsretslig forstand kan læses i Grundloven, men hvis det står til folk i spidsen af det politiske og økonomiske liv i den gamle danske koloni, skal Grønland i fremtiden satse stort på samarbejde og samhandel med den store nabo i vest, USA.

"I Danmark orienterer man sig naturligvis mod Europa, men Grønland ligger langt væk og har to af verdens største økonomier som tætte naboer. Det er på tide, at vi satser mere målrettet på at udnytte den virkelighed," siger Ole Aggo Markussen, leder af den grønlandske arbejdsgiverforening NUSUKA, da Information møder ham på en café i Nuuk.

Han mener, at Grønland tidligere har spillet sine kort for vagt i forhold til USA.

"Vi må holde op med at tro, at vi er fattige, og vi må stoppe med at se os blinde på det europæiske marked. Vi er et rigt land, og det ved amerikanerne godt," siger han.

Samme signal lyder fra det grønlandske hjemmestyre. I 2004 i forbindelse med forsvarsforliget mellem USA, Danmark og Grønland blev der oprettet en såkaldt joint committee, der skulle forbedre forholdet mellem Grønland og USA. Komiteen så blandt andet på handelshindringerne mellem de to naboer, og det resulterede i, at USA sidste år åbnede helt op for import af grønlandsk kød.

Ifølge Kaj Kleist, administrerende direktør i det grønlandske hjemmestyre, markerede det et helt afgørende skift i den måde, Grønland så på omverdenen.

"Før kiggede vi kun mod sydøst. I dag handler det om at undersøge alle muligheder for samarbejde vestover. Øget samhandel og amerikanske investeringer er afgørende forudsætninger for selvstyre og i sidste ende grønlandsk uafhængighed," fastslår Kaj Kleist.

Hos den amerikanske ambassade i København er man ikke spor overrasket over den grønlandske optimisme.

"Grønland er bestemt interessant for amerikanske virksomheder, og vi er ikke i tvivl om, at udvidet handel og flere investeringer er godt for USA, godt for Grønland og godt for Danmark," siger talsmand Tom Leary.

Rejer over Atlanten

Grønlands vigtigste eksportvarer fisk og skaldyr bliver i dag primært sendt til Europa via Danmark, men Kaj Kleist tror bestemt, at det vil se anderledes ud i fremtiden.

"Jeg tror, man i de to store fiskerivirksomheder Royal Greenland og Arctic Seafood overvejer, hvordan man kan udvide handlen med USA," siger hjemmestyrets Kaj Kleist.

Royal Greenland er allerede medejer af et rederi i USA, men direktør Pâviâraq Heilmann ville i går ikke komme nærmere ind på koncernens handelsstrategi i forhold til USA, da der p.t. er store omrokeringer i ledelsen.

"Men det er klart, at Air Greenlands plan om at åbne en flyrute til USA giver nye muligheder," siger han.

Øverst på listen over amerikanske interesser i Grønland står dog den uudnyttede olie i undergrunden. Og i kampen om disse dyre dråber er den amerikanske sværvægter Exxon med helt i front. Det er dog stadig langt fra sikkert, at der reelt er den olieforekomst i Grønlands undergrund, som grønlænderne og Exxon håber på. Faktum er, at amerikanerne endnu ikke har pumpet en eneste dråbe olie op af den grønlandske undergrund. Et andet investeringsprojekt er derimod lagt på tegnebrædtet - og det handler hverken om 'måske-olie' eller moskusbøffer.

Aluminiumsdrømmen

"Det er den største begivenhed, siden A.P. Møller-Mærsk drog ud i Nordsøen."

Sådan beskrev direktøren i Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Stig Rømer Winther, nyheden om, at den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa har planer om at bygge et værk i Grønland. Alcoa har, ligesom norske Hydro, opdaget mulighederne i Grønland, og sidste sommer gennemførte virksomheden forundersøgelser, der skal vise, om det er muligt - og rentabelt - at opføre en fabrik i Grønland til 8,6 milliarder kroner med en årlig produktion på 340.000 ton aluminium.

Det ville give store skatteindtægter og betyde flere hundrede nye arbejdspladser i Grønland. Men lige så vigtigt vil amerikanerne samtidig skulle bygge vandkraftværker og den nødvendige infrastruktur som havne og lufthavne.

For Ole Aggo Markussen er det et eksempel på de nye muligheder for Grønland. Og han frygter ikke, at det lille land bliver trynet af den store nabo, USA.

"Amerikanerne har et stort behov for energi, og de ved om nogen, at der er store muligheder i Grønland. Det sætter os i en god forhandlingsposition, når de ønsker at investere," forudser han.

Også Kaj Kleist er optimistisk:

"Vi skal naturligvis overveje, hvad det betyder, at så mange nye arbejdere vil blive fløjet ind, og vi skal overveje grundigt, hvor fabrikken skal ligge, men vi har et godt samarbejde med Alcoa," forsikrer han.

Pas på

Anderledes skeptisk er Klaus Carsten Pedersen, direktør for Dansk Udenrigspolitisk Selskab og tidligere medlem af den dansk-grønlandske selvstyrekommission.

"Jeg har svært ved at se, hvad der er så tillokkende ved at kaste sig i armene på USA. Amerikanerne lover med jævne mellemrum at bygge veje og lufthavne i Grønland, men man skal huske på, at de ikke gør noget, som de ikke tjener penge på. Der er bestemt en risiko for, at grønlænderne bliver løbet helt over ende," vurderer Klaus Carsten Pedersen, der mener, at Grønland skal satse på at få det bedste af begge verdner ved at bibeholde et tæt samarbejde med Danmark og derigennem EU.

Martin Paldam, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har i en årrække beskæftiget sig med Grønlands økonomi. Han har altid anbefalet, at landet åbner langt mere op mod USA.

"Men når vi taler om Alcoa i Grønland, er det jo et meget stort firma i et meget lille land. Historien har jo vist, at USA ikke holder sig tilbage, hvis deres virksomheder kommer i konflikt i udlandet, så det er meget vigtigt, at der er en nogenlunde lige magtbalance - og så er det jo meget rart, at man har nogle venner i Danmark," siger Martin Paldam.

Ole Aggo Markussen mener derimod, at den nye investeringsiver fra amerikansk side understreger behovet for at få udenrigspolitikken - der ifølge hjemmestyreloven hører under København - lagt over i grønlandske hænder.

"Af en eller anden grund har vi i Grønland fået opfattelsen af, at udenrigspolitik handler om at besøge statsoverhoveder og undgå krig. Men udenrigspolitik handler ikke om at rejse rundt med det thailandske kongepar på elefant. Det handler om handel, og det er på tide, at grønlænderne selv styrer den del," siger Ole Aggo Markussen.

De unge er med

"Do you speak English?"

Spørgsmålet lyder over køledisken med de australske lammekøller i den overdimensionerede Brugsen i centrum af Nuuk. Afsenderen er en teenagepige, der gerne vil svare på den danske journalists spørgsmål, men foretrækker at gøre det på engelsk.

Ifølge Ole Aggo Markussen er tendensen klar: De unge vil hellere koncentrere sig om at lære engelsk i stedet for at spilde tid og energi på at lære dansk.

"Den nye generation er ikke bange for globaliseringen og ved, at der ligger en hel verden derude og venter - og den taler jo ikke dansk," griner han.

Og hvis Alcoa beslutter, at dets nye aluminiumseventyr skal foregå i Grønland, bliver der god brug for de engelske gloser. Det ventes nemlig, at op imod 400 grønlændere vil slutte sig til aluminiumsgigantens ca. 129.000 ansatte på verdensplan.

Om det bliver virkelighed, er endnu ikke besluttet. Alcoa vurderer altid de politiske og økonomiske risici, før selskabet investerer i produktion i et nyt land. Grønland har været på vægten, men der lyder positive vurderinger fra amerikansk side.

"Vores foreløbige analyser viser, at Grønland kommer op på niveau med Island, hvor vi snart åbner en aluminiumsfabrik. Der er god politisk stabilitet i Grønland," siger direktør for Alcoa Primary Aluminium, Jon Erik Reinhardsen, til Berlingske Tidende.

Den endelige aftale skal forhandles på plads til sommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her