Læsetid: 3 min.

En alt for godt gemt sandhed

Colin Firth og Kevin Bacon er i topform som kendt komikerpar i Atom Egoyans alt for kompliceret fortalte krimidrama 'Den nøgne sandhed'
5. maj 2006

Den canadiske instruktør Atom Egoyan har altid været optaget af historier, der bevæger sig mellem forskellige tidsplaner. Hans karakterer er ofte fanget af traumatiske minder, og hans film viser, hvordan fortiden spøger i nutiden. Det gælder både, når han i Ararat skildrer store historiske begivenheder som folkedrabet på armenierne i Tyrkiet i 1915, eller når han tager fat i mere personlige tragedier som i Exotica, The Sweet Hereafter eller Felicia's Journey, der alle bevæger sig frem og tilbage i tid.

Rupert Holmes' underholdende kriminalroman Den nøgne sandhed virker som oplagt Egoyan-materiale. Bogen handler om den unge, ambitiøse journalist Karen O'Connor. Hun bestemmer sig i 1970'erne for at opklare, hvad der 15 år tidligere fik et af tidens mest populære komikerpar til at skilles på toppen af deres karriere. En død stuepige på et hotelværelse spøger i kulissen, og Karens opklaringsarbejde er elementært spændende. Ikke mindst når det kompliceres af hendes forhold til begge mænd samt hendes barndomsminder om de strålende idoler.

Fortælleteknisk leger bogen originalt med at lade læseren få forskellige personers versioner af det skete, og da jeg læste den for nogle år siden, var jeg overbevist om, at den lå lige til højrebenet for Egoyan.

Mord eller selvmord?

Det, Egoyan normalt er så god til, er desværre det, der ikke fungerer i hans filmatisering med Alison Lohman i rollen som den unge journalist med de dybt uprofessionelle opklaringsmetoder.

Ved filmens premiere i Cannes så mange sig sure på, at Lohman ser så ung ud i den krævende hovedrolle, men hun skal være ung, og jeg kan godt leve med hendes specielle stil med halvhviskede replikker og naiv konflikthåndtering. Jeg har heller ingen problemer med filmens sexscener, som har skabt orgiedebat og givet hård censur i USA.

Det er den rodede afvikling af historien, den er gal med. Man finder aldrig fodfæste i den ellers stemningsfulde film noir-historie med Kevin Bacon og Colin Firth i topform som den fiktive entertainer-duo, Lanny Morris og Vince Collins, både før og efter deres mystiske brud.

I filmens mytologi blev Morris og Collins USA's mest elskede komikere med et legendarisk marathonshow i 1957. I 39 timer holdt de energien oppe i et tv-transmitteret velgørenhedsshow. Det gjorde de med et mix af festlige piller, piger og sprut, og blandt pigerne var en ambitiøs stuepige (Rachel Blanchard) fra Miami, som mystisk nok siden blev fundet død i deres hotelsuite i Atlantic City. Var det selvmord - eller tog den stilfulde Collins (Firth) eller den farverige Morris (Bacon) livet af hende og i så fald hvorfor?

Alibierne var vandtætte, og de gik begge fri, men Karen O'Connor går i gang med at grave i det uopklarede mysterium, da hun skal skrive Collins' biografi. Sammen med hende kastes vi frem og tilbage mellem fortid og nutid, og man er efterhånden lige så groggy, som Karen må være det, når hun vågner efter en bizar nat med en Alice i Eventyrland-kopipige.

Forførende produktion

Der er masser af production value for biografbilletten i filmens flotte genskabelser af de glade 50'ere og 70'ere, og både Bacon og Firth skildrer overbevisende deres karakterer med 15 års interval. Egoyan har effektivt opgraderet til et Hollywood-lignende produktionsapparat og skiftet sine traditionelle skuespillere ud med stjerner.

Der er kun plads til de gamle kendinge i biroller som kritiske forlagsfolk. Hans faste fotograf Paul Sarossy og komponisten Mychael Danna er dog rykket med op i de dyrere luftlag og har skabt stilfulde billeder og melodramatisk thrillermusik.

Helheden ville være forførende, hvis man som tilskuer kunne engagere sig i stedet for at brænde al energi af på at orientere sig. Selv når man har læst bogen, er man forvirret. Man sidder hele tiden med følelsen af, at der er en god film gemt på lærredet, men den er - som den nøgne sandhed - alt for godt gemt.

Den nøgne sandhed. Instruktion og manuskript: Atom Egoyan. Canadisk (Dagmar, København, Gentofte Kino, CinemaxX, Århus og Café Biografen, Odense)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her