Læsetid: 4 min.

Det gode menneskes håbløse idioti

Simpelheden og det indre, mangestrengede kor tager livtag hos Dostojevskij i den smukke nyoversættelse af 'Idioten'
28. september 2006

"En tøvejrsdag i slutningen af november, ved nitiden om morgenen, nærmede Warszawatoget sig Skt. Petersborg for fuld damp. Det var så fugtigt og diset, at daggryet havde svært ved at trænge igennem."

Sådan lyder i bedste krønikestil indledningen til Dostojevskijs store roman Idioten fra 1869, skrevet i udlandet under flugt fra de evige kreditorer, et nyt mesterværk efter Forbrydelse og straf.

Det er den bebudende optakt til en begivenhedsrig dag for to unge mænd, der møder hinanden i kupeen og straks mærker en fortrolighed og binding, den lille sorte, brednæsede millionærarving Rogózjin og den ludfattige fyrst Mysjkin, slank, lys og blåøjet, med indfaldne kinder og tyndt fipskæg. Den onde og den gode. De beskrives straks - som successivt alle romanens personer - uhyre indgående af den alvidende fortæller, der også jævnlig kommenterer handlingens gang.

Og det tager læseren imod med taknemmelighed over for den uhyre spegede begivenhedsrække. Nærmest uendelieg er hændelserne allerede på ankomstdagen i staden, som optager hele den første del af de i alt fire, som udgør de godt 800 sider.

Vidtløftig i et system af dialoger, enetaler, selskaber, konfrontationer, påfaldende møder, dokumenter, sedler, breve, deklamationer og oplæsninger i en skala fra stille underfundighed til den højeste dramatik og groteske skandale mellem mennesker, som i den grad er forhippede på hinanden, fulde af meddelelsestrang, skiftende sindstilstande og troværdighed.

Synes man, at det egentlig er alt for mange ord om alt for meget og i sit stille sind foretrækker kortromaner på 120 sider, trækkes man dog med i suget uden at ville undvære en eneste scene, tilrettelagt som de er i henholdte spændingstilstande med f.eks. 30 siders pause før forklaringen på en opførsel falder. Skrevet som føljeton overholder romanen også reglen om at afslutte et kapitel umiddelbart før udløsningen.

Jan Hansen, der havde en berettiget succes med gengivelsen af Forbrydelse og straf, har i sin meget krævende og smukt modulerede nyoversættelse af Idioten foranstillet en nyttig liste over hovedpersonerne med korte kendetegn, således "Fyrst Lev Nikolájevitsj Mysjkin, den sidste af en gammel, forarmet højadelig slægt", og "Natásja Filíppovna Barasjkóva, romanens femme fatale".

En fatal, skøn kvinde

Og hovedhandlingen udspilles mellem disse to skikkelser, begge af noget nær uoplyst oprindelse, styret af en henholdsvis anonym velgører og en udspekuleret formynder og forfører. Han ankommer fra et flereårigt sygdomsophold i Schweiz for en truende epilepsi. Konstellationen er således svanger med varsler.

Det er en både lidenskabelig og suverænt artistisk leg med figurer og sætstykker, fuld af litterær interaktion. Don Quijote møder Kameliadamen i et socialt miljø sat sammen af korruption, intriger, sladder, snobberi, pengetransaktioner og vaklende magtfuldkommenhed. Karnevalistisk er det blevet kaldt, og en narrefyrste står da med Mysjkin i spidsen for de blide og barske løjer i et sandt humoristisk overskud, der indeholder tragedien.

Han er en uoverkommelig udfordring for dette univers med sin troskyldige godhed, der forekommer så utrolig, at han må bære betegnelsen idiot. Til forskel fra alle andre, der her er underkastet vægelsind, stridende modsætninger, bytte for bratte impulser og skummel beregning, erotisme og vrede, had og selvdestruktion, er hans grundegenskab medfølelsen, en tilbøjelighed, der går tværs igennem parader, forhånelser, foragt, jalousi i en fastholden af barnets verden. Stadig mere klovn end profet i situation efter situation.

Det er en forfatters eksperiment med 'det gode menneske', ligesom siden hen Bertolt Brecht, der anbragte hende i Sezuan, i et andet regi. Medfølelsen er en form for solidaritet med det elementære, et sjæleligt, men også operativt begreb, et handlemønster af uegennytte. Derfor skaber Mysjkin især forvirring. Den hjerteløse læser nyder spillet.

Fyrsten, som han kaldes, opsøger straks ved sin ankomst familien Jepantjín, en velstående general, gift med den sympatiske Jelizavéta, der med alle sine særheder ser, hvad han er, selv langt ude af Mysjkinslægten. Af de tre giftefærdige og underholdningslystne døtre spiller især den skønne Aglája en erotisk rolle, gennem hæmmede forviklinger helt frem til bryllupsplaner med fyrsten i et bizart vekselspil med Natásja og med frygtindgydende konsekvenser.

Her kommer Rogózjin ind i billedet med hele sit register af fascination og had til fyrsten, der også er hans rival i forhold til Natásja, som ikke kan vælge mellem den gode og den rasende tilbeder.

Og hele tiden forgifter pengene enhver relation undtagen i fyrstens tilfælde. Han giver gladelig sin sidste skærv til den først ankomne svindler, ophøjet ligegyldig over for en uventet anselig arv.

Skriftens skønhed

Fortælleren manipulerer på rystende vis med dramaets og den traditionelle romans effekter; uventet arv, pludselig fattigdom, sociale katastrofer, druk og spil, ægteskabsplaner og bryllupsbesvær, sygdom, sammenbrud og død, koloreret af et net af bipersoner, viklet ind i den episke tråd, der indsnører et dybsindigt tankeværk, som man nok kan mase et budskab ud af, men som især opleves som et kor af indre stemmer i en dissonerende hvinen i splittelsens skønhed.

Der er fundsteder overalt. Straks i begyndelsen under fyrstens visit i generalens kontor bliver han sat til at vise sine færdigheder som skriver og kalligraf. Mysjkin, som er uden uddannelse, behersker skriften til fuldkommenhed - som et genbillede af fortælleren. Her forklarer han en engelsk skrift i fransk variation: "Se, ovalen er anderledes, en anelse mere rund og med lidt mere schwung, og den slags snørklethed er det allerfarligste! Snørklethed forudsætter en særlig god smag; men hvis det lykkes, hvis proportionerne er rigtige, så giver det en uforlignelig skrift, som man ligefrem kan forelske sig i."

I den forstand er Idioten uforlignelig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her