Læsetid: 3 min.

Gode svar på dårlige spørgsmål

Den britiske konservative intellektuelle Roger Scruton introduceres på dansk i en underholdende lille pamflet skrevet imod globalismens repertoire af automatsvar
19. januar 2006

Da han var ung, var der ikke mange konservative. Godt nok stemte halvdelen af den britiske befolkning på det konservative parti, og ældre intellektuelle kaldte sig konservative. Men de forvekslede markedstænkning med konservatisme.

De troede, man var konservativ, hvis man holdt med markedskræfterne mod staten. Og blandt de unge var der ingen konservative. Som den konservative britiske politiske skribent Roger Scruton har skrevet:

"Da jeg var ung, fik jeg at vide, at konservatisme betød, at man holdt med de gamle mod de unge, at man foretrak fortiden frem for fremtiden, at man satte autoritet over innovation, og at man holdt med 'institutionerne' i kampen mod tilværelsens spontanitet. Hvis bare man havde forstået alt det, var det som intellektuel nemt at forkaste konservatisme."

Konservatismens betragtes som grundlagt i opposition til den store franske revolution i 1789.

Dengang skrev Edmund Burke Refleksioner over den franske revolution, som var en radikal kritik af den revolutionære metode. Roger Scruton fik den samme oplevelse under ungdomsoprøret i 1968, hvor han var i Paris: Han blev forfærdet over den revolutionære metodes radikalitet. Så Scruton forkastede ikke konservatismen: For ham blev den et kald.

De seneste årtier har Roger Scruton huseret som spektakulær intellektuel: Han har skrevet indlæg i aviser og blade, han har skrevet skønlitteratur, og han har udgivet en række filosofiske bøger. Roger Scruton trådte i intellektuel karakter med The meaning of conservatism fra 1979. Selv har han sagt, at den i hvert fald gav de venstreorienterede en ny genstand for deres had, mens de konservative politikere misforstod den.

Nu udkommer for første gang et værk af Roger Scruton på dansk: Det er den lille pamflet Nationernes nødvendighed, som udgives af Dansk Samling.

Førstepersonflertal

Scrutons pointe er præmissen for bogen: Forudsætningen for demokrati er fællesskab: "Det er min påstand, at mennesker behøver at identificere sig gennem et førstepersonsflertal, dersom de skal acceptere de ofre, samfundet kræver."

Dette førstepersonsflertal skal basere sig på loyalitet over for et hjemland, et bestemt sted med skikke, vaner og traditioner, som man identificerer sig med.

Hvis vi skal betale skat til hinanden, og hvis vi skal acceptere statens monopol på magtudøvelse over os, skal der mere end bare en forfatning til at binde os sammen. Nationen bliver forudsætning for retsstaten. Bevægelser mod transnationale politiske institutioner ser Scruton som opløsning af demokrati, fordi man kun engagerer sig demokratisk i nationalstatslige rum.

Selv om vi kender alle klicheerne om den globale landsby og nu i årtier været plaget af floskler om, at en skolelærer i Danmark har meget mere til fælles med en skolelærer i Storbritannien end sin nabo, som er dansk ingeniør, så læser danskeskolelærere, ingeniørere og socialrådgivere stadig de samme danske aviser, ser de samme nyheder og griner af de samme danske vittigheder.

Den liberale vision om et aktivt demokrati baseret på det, som Jürgen Habermas har kaldt 'forfatningspatriotisme' synes i disse år belastet af konkrete udviklingstendenser.

Gammelt barbari

Nationer viser sig som mere end bare snart overståede stationer mod historiens kulmination i et globalt fællesskab hævet over race, tradition og religion. Som både kommunitarister og republikanske konservative insisterer Scruton på, at demokrati betegner en aktiv livsindstilling, der forudsætter mere end fælles rettigheder.

Nationen er også det bedste forsvar mod farlige fællesskab som stammefællesskaber og trosamfund. Nationer er ikke som stammefællesskabet baseret på organiske forestillinger om et 'slægtskab' som fundament og heller ikke som trosamfund baseret på fælles gudsdyrkelse. Nationen står imellem de gammeldagsfællesskabers risiko for barbari og de nye globale institutioners abstraktrionsterror.

Til de, der vil hævde at globale markeder kræver globale institutioner, siger Scruton, at globale institutioner ikke bliver legitimeret af folkelig opmærksomhed og engagement og derfor ender som instrument for de i forvejen stærkeste aktører.

Scrutons bog er underholdende som gode replikker til det enerverende repertoire af banaliteter om globalsering, som man kunne kalde globalisme.

Men bogen er ikke mere end det. Den er ikke skrevet som refleksioner over globale udfordringer som ulighed, miljøtrusler eller nye konfliktsymmetrier. Den bestemmer ikke demokrati som politiske projekter og udfordringer. Scruton ser 'fællesskabet' som fællesskabets største problem. Den politiske tænkning forfalder til en slags identitetsarbejde, som egentlig ikke er konservativ, men moderne populærterapeutisk. Som sådan er bogen eksempel på en konservatisme, der er den politiske liberalismes evigt tilbagekommende korrektur og udfordring - forhåbentlig.

Roger Scruton: Nationernes nødvendighed. Oversat af Lis Pihl. 54 s. 49.50 kr. Udgivet af Dansk Samling ISBN 8799094118

Bogen kan rekvireres gennem Dansk Samling www.dksamling.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her