Læsetid: 2 min.

Goddag til Goebbels

Marina Cecilie Roné udforsker den tyste tragedie i tyskernes tilpasning til nazismen
9. februar 2006

Blomsterbørnene - sådan kalder Marina Cecilie Roné sin nye, sin sjette bog, og anden novellesamling. Men vi er ikke i sen-60'ernes hippiekultur, vi er i 30'ernes Tyskland, eller rettere inde i hoveder og kroppe på ni personer af skiftende alder og af forskelligt køn.

Indledningsstykket angiver hvorfor. Her sidder en kvinde et sted mellem 30 og 40 i et flysæde, midt imellem en mand og en kvinde. Hun er alene, de to er sammen. Hun er dansker, og de er tyske. Hun er diskret og høflig, de er højttalende og anmassende.

Pludselig bliver der stille. Johanne får lige med ét begge armlænene for sig selv. Hvorfor? Jo, den bog, hun læser i, er en biografi over Höss, lederen i tilintetgørelseslejren Auschwitz.

Genkendelige følelser

Herfra, skal man tænke, udspringer bogens idé: at krybe ind under huden på en række tyske mennesker og vise deres følelser i disses sammensathed, som fremtidsforhåbning, undseelighed, angst. Stolthed ved at være del af en bølgende tilhørermasse, men også skam ved med postpakke at modtage en flygtet jødisk venindes fyldige, mørke hår, samme dag som man selv har været oppe til fotografering og sagt goddag til selveste Goebbels.

Marina Cecilie Roné modellerer sine skikkelser op indefra med enkle sætninger og direkte benævnelse af stemninger og følelser. Der fortælles i tredje person med uindskrænket adgang til ledefigurernes tanker. Omverdenen opleves kun, sådan som et sind ser den i handlingens nu. Ikke desto mindre åbner der sig efter hånden et billede af omgivelserne - af datidens tyske hverdag - og man begynder måske at forstå.

Vanvid som hverdag

Når tyskerne hyldede Hitler, når så få sagde fra, var det så, fordi alt det, vi i dag kalder vanvid og mener var lytter uhyrligheder, for dem hurtigt blev hverdag og dermed, sært nok, almindeligt? Og er man ikke nødt til at fatte netop dette, om man skal lære af det 20. århundredes tyske historie? Den lumske gradvise tilpasning er godt fanget ind i titelstykket om pigen, der sammen med sin moder skal arrangere farvestrålende blomster omkring 62 hagekors, som skal bæres ved et forestående optog i byen, og i den på flere punkter helt parallelle historie om Rosa, der får håret bleget 'arisk' med brintoverilte, inden moren og mosteren følger hende hen til fotografering hos nazistlederen med hestefjæset og ulvesmilet. Her fungerer teknikken med langsom opmodellering fint, men ved de øvrige snapshots savner man sproglig intensitet.

Teksten er som regel for længe om at komme ordentlig op i omdrejninger, og når så dette endelig hænder, ja, så er den slut. Hvad der gør stærkest indtryk, er en gennemsympatisk helhedsidé og ikke det enkelte glimt.

Marina Cecilie Roné: Blomsterbørnene. Noveller. 140 s. Kr. 199,00. Lindhardt og Ringhof. ISBN: 87-595-2551-7.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her