Læsetid: 3 min.

Gode råd til drengene

1. april 2000

ADVOKAT THORKILD Høyer blev mødt med en mur af skepsis fra de forsamlede 50 unge mænd i den store sal i Medborgerhuset på Blågårds Plads.
Den erfarne advokat, fredsmægleren fra Den Store Nordiske Rockerkrig, brugte den 10. august 1997 sin søndag eftermiddag til at yde sit personlige bidrag til freden på Nørrebro i København - til at forebygge vold, hærværk og gadekampe.
Det var en kamp op ad bakke at overbevise drengene fra Pladsen om, at det ikke betaler sig at kaste med sten eller råbe fornærmelser efter politifolkene.
Advokaten fortalte omhyggeligt om det danske retssystem og om borgernes pligter og rettigheder. Om muligheden for at klage og søge erstatning, hvis man mener, at politiet har overskredet sine beføjelser.
Drengene gik fra mødet den varme augustsøndag med en aha-oplevelse, men stadig med en vis skepsis. Kunne det virkelig passe, at der var andre og mere
effektive midler imod uretfærdig behandling end skældsord og rudeknusninger? Var det rigtigt, som
advokaten havde sagt, at politiklagenævn og domstole måske ville give en af drengene ret i en klage over
politiet?
Nogle troede stadig ikke på det. Andre var indstillet på at lade det komme an på en prøve.

AKKURAT TRE aftener senere var der gang i den i lejligheden hjemme hos en dansk-jordansk familie i Korsgade lige ved Blågårds Plads. Lejlighedens egentlige beboer - en midaldrende kvinde - var bortrejst, men hendes søn på en snes år og hans venner muntrede sig med en såkaldt splatter-pistol af plastic. De skød små, uskadelige plastickugler efter hinanden.
En sygeplejerske på plejehjemmet overfor så sidst på aftenen en af drengene affyre splatterpistolen fra lejlighedens franske altan. Sygeplejersken mente, at der var tale om en maskinpistol, og at der lød fem til otte maskinpistolskud. Han ringede straks til politiet, som rykkede talstærkt ud med hunde, skudsikre veste, maskinpistoler og tåregas.
Drengene fra lejligheden kom nysgerrigt ned på gaden, hvor sønnen og en kammerat blev anholdt. Sønnen tilbød at gå med politiet op i lejligheden, men det turde politiet ikke indlade sig på. Der var, vurderede man, risiko for, at sønnen ville gribe sin maskinpistol og dræbe politifolkene, forklarede en af politilederne torsdag i Københavns Byret.
Sønnen har selv forklaret, at han også tilbød blot at overlade politiet nøglen. Det kan politimanden ikke huske. Men uanset, om sønnen har tilbudt nøglen af egen drift, kan man mene, at politiet burde have bedt om at låne den.
I stedet valgte politifolkene at skyde tåregaspatroner gennem lejlighedens lukkede vinduer. De sprængte døren og ransagede lejligheden, hvor de fandt en køkkenkniv og en splatterpistol. Det viste sig, at der ikke lå nogen skydegale arabere i baghold i den mørke og mennesketomme lejlighed. Politiforretningen anrettede skader på dør, vinduer og møbler for godt 25.000 kroner.
Dem skal den dansk-jordanske familie betale. Sønnen var selv skyld i det, der skete, fordi han havde "hængt ud af vinduet med noget, der ligner en maskinpistol", som politiadvokat Michael Jørgensen formulerede det i retten, "oven i købet i et kvarter som Blågårds Plads, hvor man selv har været med til at skabe et dårligt ry".

AT DER GÆLDER andre regler i nærheden af Blågårds Plads end i resten af landet, er altså en lære, som familien fra Korsgade og drengene fra Pladsen kan uddrage af sagen. Disse andre regler kan gøre det særdeles kostbart for unge mennesker ikke at vælge deres legetøj med omhu.
Mor og søn fra den dansk-jordanske familie reagerede overordentlig afdæmpet - nærmest forstenet - da de torsdag i byretten fik at vide, at de ikke blot selv skal betale for politiets ødelæggelser, men også skylder 13.000 kroner (plus moms) i sagsomkostninger.
Sagen kan indbringes for Østre Landsret. Og afgørelsen var ud fra et retspolitisk synspunkt nok værd at få afprøvet i endnu en instans. Men det afhænger selvfølgelig af, om sagsøgerne, der stadig betaler af på regningen fra august 1997, synes, de har råd.
Og så bliver det spændende, om drengene på Blågårds Plads stadig synes, at Thorkild Høyers råd er værd at lytte til. Eller om de vender tilbage til skældsord og stenkast, næste gang de føler sig uretfærdigt behandlet.ni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu