Læsetid: 4 min.

En god dag er en shoppedag

Tine bruger hver måned 10.000 kroner på shopping efter devisen 'køb i dag, tænk i morgen'. Hun vil ikke selv kalde sit forbrug et problem, men er bekymret over, at hun skal købe sig glad
10. juli 2006

"Da jeg var studerende, kunne det gøre mig glad at gå i Hennes & Mauritz og finde en ting til en 200-300 kroner. I dag får jeg ingen tilfredsstillelse i billige butikker. Jeg skal op i en klasse, hvor jeg har købt et par sko til 4.000 kroner eller en kjole til 6.000 kroner, før jeg kan mærke noget."

Sådan beskriver Tine i starten af 30'erne sin trang til at forbruge.

Hver måned bruger hun de 10.000 kroner, der er tilbage af hendes indtægt, når de faste udgifter er betalt, på forbrug. Pengene går til tøj og sko, skønhedsbehandlinger og caféture.

Tine har altid haft tendens til at købe meget. Allerede i gymnasiet gik hele lønnen fra studiejobbet til shopping, og på et tidspunkt måtte hun låne penge af en veninde for at få råd til et ur til 5.000 kroner, som hun bare måtte have.

I dag har hun en stilling som leder med en høj løn og en ejerlejlighed i København, der er fulgt godt med på boligprisernes himmelflugt. Kort sagt en økonomi, der giver god luft til forbrug.

Alligevel bliver hun indimellem bekymret over sin konstante trang til at købe.

"Selv om jeg er i starten af 30'erne, har jeg absolut ingen form for opsparing. Det er først inden for de sidste par år, jeg har fået pensionsopsparing, og der tænker jeg hver måned, når pengene bliver trukket, 'øv, minus penge til shopping'. Jeg har helt klart skulle tage mig selv i nakken for at se ideen i at spare op. Hvad nu hvis man dør i morgen og gerne vil have den der taske i dag?"

En god dag

Midt i sin forbrugsrus bliver Tine indimellem ramt af den dårlige samvittighed, når Dankortet endnu en gang køres igennem automaten, og endnu en ting, hun egentlig ikke har brug for, puttes i posen.

"Det giver mig en glæde at købe, men det er ikke ligesom mine veninder, der stolte viser deres seneste indkøb frem. Jeg kan sagtens købe noget, og så kan det ligge i sin fine pose eller skotøjsæske i rigtig lang tid, uden at jeg bruger det."

Men det lækre tøj lokker og stimulerer, hvis det har været en dårlig dag. I butikken finder hun kjolen, hun har set på Hollywood-stjernen - og så er det pludselig ikke Tine, hun ser i spejlet.

"Så abstraherer jeg fra, at tøjet måske ikke helt klæder mig. Nogle gange når jeg slet ikke at tænke over det, men jeg tænker, at den må jeg have, for så får jeg måske en flig af det, hun har. Jeg bruger det som redskab mod dårligt humør. Hvis det skal være en god dag, skal jeg ud at shoppe - det giver mig et adrenalin-kick. Så tænker jeg ikke over, om pengene er der - så gør jeg det bare."

Et nyt mønster

Selv om hun har taget lån i sin lejlighed for at få plads til forbruget og ikke vil opgive Dankortet, fordi det vil sætte en grænse for hendes forbrug, vil Tine ikke selv betegne sin købetrang som et reelt problem - hun er jo ikke gået fra hus og hjem, som hun siger. Og når kæresten kommenterer på hendes forbrug, protesterer hun.

"Vi har jo hverken fællesøkonomi eller børn, så det går kun ud over mig selv - endnu. Jeg kan godt blive vred, hvis jeg ikke er i humør til at tale om det, eller jeg ved, at i denne måned har den været ekstraordinært gal. Jeg ved jo godt, at den er gal, og det skal andre ikke blande sig i."

Men hun er begyndt at se et nyt mønster, hvor hun for første gang i lang tid har lyst til at bruge pengene på andet end sig selv for eksempel på aktiviteter med kæresten.

"Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg hverken har familie eller børn, så jeg har lyst til at bruge alle mine penge på mig selv. Det har nok også noget at gøre med den generation, jeg er en del af. Det er som om, at hvis der ikke er nogen at tage på ferie med, vil jeg hellere bruge mine penge på en smart kjole, så jeg kan se godt ud i byen på lørdag. Men nu, hvor jeg er i fast forhold igen, er jeg i gang med at ændre holdning."

Fremtiden kunne byde på både børn og hus, men alligevel tror Tine ikke, hun vil miste trangen til at shoppe.

"På den ene side er det sjovt. Det er en Bridget Jones-tendens at bruge hver en klejne, man har, uden at tænke på i morgen. På den anden side er det et reelt problem, og det har det også været i perioder for mig. Det er svært at kalde sig selv afhængig, hvis man ikke synes, man skal i behandling, men jeg har brugt shopping som et usundt værktøj og gør det stadig."

"Umiddelbart vil jeg mene, at jeg trods alt er så bevidst om, hvad der foregår, at jeg godt vil kunne klare det selv. Jeg ved jo godt, at det bare handler om at lade være."

PS. Tine har af hensyn til kolleger og familie valgt at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her