Læsetid: 2 min.

God ide eller skinløsning?

EU vil satse på biobrænd-stof til biler. Det hjælper landmændene og får ikke madpriserne til at stige mærkbart, siger Kommis-sionen. Landmændene glæder sig over de gode priser, men det er en skin-løsning, siger grøn kritiker
1. februar 2007

BRUXELLES/KØBENHAVN - Stemmen sænkes en smule, pas på, nu kommer noget, der er en åben hemmelighed i Bruxelles: "Det er jo en del af den politiske virkelighed, at landbruget er under pres." Så Kommissionen har fundet en mulig løsning: I år 2020 skal hver 10. bil i EU køre på bio-diesel eller bio-ethanol.

Der er en god balance i forslaget, forklarer Michael Mann, talsmand for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Planen vil "give landbrugserhvervet og landområderne en tiltrængt mulighed for at sprede sig og for at skabe job". Samtidig vil fødevarepriserne ikke stige nævneværdigt, lyder argumentet, for EU vil simpelthen eksportere mindre, spare eksporttilskuddene og importere resten.

"Vi venter ikke nogen stor effekt på det europæiske marked," forklarer Mann.

Kommissionens tal siger, at kornprisen vil stige med 7-12 procent og oliefrø med 15-21 procent. Men når man måler det på et brød hos bageren, vil det kun være steget med en procent - og det kan næppe mærkes.

Men der er kritiske røster fremme:

"Først troede vi, at det var den gyldne løsning for problemet med støtte til landbruget," siger Rebecca Harms fra De Grønne i Parlamentet. Men energispecialisten ændrede holdning: "Det ville være forkert at gå fra et forkert system til et andet forkert system," siger hun. "Det kan kun være en skinløsning at bruge spritproduktion for at komme ud af eksportstøtten," siger partifællen Friedrich Wilhelm Graefe zu Baringdorf, der er næstformand i landbrugsudvalget.

De Grønne - der i sin tid var med til at skubbe på for biobrændsel - efterlyser nu en balance, så ideen ikke rammer miljøet, forbrugerne og de fattige.

Landbruget presser på

Forbrugerne og de fattige er nye spillere i den debat. Det plejede at være forsyningssikkerheden med energi og problemer med CO2-udslip, der blev talt om, siger Peder Jensen, seniorekspert i transport og miljø hos Det Europæiske Miljøagentur i København.

"En stor fortalergruppe er landbruget. Der ligger et meget lukrativt marked, og om man opnår støtte, der nu kaldes energitilskud, er jo ligegyldigt. Derfor skal man holde sig for øje, hvem det er, der presser på," siger han.

Det er ikke kun i Europa, at bio-brændsel ses som en kærkommen støtte til at komme af med landbrugsstøtten. Den står i vejen for mere liberalisering i eksempelvis forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO.

"De oplysninger, jeg har, peger på, at man i USA primært har set det her som en landbrugsstøtte til bønder i midtvesten. Og så er det naturligvis også et spørgsmål om forsyningssikkerhed," siger Peder Jensen.

Kommissionens konkrete mål for bio-brændsel er del af en energi-køreplan for hele EU, som Anders Fogh Rasmussen og hans kolleger fra de 26 andre lande skal blive enige om under et topmøde i begyndelsen af marts. Dernæst går det konkrete lov-arbejde i gang.

,

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her