Læsetid: 2 min.

Gode og dårlige fornemmelser

I dag er vi alle journalister - 'Mennesker og medier' konfronterer de unge af slagsen med deres ophav
31. juli 2006

Skal fornærmelser være sjove for at blive til god journalistik? Det er et af de spørgsmål, der har været oppe at vende i P1-programmet 'Mennesker og medier's sommerserie. Den handler om unge journalister, der er børn af gamle journalister, og dét er både en god og en dårlig idé.

Dårlig, når det hele går op i gensidig ros, fordi det at bede et barn kritisere sin forælder er som at bede en albue kritisere sin skulder. God, når forskellene i verdensanskuelse træder ordentligt frem. Som da Anne Sofie Kragh uden tøven erklærede sig totalt uforstående over for sin far, Ekstra Bladets Hans Flemming Kraghs udlægning om, at journalistik er god, hvis den er fornærmende. Der er ikke noget lettere end at lave dårlig, fornærmende journalistik, replicerede Anne Sofie, der efter at have skrevet to gedigne politiske bøger snart starter som reporter på mande-damebladet Euroman.

Hans Flemming kaldtes i øvrigt 'Gogge' af studievært Lasse Jensen og var således et godt eksempel på den fadølskammeratlighed, der ofte er 'Mennesker og medier's slagside. Serien med de nye generationer rusker godt op i auraen af cigar-osende herreværelse, fordi den inviterer både ungdom og guddødme også kvinder ind i ekspertsendefladen, der gennem sine år har opnået betydelig respekt for den skarphed, med hvilken den forfølger mediesvipsere og -tendenser fra Ventegodtsag til segmentstyring. Og under enigheden bringer generationsserien endog betydelige skred og forskelle frem. Bare tag mødet mellem Ingeborg Brügger, klassisk opklarende og interviewende journalist, og hendes søn Mads Brügger, der med magasinet Virus, radioreportager fra Solkysten og Miss Solskin og senest tv-produktioner som Danes for Bush har gjort sit bedste for at trampe rundt i ethvert puristisk forbud mod at journalisten inddrager sig selv, narrer sine ofre og anvender fiktionsgreb i de produkter, der i Brüggers tilfælde tilnærmer journalistikken til litteraturen i en grad, som hans mor tydeligvis aldrig selv ville have sat sit navn under.

Smal til bred

Man kunne måske tro, at et program i medierne om medier og mediemenneskers syn på medier hørte til i den smallere, onanistiske ende af mediebilledet. Men Jensen & co's generationsserie er en god illustration af, hvor godt stof mediestof er. Tidligere TV-Avisen-redaktør Lone Kühlmann og Jensen selv kunne i fællesskab mindes gamle dage, hvor man blev udlært på Lolland-Falster, Journalisthøjskolen tog 2x3 måneder, og der i øvrigt ikke var særligt mange, der kunne finde på at være journalister.

Over for dem sad så Kühlmanns søn Karl, på vej i praktik på Berlingske, som eksempel på en generation, hvor alle vil være journalister - ikke bare dem, som aldrig har hørt deres forældre snakke om andet. Formidling, eksponering og nævenyttige spørgsmål er blevet et folkeligt anliggende, ligesom masser af politisk magt er flyttet ud i mediebilledet. Den journalistiske geschæftighed er ligesom 'frisind', 'ligestilling' og 'ytringsfrihed' et af de 68'er-projekter, som har sejret så eftertrykkeligt, at den er blevet et naturligt anliggende for alle og enhver. Herreværelset er større, end man skulle tro.

Mennesker og medier sendes fredag kl. 13 og lørdag kl. 11.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her