Læsetid: 3 min.

God dag, mand øk...

11. april 2003

DET ER EN GOD dag for naturen, tiljublede Venstres miljøminister, Hans Chr. Schmidt, i tirsdags sig selv. Anledningen var, at han udpegede Lille Vildmose, Mols Bjerge og Møn »til at blive de første tre
pilotprojekter for nationalparker i Danmark«.
Pilotprojekter? Det kan lyde lidt luftigt. Men nationalparker! Sådan nogle kender vi fra udlandet. Store, flotte områder med strenge regler for menneskelig indgriben, således at naturligt dyre- og planteliv får noget nær oprindelige betingelser for udfoldelse.
Nu også her i landet! Hip, hip og et kip med Dannebrog.
Mnjaee, ymm, øeeh, heeeh, hyh. Noget som helst indhold i ministerens nationalparker? Nej. Regeringen vil ikke fastsætte nogen regler eller restriktioner i områderne, fastslog ministeren i sin pressemeddelelse og på sit pressemøde om sagen.
Jamen, hvordan kan det hænge sammen? Intet er hidtil kaldt nationalpark i denne verden uden et sæt regler til at sikre, at nationalparken nu også er og forbliver en national park.
Forklaringen ligger i det ord, der er poppet op to gange i teksten ovenfor: Presse.

GOD PRESSE. Den er miljøminister Schmidt sulten efter. Hidtil har hans ry været noget blakket. Medierne har berettet om hans nedhøvling af Miljøministeriet, både i mandskab og bevillinger. Om hans gennemhulning af de landskabsbeskyttende zoneregler i planlægningsloven – til spekulationsfordel for ejendomsbesiddere. Om udsmidningen af ’smagsdommerne’ fra råd og nævn, altså dem med den forkerte smag. Og om indsættelsen af dem med den rigtige. Symbolsk udtrykt, da det videnskabeligt forankrede Naturråd blev hældt ud af sine lokaler, og lektor Bjørn Lomborg og hans voodoo-institut fik dem overladt.
Til Hans Chr. Schmidts undskyldning kan man sige, at han er en lille fisk i regeringen – en af dem, der er så små, at de efter de officielle fangstregler burde smides over bord – og at han såmænd blot lægger gæller til, hvad statsminister Fogh og finansminister Pedersen ønsker boblet. Hvis Schmidt begyndte at boble selvstændigt, røg han i bølgen sort. Men hvilken slags undskyldning er det for en af Dronningen udnævnt minister?
Nuvel, Schmidt har haft rærlig presse. Og han søger efter en god uden at have så meget at gøre godt med. Derfor nationalparker uden indhold.
Forresten skal de heller ikke være nationale. De skal styres af lokale, borgmesterledede grupper. Hvordan mon det var gået med verdens første og største nationalparker, de amerikanske, hvis de var startet uden regler og overladt til sognerådet? At ministeren ikke er til sinds at håndhæve nogen national vilje, viste han ved at pille Helgenæs ud af Mols-parken, fordi de lokale landbo-interessser ængstedes bare ved tanken.

KOMIKKEN FIK ministeren dobbeltsikret, da han på sit pressemøde sagde om den fjerne mulighed for regler i nationalparkerne:
»Selvfølgelig må der ydes kompensation, hvis man fratager folk nogle rettigheder.«
Hallo! Er der nogen blandt embedsmændene, der vil indvie minister Schmidt i gældende dansk forfatningsret om erstatning for ekspropriation? Hvis staten fastsætter generelle regler for udnyttelsen af fast ejendom, udløser det ikke erstatningspligt. Den zonelov, som ministeren har gennemhullet, kunne i sit tilblivelsesår 1970 være gennemført erstatningsfrit. Alligevel fik Venstre dengang sat en erstatningsbestemmelse i loven for at betale sit stampublikum blandt jorddrotter. De penge er for længst udredt. Så lemper minister Schmidt loven – og bebuder, at han vil betale af skattemidlerne, hvis der igen skal strammes ude på landet.
Hvor mange gange kan ikke-landmands-vælgere være til grin for deres egne penge? Kunne de iblandt dem, der stemmer på Venstre, tænkeligt få øjnene op for, hvad partiet bruger deres tillid – og penge – til?

OM PENGENE gælder, at Venstre som officiel politik har ivret for, at deres anvendelse på miljø skal underkastes en cost-benefit-analyse, en økonomisk øvelse i lønsomhed. Mærkeligt nok er det kun miljøet, som Venstre ønsker udsat for denne øvelse, ikke landbrugsstøtten, ej heller Hjemmeværnet.
Men, som det fremgår af dagens avis, har cost-benefit’en sine svære begrænsninger. Den dutter ikke, når det drejer sig om noget så uoverskueligt som konsekvenserne af brugen af gensplejsede afgrøder. Og, som Naturrådets formand, professor Peder Agger, fremhæver i dagens i2-tillæg:
»Det er på det lange sigt, cost-benefit-analyser kommer til kort.«
Venstrefolkenes uvilje mod natur- og miljøbeskyttelse afskærer dem fra en forståelse af, at god økologi er langsigtet god økonomi. I en verden, hvor ellers intet er fuldkomment, udfolder skatteminister Sv. Erik Hovmand totalt idioti ved at afvise afgiftsomlægning til fordel for brændselseffektive biler med, at den vil betyde mindre brug af brændstof og dermed færre benzinafgifter i statskassen. God dag, mand øk...

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her