Læsetid: 4 min.

Hende ville man godt have kendt

Karin Michaëlis liv var muligvis nok så spændende som hendes bøger
2. november 2006

Hvis man googler Karin Michaëlis' navn på nettet, får man 355.000 hits. Hvis man vælger 'sider på dansk' får man 538. Det antyder, at der må være noget om hendes biograf, Merete von Eybens, beskrivelse af hende som en internationalt berømt forfatter, der er glemt i Danmark - eller som aldrig rigtigt slog igennem her.

Jeg skal straks tilstå, at jeg som dansker ikke selv er nogen undtagelse. Jeg har hverken læst Bibi-bøgerne eller Den farlige alder, de eneste titler, jeg uden videre ville være i stand til at nævne, hvis nogen spurgte. Men i virkeligheden har Karin Michaëlis skrevet 65 bøger foruden et utal af kronikker og artikler - mange af dem i Tyskland. Syv af hendes bøger er kun udkommet på tysk. Hendes hovedværk, Den farlige alder, er filmatiseret hele to gange, den ene gang med Asta Nielsen i hovedrollen.

Kendte kvindeproblemer

Merete von Eyben synes, det er for galt, Karin Michaëlis er glemt, og det er det muligvis også. Men fremstillingen af værkerne overbeviser ikke rigtigt. Det er stoffet i dem snarere end formen, der har von Eybens interesse. Michaëlis skriver om kvinders overgangsalder - et tabuemne i tiden, og især da, at kvinder i denne 'farlige alder' skulle være seksuelle væsener; hun skriver om unge pigers seksuelle modning, om masochisme, incest og seksuelle overgreb; hun skriver om onde mødre og om det patriarkalske forsørgelsesægteskab, og det er da alt sammen emner, der er vigtige, men som også i dag er grundigt gennemtygget i et bjerg af fag- og skønlitteratur.

Af samme grund er man ikke ligefrem ved at sprække af nysgerrighed, når man samtidig gang på gang får at vide, at Michaëlis bruger triviallitterære skabeloner og 'dameromaner' som forlæg for at få sine budskaber til at glide ned. Ganske vist "med en filosofisk drejning og med en stilistisk overlegenhed, der understreger det alvorlige budskab for den opmærksomme læser," understreger von Eyben, der også mener, at Michaëlis som forfatter var forud for sin tid. Men at kalde hende 'postmoderne' skærper ikke nødvendigvis appetitten, når udsagnet om 'den opmærksomme læser' vel egentlig antyder, at man må bære lidt over med bøgernes form af hensyn til indholdet.

Et europæisk liv

Hermed er imidlertid ikke sagt, at Merete von Eybens biografi er uinteressant. Slet ikke. Den giver indblik i et broget kvinde- og kunstnerliv, som det kunne leves i Europa i første halvdel af det 20. århundrede - langt mere selvfølgeligt 'europæisk' end i århundredets anden halvdel.

Karin Michaëlis levede fra 1872 til 1950, var først gift med skørtejægeren Sophus Michaëlis og dernæst med en åbenbart temmelig besværlig amerikansk forsker, der endte med at blive nazist. Herefter valgte hun at leve uden en mand.

Hendes kamp for kvinders stilling og hendes populære bøger førte hende vidt omkring på foredragsturneer, og det internationale liv gav hende en vennekreds, der talte navne som reformpædagogen Eugenie Schwarzwald, digterne Rainer Maria Rilke og Robert Musil samt Anna Freud, Käthe Kollwitz, Lou Andres-Salomé, Arnold Schönberg, Oskar Kokoschka og mange andre. Peter Nansen hørte til hendes venner, og det var Karin Michaëlis, der i optakten til Anden Verdenskrig gav Bertolt Brecht husly i sit hjem på Thurø. Merete von Eyben skildrer hendes kærlighedsliv og hendes mangeartede og aktive arbejds- og politiske liv med solidaritet og kyndighed.

Antinazist uden penge

Michaëlis' kæmpearbejde med at redde flygtninge fra Hitler-Tyskland er ét af bogens interessante kapitler, skildringen af hendes hjerte for de svage og forfulgte og hendes gavmildhed i det hele taget får læseren til at holde af hende.

Men selv om Karin Michaëlis' talenter spændte vidt, synes økonomisk sans ikke at have været blandt dem. Til trods for, at hun ofte tjente virkelig godt på sine bøger, der blev oversat til mange sprog, flød pengene lige så hurtigt ud af som ind i kassen - et problem hun dog indtil Anden Verdenskrig løste ved at skrive endnu en bog, ofte på nogle få uger.

Men som glødende antinazist blev Michaëlis fanget af Anden Verdenskrigs udbrud under en foredragsturné i USA. Hun blev advaret mod at vende hjem og kom først tilbage til Danmark efter krigens slutning, syg og forarmet. Hun var kommet op i 70'erne, hun havde dårligt hjerte, og hendes væsentligste tidligere indkomstkilde, det tyske marked, var på grund af krigen tørret ind. Til gengæld var det tyske flygtninge, der under USA-opholdet tog sig af hende og sørgede for hendes underhold.

Da hun vendte hjem, modtog hun Christian den Tiendes Frihedsmedalje, og hun blev udnævnt til æresborger på Thurø. Men det hjalp ikke på økonomien. Karin Michaëlis måtte sælge sine ejendomme på Thurø og flytte ind på et pensionat i København, hvor hun døde tre år senere.

Det er muligt, man får lyst til at læse Karin Michaëlis gennem Merete von Eybens bog. Men selv hvis det ikke skulle være tilfældet, kan man roligt kaste sig over biografien, hvor man stifter bekendtskab med en spillevende og indtagende kvinde, hvis liv indgyder respekt. Man ville godt have kendt hende.

*Merete von Eyben: Det farlige liv. En bog om Karin Michaëlis. 227 sider, kr. 269,-. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu