Læsetid: 3 min.

Godt begyndt ...

4. august 2000

GODT BEGYNDT er halvt fuldendt. Det gammelkendte ordsprog kan bruges på lidt af hvert. For eksempel på politiske betænkninger. Politikerne tager som regel imod gode råd med kyshånd. Og nogle gange fuldender de udvalgets tanker og gør dem til lov. Andre gange bliver det, som et grundigt arbejdende udvalg begynder så godt på, ikke fuldendt. Det bliver genstand for et par dages debat i Folketing og medier og dør så en stille død. Som om viljen til at holde liv i visionerne mangler.
Se blot på den skæbne, der er tilkommet den længe ventede Betænkning om billedkunst. Den kom til verden en efteråsdag i 1998 og blev mødt med begejstring og halve løfter. Og en kulturministers barske spådom: "Forslaget er så ambitiøst, at det økonomisk set ikke ligger inden for nogen nær fremtid at realisere." Man kan kalde det en selvopfyldende profeti, eftersom fru Gerner Nielsen selv skulle ud at finde pengene, hvis forslaget skulle realiseres. Det har hun ikke gjort. Hun har knap nok forsøgt. Det ligger måske ikke til ministeren at påtage sig urealistiske opgaver. Og dog. Det ser ud til at afhænge af opgavens art. Det vender vi tilbage til.

Betænkning om billedkunst indeholdt et skræddersyet forslag til en lov om billedkunst. Loven skulle indeholde fire punkter:
*Der skal oprettes et statsligt billedkunstråd.
*Virksomheder skal kunne fradrage udgiften til førstegangsindkøb af kunst.
*For statsligt nybyggeri skal der afsættes 1,2 procent mod før én procent af byggebevillingen til kunstnerisk udsmykning.
*Der skal indføres visningsafgift på offentligt placerede kunstværker i stil med musikernes koda-aftale.
Udvalgets beregninger viste, at den samlede pris ville blive 150 millioner kroner. Resultatet ville være en billedkunstnerstand, der kunne klare sig rimeligt. Og måske bedre kunst. Billedkunstnerne var dengang - og er stadig ifølge en undersøgelse fra maj i år - den gruppe af kunstnere, der har de ringeste økonomiske og sociale vilkår. En gennemsnitlig årsindtægt på 100.000 kroner, hvoraf en stor del stammer fra alt andet end kunstnerisk arbejde, kan ikke imponere. Det kan derimod forklare, at billedkunstnerne kaldes kulturens proletariat. At samme billedkunstnere ikke har nogen a-kasse og dermed ikke er socialt sikret på samme niveau som de fleste andre, der har gennemført en længere, videregående uddannelse, gør ikke sagen bedre. Hverken for billedkunstnerne eller for den kulturminister, der vil forsøge at forklare, at billedkunstnernes krav økonomisk set er urealistiske.

Det samme sagde mange på forhånd om ministerens hjertebarn, den ekstra støtte til filmbranchen. Den blev en realitet under finanslovsforhandlingerne i 1998, da filmbranchen fik lovning på 450 millioner kroner ekstra over fire år. Det urealistiske blev en realitet, og det skal ministeren have ros for. Men så meget desto mindre bør hun roses for at have syltet Betænkning om billedkunst på trods af gentagne opfordringer fra ikke mindst SF til at give billedkunstnerne den lov, de efterspørger. Ikke kun for den økonomiske sikkerheds skyld. I høj grad også, fordi det vil sende et signal om, at billedkunsten i ministerens bevidsthed har en lige så vigtig plads som filmkunsten i et samfund, der i stigende grad byder på visuelle oplevelser. På internet, i biffen, på reklamestandere, på utallige tv-kanaler - og på kunstmuseerne.
Men ministeren må mene, at der er en forskel på film og billedkunst. Hvori den består, afslører sig, når man ser på, hvilke dele af billedkunstnernes ønsker ministeren har opfyldt. Hun kaldte betænkningen "en ønskeliste af vælge ud fra", og indtil videre har hun valgt at give erhvervsvirksomheder mulighed for at afskrive den kunst, de køber eller udsmykker med ved ombygninger, tilbygninger og nybyggeri. Den salgbare kunst og den kunst, erhvervslivet efterspørger har altså en anden status i ministerens bevidsthed end den kunst, der ikke kan sælges, men 'blot' kan give besøgende på kunstmuseerne en visuel udfordring og oplevelse.
Helt i tråd med, at ministeren vil gøre det attraktivt for virksomheder at købe kunst, arbejder hun sammen med erhvervsminister Pia Gjellerup på en redegørelse over, hvordan kultur- og erhvervslivet kan samarbejde. Det er der ikke noget galt i.
Men det ville unægteligt være betryggende, om ministeren samtidig sikrede den uafhængige, 'unyttige' kunst, som billedkunstneren Charlotte Brüel i Information i tirsdags kaldte "kunstnernes erkendelsesmæssige grundforskning". Ministeren vil vel ikke for alvor mene, at grundforskningen skal afskaffes, fordi erhvervsvlivet hellere vil betale for målrettet, resultatorienteret forskning eller dekorativ kunst, der matcher firmaets logo?
Det ville være sørgeligt, hvis vi skal nøjes med den nyttige kunst. Denne gang ikke med kirken eller kongen, men med kapitalen som arbejdsgiver. Godt begyndt er ikke fuldendt!mg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu