Læsetid: 4 min.

En god historie

Vestens interventioner i Congo har haft mange forfærdelige konsekvenser, ikke mindst forrådnelsen af de offentlige institutioner og økonomisk ruin. Måske er den værste imidlertid, at congoleserne har mistet 46 års muligheder for 'tilegnelse' af demokratiske livsvaner. Det lå dem ikke fjernt at gribe chancen, da den igen viste sig. Congos borgere har vist, at begrebet 'vestlig demokrati' og diskussionen om, hvorvidt det 'passer sammen med afrikansk kultur', er håbløst ligegyldige: Folk overalt i verden ønsker mere indflydelse på vilkårene for deres dagligdag, og de ved som regel, hvem af de mulige kandidater, der er 'den mindst ringe', uanset om de er congolesere eller koldingensere. Det hedder demokrati, slet og ret, og dets rette lokale udformning fås kun, når det udøves. Til udøvelsen hører også fejltagelser - og røveriet fra congoleserne af 46 års mulighed for at dumme sig, men tvinge dem til at leve med konsekvenserne af andres dumheder, er nok den allerstørste forbrydelse, Vestens demokratier har påført Congo. Der er intet i congolesernes kultur, tro eller tradition, der forhindrer dem i 'at tilegne' sig en demokratisk livsform. De stemte med fødderne i søndags - de vil ha' demokrati, uanset hvad det kaldes. Hip-hip!
2. august 2006

"Jeg har ikke tillid til nogen af dem," sagde manden på baren over en bajer, "men jeg stemte på den mindst ringe".

BBC's reporter Joseph Winther var efter overstået valgdag ude og lodde folkestemningen dér, hvor reportere altid får bid. Han kunne have været i Milano, Milwaukee eller Belgien, men nu var han altså i Congo, og hvad havde han set? På et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, hvor det passede ind i deres øvrige gøremål, tog folk hen til et valgsted. De havde deres valgkort med, gik til de opstillede borde, fik en stemmeseddel, gik ind bag et forhæng, satte deres kryds, foldede den sammen, trykkede den i urnen - og fandt senere på dagen sammen med familie, venner og naboer i en særlig hygge med spændt håb på, at deres kandidat vinder, og det bidrager til en bedre verden.

Det er en god historie af den sjældne slags, der ikke rigtigt bliver plads til i medierne ved siden af den rigtigt gode, skrækkelige og gruopvækkende historie. Derfor har vi læst og hørt mere optaktshistorie om, hvor galt det kunne gå i Congo- end set reportager om, hvor godt det gik. Dagen lignede til forveksling noget, vi alle kender.

Congos første valgdag i 46 år er en succes for både landets befolkning, der deltog med høj stemmeprocent og kun få voldelige forstyrrelser, og for det internationale samfund. EU har med stædigt diplomati dæmpet fredsforstyrrere og skaffet penge til at holde dette vrag af et land flydende. FN's administration - landets eneste fungerende - har på trods af for få og for dårlige soldater skabt så meget stabilitet, at samfundsmaskineriet igen fungerer - bønders varer når stadigt fjernere markeder, kinesiske forbrugsvarer forsøder livet, ruteskibe sejler på floderne, radio og fjernsyn sender.

Det er kun anden gang i landets eksistens, at borgerne oplever et fair valg. Kort efter det første i maj 1960 udbrød der mytteri i hæren, hvorefter belgiske og britiske investorer fik deres katangesiske marionet til at splitte landet, da han løsrev Katanga-provinsen med alle dets rige miner.

Otte måneder senere myrdede en amerikansk-belgisk efterretningsoperation Congos første demokratisk valgte statsminister, og de to lande indsatte i stedet Mobutu Sese Seko som diktator.

Han skaffede sig yderligere opbakning fra Frankrig og var enehersker, frem til borgerkrig og mere diktatur fulgte under Laurant Kabila i slutningen af 1990'erne. Siden dennes søn, Joseph - og FN, læs: USA, Belgien og Storbritannien - i 2001 tog magten, har de sammen styret landet med provisorielove, halvvilde, sultne soldater og store pengesummer til alle mænd, der betyder noget.

I 46 år er congoleserne blev snydt for indflydelse på styret af deres eget land. Der er risiko for, at de mister den igen eller i det mindste oplever, at deres rettigheder og muligheder ikke bliver udvidet. Den første afgørende prøve kommer senest i næste uge, når det meget store flertal af de 50 præsidentkandidater skal erkende, at de har tabt.

Congo har en lang og solid tradition for pøbelvold, når de mægtige mænd føler deres interesser tabt eller truet - EU har indsat en tyskledet militærstyrke på 1.000 mand i forbindelse med valget, officielt for at støtte den skrøbelige FN-styrke, reelt for håndfast at kunne håndtere eventuelt dårlige tabere.

Tabervold vil være en skidt start på det nyvundne demokrati. Den danske politiske tænker Hal Koch bemærkede i 1945, knap 100 år efter det første velordnede demokratiske valg i Danmark, at demokrati "ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes".

Vestens interventioner i Congo har haft mange forfærdelige konsekvenser, ikke mindst forrådnelsen af de offentlige institutioner og økonomisk ruin. Måske er den værste imidlertid, at congoleserne har mistet 46 års muligheder for 'tilegnelse' af demokratiske livsvaner. Det lå dem ikke fjernt at gribe chancen, da den igen viste sig.

Congos borgere har vist, at begrebet 'vestlig demokrati' og diskussionen om, hvorvidt det 'passer sammen med afrikansk kultur', er håbløst ligegyldige: Folk overalt i verden ønsker mere indflydelse på vilkårene for deres dagligdag, og de ved som regel, hvem af de mulige kandidater, der er 'den mindst ringe', uanset om de er congolesere eller koldingensere. Det hedder demokrati, slet og ret, og dets rette lokale udformning fås kun, når det udøves. Til udøvelsen hører også fejltagelser - og røveriet fra congoleserne af 46 års mulighed for at dumme sig, men tvinge dem til at leve med konsekvenserne af andres dumheder, er nok den allerstørste forbrydelse, Vestens demokratier har påført Congo.

Der er intet i congolesernes kultur, tro eller tradition, der forhindrer dem i 'at tilegne' sig en demokratisk livsform. De stemte med fødderne i søndags - de vil ha' demokrati, uanset hvad det kaldes. Hip-hip!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her