En rundspørge blandt formændene for de kommunale integrationsråd foretaget af Danmarks Radio viser, at en del af de kommunale integrationsråd har vanskeligt ved at udføre deres arbejde på grund af fravær blandt medlemmerne.
Ifølge DR er samtlige landets integrationsrådsformænd blevet inviteret til at deltage i rundspørgen. 37 ud af ca. 60 integrationsråd fulgte opfordringen og besvarede spørgsmålene.
Undersøgelsen viser, at 62 procent af de adspurgte mener, at der er et højt fravær ved integrationsrådsmøderne, og at 35 procent af formændene oplever, at fraværet er et problem for rådets arbejde. Den begrænsede mødedeltagelse begrundes i DR's undersøgelse (offentliggjort i december på DR's hjemmeside) med, at medlemmerne ikke føler, integrationsrådene har reel indflydelse på den kommunale integrationspolitik.
Lise Togeby, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, påpeger i indslaget, at integrationsrådene bør have formel høringsret ved lov, således at kommunalbestyrelsen har pligt til at høre integrationsrådene i sager, der vedrører integrationsindsatsen.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj tager dog afstand fra at indføre høringsret (DR Nyheder d. 11. december):
"De (etniske minoriteter, red.) har fået en platform i integrationsrådene, og det, der så skal til, er, at man selv har nogle ideer og kan vise, at man gerne vil føre dem ud i livet".
Integrationsministeren har delvis ret, idet en formel høringsret ikke er tilstrækkeligt i forhold til at udnytte det store potentiale, som integrationsrådene rummer. Men at pålægge kommunerne pligt til at høre integrationsrådene i integrationsrelaterede beslutninger ville kunne motivere integrationsrådsmedlemmerne til en øget deltagelse, idet følelsen af at være reelt inkluderet i beslutningsprocessen ville forbedres.
Rådet for Etniske Minoriteter (REM) er enig med Lise Togeby i, at en formel høringsret vil sende et politisk signal om, at integrationsrådene har en vigtig funktion i integrationsindsatsen, og samtidig får rådene en reel indflydelse, idet kommunalbestyrelserne så vil have pligt til at høre rådene, og rådene ville have ret til at blive hørt.
Frivillige råd
REM arbejdede i 2005 for at gøre kommunale integrationsråd obligatoriske. Det lykkedes desværre ikke, og det er således frivilligt for enhver kommune, om den ønsker at oprette et integrationsråd, og når rådene er frivillige, kan man ikke fra centralt hold tildele høringsret. Skal der indføres høringsret, skal integrationsrådene gøres obligatoriske - kommunerne skal altså være forpligtede til at oprette et integrationsråd. Derudover skaber frivilligheden en usikkerhed for det lokale integrationsråd: Er rådet for kritisk, kan kommunen blot vælge at nedlægge det.
Det er derfor REM's opfattelse, at for at få det fulde udbytte af rådene skal de gøres obligatoriske i alle kommuner og tildeles høringsret. Yderligere kunne et sådan tiltag virke positivt på integrationsindsatsen - at den bliver evalueret af dem, som repræsenterer målgruppen, og samtidig motiverer kommunen til at kapacitetsopbygge integrationsrådene.
En vigtig kilde
Med hensyn til Rikke Hvilshøjs udtalelser om integrationsrådene som "platforme", og at integrationsrådene derfra selv må få ideerne og "vise, at man gerne vil føre dem ud i livet", vil REM gerne knytte et par kommentarer. De fleste af de medlemmer, der er udpeget eller valgt ind i rådet på baggrund af deres etniske minoritetsbaggrund, er lægmænd, der ikke umiddelbart har indsigt i forvaltningssystemet, ikke kender spillereglerne for rådsarbejde og derfor ikke altid har de mest optimale ressourcer til at videreformidle og omsætte deres viden og erfaringer til praksis. Det er derfor REM's opfattelse, at kommunerne gennem bedre vejledning og opkvalificering af integrationsrådene og integrationsrådsformændene kan få tilvejebragt de nødvendige ressourcer blandt medlemmerne.
Kommunalbestyrelserne bør huske på, at integrationsrådene udgør en vigtig kilde til viden om lokale problemstillinger, udfordringer, mulige tiltag og løsninger i forhold til integrationen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
Derfor opfordrer REM kommunerne til at afsætte flere økonomiske midler til deres integrationsråd, for at kunne operationalisere og drage nytte af den viden og de kompetencer, medlemmerne besidder.
Der er således flere faktorer, der har betydning for fremmødet - som integrationsministeren påpeger, skal integrationsrådene selv vise, at de har ideer, men det er som oftest kommunen og ikke rådet selv, der skal realisere ideerne. Det kræver jo både kommunikation mellem kommunalbestyrelse og integrationsråd og ikke mindst velvilje og reel interesse fra kommunalpolitikerne for at øge rådets kompetencer, høre rådets ideer og føre dem ud i det kommunale liv. Og selvfølgeligt kræver det også et bedre fremmøde blandt integrationsrådsmedlemmerne. Men her er der sandsynligvis tale om en sammenhæng: Interesse for rådets muligheder skaber bedre mødedeltagelse, og bedre mødedeltagelse skaber større interesse for rådets muligheder.
Konferencer og coaching
REM mener, at de lokale kommunale integrationsråd har et stort, om end ofte uudnyttet, potentiale. Da integrationsindsatsen er et højt prioriteret emne - også et vigtigt og relevant emne for samfundet som sådan - prøver REM at skabe bedre rammer for udnyttelsen af de muligheder, der er i de lokale integrationsråd. Derfor har REM taget initiativ til at hjælpe kommuner og integrationsråd med vejledning og råd til oprettelse og videreførelse af integrationsrådene.
Et af initiativerne er en konferencerække med fokus på dialog om fællesskab og forskellighed. Et af formålene med konferencerne er at skabe et rum, hvor kommunerne og de kommunale integrationsråd kan udveksle gode erfaringer og inspirere hinanden.
Rådet for Etniske Minoriteter opfordrer derfor alle kommuner til at gå aktivt ind i arbejdet med at arrangere dialogkonferencer i deres region, da der her vil være mulighed for at skabe regionale netværk, inspiration og vidensdeling af både gode og dårlige erfaringer.
Derudover arbejder REM på at skabe en mentorordning, hvor integrationsrådsformændene får en coach, der kan guide og hjælpe formanden med at være en aktiv leder af et velfungerende råd. Formænd for lokale integrationsråd har ikke altid erfaring med organisation og ledelse, og en mentor/coach kunne være en effektiv måde at opkvalificere formændene på. Endelig formidler REM også foredragsholdere til integrationsråd, der er gået i stå eller mangler vejledning i, hvilke områder der kan fokuseres på.
Rollemodeller
En opkvalificering af integrationsrådene vil ikke alene betyde råd, der kan videreformidle deres viden på en sådan måde, at de kan komme med kvalificeret vejledning til kommunalpolitikerne. Integrationsmedlemmerne kan også spille en rolle i forhold til deres bagland. Vi ser en mulighed for, at integrationsrådsmedlemmerne i flere henseender kan fungere som potentielle rollemodeller for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Denne funktion som rollemodel har ligeledes en politisk dimension; nemlig at vise hvordan man udfører aktivt medborgerskab i praksis.
Der er altså ingen tvivl om, at integrationsrådene har et stort potentiale - både som rollemodeller, rådgivere i forbindelse med integrationsindsatsen og som et positivt signal fra kommunen til dens borgere med etnisk minoritetsbaggrund om, at de bliver hørt og tages alvorligt. Det, der i nogle kommuner er den store udfordring, er at udnytte dette potentiale via reel inddragelse i beslutningsprocessen, kapacitetsopbygning og i integrationsrådenes egne rækker ved at udvise bedre fremmøde for netop at få del i beslutningsprocessen.
Kommunesammenlægning giver en fin mulighed for både kommunalbestyrelser og integrationsråd til at sætte nye mål og reflektere over muligheder, rollefordelinger og nye tiltag, så integrationsrådene kan gøre det, de er bestemt til: At rådgive om integrationsindsatsen. Ved at deltage, men også ved at blive hørt.
Muhsin Türkyilmaz er formand for Rådet for Etniske Minoriteter og medlem af Vejle integrationsråd
Kronikken i morgen: Det eneste, kineserne og inderne ikke kan slå os i
