Læsetid: 2 min.

Godmorgen, Boringville

Nej, det kan da ikke passe, tænker de underernærede, danske balletfreaks, der tror, at tv-skærmen er gået i fatamorgana
17. august 2005

Balletsko midt i morgenkaffen? Thomas Lunds solodanserlår i træningstøj? Gudrun Bojesens Sylfidehåndled i close-up? Lis Jeppesens tænder, mens de males heksesorte?

. DR har jo forlængst droppet dokumentarudsendelser om ballet og nøjes blot med pligttransmissioner med Mary i logen. Og TV 2 har engang, velsagtens på Bournonvilles tid, segmentberegnet sig frem til, at der ikke er penge nok i body-tv med overudviklede lægmuskler og eksponerede barme, hvis det også skal handle om musikalitet.

Men den er god nok, morgenkaffen med balletsko, i hvert fald hvis man tænder for dk4 i denne uge. Hver morgen kl. 8 serverer kulturværten Frantz Howitz et nyt halvtimeskapitel om Den Kgl. Ballets særlige Bournonville-tradition. Faktisk hver morgen frem til søndag d. 21. august, hvor den gamle balletmester ville være fyldt 200 år - og hvor Den Kgl. Ballet holder galla med udenlandske stjernedansere efter et internationalt symposium torsdag-fredag på Takkelloftet.

Mystisk hybrid

Frantz Howitz blinker beskedent bag brillerne. Han er en passioneret balletgænger og yderst sober og grundig i sin tilgang til Guldalder-benspjættets mester. Men man skal ikke lade sig narre af den venlige stemme. Han kan også stille sønderlemmende spørgsmål. For eksempel da han spørger balletmester Frank Andersen, om hvorfor mon visse udenlandske dansere har givet Bournonville øgenavnet 'Boringville'-?

Balletmesteren standser medievant op. Afviser at have hørt lige netop den bemærkning - og forsvarer så Bournonville-traditionen med, at det jo kan være, fordi udlændingene synes, at det er for svært at danse. Tag den!

Og sådan lykkes det faktisk denne tv-serie på i alt 14 balletafsnit at nuancere Bournonville-traditionen med mange muntre meninger. Som tv betragtet er serien en mystisk hybrid: Frække reportager, hvor kameraet sniger sig ind i træningssalen, mens danserne varmer op i make-up og uldtrøjer. Iltre interviews hvor især danserne forklarer, hvorfor Bournonville tænder dem i dag. 'Sylfiden kan ikke gøre andet end at leve sin kærlighed ud,' som Gudrun Bojesen udtrykker det. Og finurlige referater, hvor Howitz' stemme genfortæller handlingen til videoglimt i slowmotion.

Desværre har Howitz også indlagt en uhørt omgang talende hoveder; selv den klogeste historiker bliver ikke til underholdende tv, hvis han kun peppes op af et 1800-tals lithografi i ny og næ.

Alligevel sidder man egentlig bare der og føler sig lidt forfjamsket, sådan af bar' lykke over, at en lille ildsjælskanal har kastet så mange kræfter i at skabe tv, der har en ambition om at nå ind til kernen i traditionen efter Danmarks ballethelt. Eller som Lis Jeppesen siger om at iscenesætte Bournonville, imens hun sminker sine tænder hekse-sorte til Madge i 'Sylfiden': 'Man skal ind til den inderste sjæl og cutte alt unødvendigt og overflødigt væk.'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her