Læsetid: 3 min.

God start for Putin

15. april 2000

DET VAR en afstemning ladet med symbolik, da det russiske parlament, Dumaen, i går med overvældende flertal - 288 stemmer mod 131 - vedtog at ratificere den såkaldte START-2 aftale, der inden år 2007 vil reducere USA's og Ruslands kernevåben fra de nuværende 6.000 sprænghoveder til 3.500.
Netop den manglende russiske godkendelse af START-2 har været symbolet på det gradvist forværrede forhold mellem Vesten og Rusland i det seneste årti.
Aftalen blev indgået af George Bush og Boris Jeltsin allerede tilbage i 1993, men det lykkedes aldrig for Jeltsin at få Dumaen til at ratificere den. START-2 blev taget som gidsel af Dumaens flertal af national-kommunister - både i protest mod Vestens påståede enegang på den internationale scene (Irak, NATO-udvidelse, Kosovo) og som led i magtspillet mod Jeltsin.
Kommunister og nationalister forsøgte da også under Dumaens debat fredag at støve de gamle argumenter af. "Atomvåbnene er symbol på vores supermagtsstatus," erklærede kommunistlederen Sjuganov således. Men afstemningsresultatet viste klart, at den brun-røde koalition har mistet sit greb om Dumaen siden valget i december.
Og Kremls nye hersker, Vladimir Putin, som indtrængende havde opfordret Dumaen til at ratificere, var personligt til stede for at overvære sin første store politiske sejr - allerede inden han formelt er indsat som Ruslands næste præsident.

AFSTEMNINGEN får to konsekvenser på den internationale scene: en militær og en politisk.
Umiddelbart er de militære konsekvenser af selve aftalen til at overse. En reduktion fra 6.000 til 3.500 atomsprænghoveder lyder af meget, men der er reelt kun tale om en nedjustering til post-koldkrigens sikkerhedsscenario, hvor faren for en nuklear konfrontation mellem USA og Rusland er ringe.
Hverken Putin eller den russiske militære ledelse har lagt skjul på, at Rusland slet ikke har råd til at vedligeholde - for ikke at tale om at forny - landets store atom-arsenal.
Reduktionerne betyder således ikke færre forsvarsudgifter - tværtimod har Putin netop fordoblet forsvarsbudgettet. Men skrotningen af de forældede
atomvåben giver plads i budgettet til at udvikle den nye Topol-M interkontinentale raket samt til at modernisere de stærkt derangerede konventionelle styrker.
Den mest positive konsekvens af Dumaens beslutning i går er, at det nu er muligt for Moskva og Washington at gå videre i forhandlingerne om yderligere nedskæringer af atomarsenalerne - de såkaldte START-3 forhandlinger. Washington er indstillet på at reducere parternes atomarsenaler til 2.000-2.500 sprænghoveder hver, Moskva vil gerne ned på 1.500.
Dumaens ratificering stiller også Putin stærkere i sin modstand mod de amerikanske planer om at opstille et nationalt raketforsvar. En sådan opstilling vil være et klart brud med den gældende ABM-traktat (den anti-ballistiske missiltraktat). Putin kan nu bedre spille på, at det er Rusland, som er tro mod indgåede aftaler, mens USA vil bryde dem.

DEN VIGTIGSTE politiske konsekvens af Putins sejr i Dumaen i går er, at han har bevist over for alverden, at Rusland - måske for første gang siden Sovjet-statens fald - har en præsident med fuld politisk kontrol.
Jeltsin-æraen var præget af stærkt opslidende og mistillidsskabende opgør mellem en i stigende grad egenrådig, syg og inkompetent præsident og en Duma, domineret af rød-brune nostalgikere.
Putin kan i morgen drage på sit første statsbesøg i Vesten med en sikker viden om, at han har sit parlamentariske bagland i orden. Symbolsk nok til London, hvor Gorbatjov i sin tid debuterede på den internationale scene.
Han vil formentlig blive mødt med et par rituelle, kritiske ord om en vis kaukasisk bjergstat. Men de vestlige regeringer, kreditinstitutioner og erhvervsliv har nu fået et synligt bevis for, at Putin har autoritet - også til at gennemføre nødvendige reformer som f.eks. den længe forberedte jordreform.
Putin har vist, at han - for at repetere Thatchers ord om Gorbatjov - er "en mand, man kan gøre forretninger med." Når man altså er parat til at se igennem fingre med hans kyniske magtpolitik i Tjetjenien. on

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her