Læsetid: 4 min.

Godt at blive klogere

I stedet for at undersøge dokumentationen ordentligt, satte VK-regeringen Bjørn Lomborg i spidsen for Institut for Miljøvurdering, således at debatten blev afsporet og fokuseret på, hvor man får mest for pengene, og at det nok ikke står så galt til alligevel med verdens tilstand. Det var en fejl, som man kunne forvente, at den nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen leverede en beklagelse af.
12. april 2007

"Hvis man havde lavet sin research og holdt sig til sine fordomme, ville man have vidst, at det resultat, vi nu ser, var forudsigeligt."

Ulrik Høy, kommentator i Weekendavisen.

Det er altid opløftende, når mennesker bliver klogere og erkender det. Det er tilfældet med forfatteren Jens Christian Grøndahl som i essaysamlingen Tre skridt tilbage forklarer, hvordan og hvorfor han tog fejl, da han i sin tid støttede Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Og det er formentligt også tilfældet for Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, som i en tv-debat tirsdag overraskende fastslog, at det var en fejl, at Danmark deltog i krigen. Overraskende fordi Dansk Folkeparti indtil for ganske nylig har bakket fuldstændig op om regeringens officielle linje: Det går fremad, og derfor kan vi nu trække vore soldater hjem.

Forskellen på de to er, at Jens Christian Grøndahl som forfatter og intellektuel er fri til at fremlægge og offentligt diskutere sine bevæggrunde for det ene eller det andet synspunkt. Det er argumentationen og argumentets styrke, der tæller. For Søren Espersens vedkommende er det anderledes og langt mere alvorligt. Han er en vigtig del af det smalle flertal i Folketinget, som i sin tid besluttede at sende danske tropper i krig. Og det bør selvfølgelig få konsekvenser, at man kan tage så meget fejl i så vigtig en sag - om ikke andet så for Søren Espersens og Dansk Folkepartis troværdighed næste gang, partiet mener noget på det udenrigs- og forsvarspolitiske område.

Opulente krav om at indrømme fejl, bodsgang og anger er ikke noget nyt fænomen i politik. En overgang var der ved at gå voldsom inflation i krav om undskyldninger for hvad som helst af fortidens ulykker.

Tænk blot på den voldsomme diskussion i kølvandet på Den Kolde Krig, hvor kravet om undskyldning og anger fra dem, der støttede totalitære kommunistiske regimer, har været manifeste - og i en vis udstrækning berettigede. Har man offentligt luftet sin sympati for det sovjetiske, kinesiske eller albanske samfundseksperiment i forrige århundrede og derefter set, hvad det førte til, må det være på sin plads at indrømme, at man tog fejl, men at man ganske som Søren Espersen og Jens Christian Grøndahl ikke vidste bedre.

Nu ser det paradoksalt nok ud til, at kravet om bodsgang er kommet til nogle af dem, der gik forrest i jagten på tidligere kommunister og revolutionære. Det gælder især rækken af borgerlige kommentatorer som Claes Kastholm Hansen, Rolf Bagger og Ulrik Høy med flere. Irak-krigen har vist sig at være en gigantisk fejltagelse, som har gjort ikke blot det plagede land, men det meste af Mellemøsten til et farligere sted at leve. Irak blev og bliver formentlig aldrig det demokratiske foregangsland, der som den første brik i dominospillet kan få resten af de mellemøstlige diktaturer til at falde. Den idealistiske strategi viste sig at bygge på nogle forudsætninger, som ikke holdt vand, og krigen ledte direkte ud i et moralsk forfald - symboliseret ved Abu Ghraib og Guantánamo. Eller som Weekendavisens kommentator Ulrik Høy udtrykte det her i avisen i lørdags:

"Vi er vidne til krigeristernes moralske sammenbrud og fallit."

Den erkendelse er han i dag nået til, men han har svært ved at mene, at han bør sige undskyld for sine tidligere standpunkter.

Den forpinte irakiske befolkning lever sikkert uden Høys undskyldning - værre er det med de af Folketingets politikere, som rent faktisk har haft et ansvar for beslutningen om at sende danske soldater i en udsigtsløs og ukontrollerbar krig. Hvis de skal kunne komme videre, er det nødvendigt, at de i det mindste for sig selv indrømmer, at de tog fejl.

Og mens vi er ved de dokumenterbare fejltagelserne: Hvad med blot en lille indrømmelse fra alle de, der i årtier har afvist de menneskeskabte klimaforandringer. I dag er det en almindelig erkendelse, at de klimamæssige forandringer, som verden står overfor, til dels er skabt af den tiltagende udledning af CO2.

Med mange års forsinkelse ser det ud til, at verdens lande er begyndt at se problemerne i øjnene og gøre noget ved det. Advarslerne har der ellers været nok af - ikke mindst fra FN's klimapanel af verdens førende ekspertise. Men fra en del af det politiske spektrum herhjemme er de dystre forudsigelser længe blevet affærdiget som videnskabeligt utroværdige eller en del af en miljøfanatisk skræmmekampagne.

I stedet for at undersøge dokumentationen ordentligt, satte VK-regeringen Bjørn Lomborg i spidsen for Institut for Miljøvurdering, således at debatten blev afsporet og fokuseret på, hvor man får mest for pengene, og at det nok ikke står så galt til alligevel med verdens tilstand. Det var en fejl, som man kunne forvente, at den nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen leverede en beklagelse af . Noget tyder i hvert fald på, at han på det område er blevet klogere, selv om vi fortsat venter på de politiske tiltag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her