Læsetid: 5 min.

De gode viljers parlament

Magtkampen i EU-Par-lamentet er i fuld gang, der er halvleg i valg-perioden og en rokade på de vigtige poster. Men ikke alle politikere går efter magt - EU-Parla-mentet er også en plat-form for politiske sager. Alligevel vokser Parla-mentets indflydelse, siger politikere og forskere
22. januar 2007

BRUXELLES - Bekymringer over afskårne hajfinner, opråb til at overholde menneskerettighederne på Maldiverne, bekymring over produktion af bjørnegalde i Kina og ønsket om mere fart på iværksættere.

Der er rigtig mange gode hensigter i EU-Parlamentet. Siden valget i 2004 har det vedtaget godt 1.600 tekster på emner, som det ikke har formel indflydelse på.

Sammen med analysefirmaet Kaas&Mulvad har Information lavet en oversigt over alle beslutninger i første halvleg, og kun 16,6 procent af dokumenterne bag beslutningerne vedrører områder, hvor Parlamentet har traktatfæstet magt.

I disse uger er der en alvorlig magtkamp i gang i Parlamentet. Den unge danske socialdemokrat Dan Jørgensen glæder sig over, at han får næstformandsposten i det vigtige miljøudvalg, hvor Parlamentet har meget at skulle have sagt. Men kampen om formandsposterne er udsat i 14 dage. En polsk parlamentariker har udfordret den magtfulde tyske formand for det prestigefulde udenrigsudvalg, Elmar Brok, så nu skal der forhandles igen. Men magtkampen handler ikke kun om poster. Den står i allerhøjeste grad også om at få opmærksomhed i den politiske debat. Det er her, de mange erklæringer dukker op.

Indiske kasteløse

En af dem, der benytter sig af Parlamentet som politisk platform, er Margrete Auken fra SF. For tiden arbejder hun på at finde støtte til de indiske kasteløse, dalitterne, der er udsat for alvorlig diskrimination.

"Det er ikke lovgivende arbejde, men der ligger en 'power' i, at Parlamentet tager det op. Dalitterne har ingen menneskerettigheder, og det ville betyde meget, hvis vi kunne få det igennem her," siger Margrete Auken, der har fulgt de kasteløse siden sin tid i Folketinget.

Dalitterne lider under diskriminationen, men hver gang de får støtte til deres sag i internationale fora, har den indiske regering forsøgt at blokere for det, fortæller Auken. Det samme oplevede hun i EU-Parlamentet. Men hun oplevede også i personlige møder, hvor lykkelige repræsentanter for de kasteløse blev, da Parlamentet tog sagen op.

"Det er ikke noget, der beslaglægger Parlamentets tid," siger Margrete Auken. Men hun selv bruger mange kræfter på det. "Jeg synes, det er spændende at bruge Parlamentet politisk."

I stakken af dokumenter uden traktatfæstet magt gemmer der sig også en anden klassisk parlamentarisk opgave, mener Magrete Auken, nemlig den kontrollerende. Blandt andet har hun været i Spanien og i Polen, hvor regeringerne er i gang med store vejprojekter, og Auken er i tvivl, om de overholder EU's miljøregler.

Personlige interesser

Den kontrollerende rolle betragter Anne E. Jensen fra Venstre også som meget vigtigt, selv om hun ellers betragter sig selv som en, der "går efter de hårde ting," altså områder, hvor Parlamentet har direkte indflydelse.

"Rollen som kontrollerende magt skal vi blive bedre til. Fungerer Kommissionen virkelig? Der er ingen, der holder øje med, at det virkelig bliver til noget," siger hun.

Det burde Parlamentet gøre mere systematisk, synes hun. Lige nu er det helt op til den enkelte politiker at holde øje med den slags. I det hele taget afhænger mange dagsordener i den "bløde" del af beslutningerne meget af personlig interesse, siger Anne E. Jensen.

"Der er parlamentarikere med meget stor viden. Eksempelvis blandt de britiske er der nogle, der er med Indien, og nogle, der er med Pakistan. Og de fører frådende kampe indbyrdes," fortæller hun. "Ud af det kommer der så erklæringer og resolutioner," siger Anne E. Jensen. Og det sker, selv om Parlamentet ikke har kompetence på udenrigsområdet.

"Det udenrigspolitiske bliver nok taget mere alvorligt ude i verden end i Parlamentet," siger Jensen, der selv er blevet lobbyet fra ambassader både i Bruxelles og Danmark, når der har været sager om eksempelvis Kina eller Tyrkiet på dagsordenen.

Mere indflydelse

Dan Jørgensen er med sine 31 år blandt de yngste medlemer i Parlamentet, og han går efter direkte indflydelse.

"Ud af de 785 medlemmer tror jeg, at halvdelen af dem bruger deres tid på ting, hvor de ikke har indflydelse," siger han, men "der er masser at lave".

Alene miljøudvalget, hvor der er direkte magt, får stakkevis af dokumenter. Stolt beretter han, hvordan han efter slagsmålet om at få styr på kemikalierne nu kan genkende enkelte linjer i lovteksten, som han selv har kæmpet igennem. Jørgensen giver ikke meget for at prøve at få indflydelse på områder uden reel magt. "Der er nogle, der argumenterer, at når de taler om landbrug med kommissær Mariann Fischer Boel, så lytter hun, for det siger hun selv. Jeg er mere kynisk og tror på den traktatfæstede magt," siger han.

Parlamentet som helhed er dog ved at blive bedre til at udnytte sin magt, ikke mindst når det lykkes med store kompromis'er, som Ministerrådet og Kommissionen ikke kan feje af bordet, siger Dan Jørgensen, der har været med siden 2004.

Det mener veteranen Jens Peter Bonde fra JuniBevægelsen også. "Vi har meget lidt magt, men stigende indflydelse, for vi kan true med at blokere," forklarer han. Det skete to gange i den første halvdel af valgperioden.

Den egentlige indflydelse finder Jens-Peter Bonde dog ad anden vej. Også han smiler glad over et valg: Han er netop blevet genvalgt som en af to formænd i den EU-skeptiske ID-gruppe, og qua denne post har han adgang til den særdeles magtfulde formandskonference.

"Det er ikke som folkevalgt, jeg har indflydelse, men som lobbyist," forklarer han om sit arbejde med at få sagerne igennem.

"Jeg er i et rum, hvor der er indflydelse, men det er ikke lovgivende magt. Den formelle indflydelse er meget begrænset," siger han.

Det kunne Parlamentet sagtens gøre noget ved selv, mener Bonde. "Parlamentet bruger al tiden på papirer og erklæringer, og så er vi ikke gearet til at udøve den indflydelse, vi har," siger han. Derfor burde Parlamentet fokusere sit arbejde bedre og udnytte sine jurister bedre. Bonde vil ikke afskaffe den politiske mangfoldighed, men den burde have en anden status.

Der har været forslag om at reformere Parlamentet, men allerede inden da kan der gøres meget, mener flere af de danske parlamentarikere.

"Der er masser af magt i Parlamentet, det er op til os at tage den," siger Anne E. Jensen.

Se, hvilke danske politikere der har gjort hvad og se, hvordan vi lavede optællingen på:

http://luftskibet.information.dk/osteklokken

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu