Læsetid: 4 min.

Godt nyt

1. juni 2001

FOR EN GANGS SKYLD var det en glædelig verdensnyhed, Information forleden var først med: Læger i Europa er nu nået så langt med udviklingen af vacciner mod malaria, at resten synes et spørgsmål om tid – og penge.
Lang tid og mange penge, ganske vist.
Malaria rammer, med stor konsekvens, de fattigste. Dem, der lever i de områder, hvor myg med malaria-
parasitter er mest udbredte – og har mindst mulighed for at beskytte sig, med net og myggebalsam og medicin.
I Afrika, hvor fattigdommen i forvejen er størst, dør hvert 20. barn af malaria før femårsalderen. Sygdommen tærer på kræfterne og evnen til at arbejde sig ud af materiel nød. Mange mennesker smittes så tit, at de nærmest er svækkede hele tiden.

RESISTENS imod de sprøjtemidler, der bruges for at udrydde malariamyg – og resistens hos malariaparasitterne mod de mest udbredte midler, især klorokin, har gjort malaria til et voksende problem i løbet af de sidste ti år. Samtidig har myggene fået nye levesteder
f. eks. som følge af anlægsarbejder og overvanding. Befolkningen er vokset og lever tættere i nogle af de områder, hvor smittefaren og problemerne med resistens er størst. Mangel på penge og vilje har forringet de eksisterende programmer til bekæmpelse af malaria.
For det globale miljø vil det have en stor betydning, hvis man kan bekæmpe malaria ved at vaccinere befolkningerne. Mange steder i verden er man nødt til at bruge DDT til bekæmpelse af malariamyg, fordi det simpelthen er det billigste og mest virksomme, selv om stoffet er en næsten unedbrydelig miljøgift, som er spredt i hele verden, nedbryder hormonbalance og forplantningsevne og fremkalder kræft og andre sygdomme i større doser.

INDEN man kan komme i gang med at vaccinere, forestår der et meget stort og dyrt arbejde. Den glædelige nyhed er, at forskerne har fundet nålen i høstakken. De parasitter, der fremkalder sygdommen, producerer
5-6.000 forskellige proteiner. Ved at sammenligne blodprøver fra børn, der smittes, og børn, der står imod, både fra Vestafrika, Østafrika og Myanmar (Burma) er det lykkedes for lægerne at finde et antistof i de raske børns blod, som er dannet som reaktion på ét bestemt molekyle blandt de 6.000 mulige, forklarer Søren Jepsen, den danske leder af forskningsprojektet.
En del af de afprøvede vacciner virker på dyr, to er under afprøvning på mennesker med godt resultat. Men der er lang vej endnu: Afprøvning på mennesker i større skala under realistiske forhold, møjsommelig udvikling af en færdig, praktisk anvendelig vaccine uden uacceptable bivirkninger – og egner sig til at bruges under forhold, hvor man f. eks. ikke har køleskabe.
Men den økonomiske barriere er endnu større: Jo mere mennesker har brug for vaccinen, jo mindre har de råd til at betale for den. De fattige bliver tværtimod endnu fattigere af at få sygdommen.

SÅDANNE problemer er netop baggrunden for, at vi har et Seruminstitut i Danmark. Det blev grundlagt i 1904 for at producere serum (antistoffer) til behandling af difteri og stivkrampe. Senere fik det til opgave at sikre, at der var vacciner til de forebyggende vaccinationer til alle indbyggere, uanset hvor de boede, og hvor mange penge de havde. At gratis vaccination var en samfundsopgave stod dengang ikke til diskussion.
Også i Afrika har samfundet som helhed en klar interesse i at beskytte sine indbyggerne mod malaria. Men gratis vaccination er ikke mere en selvfølge. Ekspertisen og de økonomiske midler ligger nu hos de store medicinalfirmaer. De er sat i verden for at tjene penge, ikke for at bruge milliarder på en vaccine, de syge ikke har råd til. Selv om de afrikanske lande samarbejder, har deres regeringer næppe heller råd til at betale, hvad projektet koster.
Indtil nu har forskerne i de private koncerner samarbejdet med de offentligt ansatte forskere om malaria-vaccinerne. Den store vaccine-producent, Glaxco Smith Kline, har vist en vis interesse for sagen. En hel del mennesker med købekraft har jo også risiko for at blive smittet med malaria: Turister, soldater, udsendte medarbejdere fra firmaer og regeringer...

KØBEKRAFTEN til resten af vaccinationerne må nødvendigvis komme udefra. Og det er ikke småpenge, der er brug for. Alt hvad Bill Gates, Verdensbanken, Sida, Danida og de andre bistandsgivere kan afse, vil der være god brug for.
Men det vil næppe være klogt at overlade projektet til medicinalindustrien. Hvis det virkelig skal batte, må vaccinationen være en folkesag i de lande, hvor malaria er en folkesygdom.
Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard og hendes kolleger i andre lande bør vise betalingsvilje. Men sundhedsminister Arne Rolighed og hans kolleger i de andre EU-lande bør samtidig holde godt fast i deres rettigheder til de nye patenter.
Sammen bør de hænge medicinalindustrien, med dens i forvejen aids-flossede image, ud til offentlig spot, hvis den ikke stiller tilstrækkeligt med midler og ekspertise til rådighed.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu