Læsetid: 4 min.

Gøgleren

17. september 2002

»Jeg vil bare sige, at jeg ikke har noget ærinde med at flygte. Det ville være at flygte ud af mit eget liv, og det kunne ikke falde mig ind.«
Mogens Amdi Petersen
under søndagens retsmøde i Ringkøbing

JO, VEL er der fare for, at Mogens Amdi Petersen vil stikke af fra den retssag om underslæb og groft mandatsvig, som tidligst kan starte til næste år, hvis han er på fri fod indtil da. Det vurderede i hvert fald retsassessor Frank Mørch fra retten i Ringkøbing i går formiddags – efter at have brugt det meste af sin søndag eftermiddag på at høre to vicestatsadvokater spille juridisk ping-pong med Amdis forsvarsadvokat Anders Boelskifte.
Amdi vil derfor være varetægtsfængslet foreløbig frem til den 11. oktober, med mindre Vestre Landsret, hvortil kendelsen omgående er kæret, omgør beslutningen.

TIL DET sidste forsøgte såvel Mogens Amdi Petersen som hans advokat ellers at mane frygten for en mulig strafunddragelse i jorden: Boelskifte kunne således i retten fremlægge en få dage gammel underskrevet erklæring fra Tvinds tidligere økonomichef, Steen Byrner, der angiveligt påtager sig eneansvaret for en række af de lyssky økonomiske transaktioner, som indgår i anklagemyndighedernes materiale mod Amdi.
Ifølge Byrners erklæring er bl.a. udbetalingen på 35 millioner kroner til den 800 kvadratmeter store penthouselejlighed på Fisher Island ved Miami taget fra penge, der rettelig tilhørte Tvinds Humanitære Fond og derfor i stedet burde være brugt på veldædige projekter som f.eks. solfangere til fattige landsbyskoler i Zimbabwe. På samme vis blev to millioner kroner anvendt til andre formål end det miljøprojekt i Malaysia, som den Humanitære Fond har uddelt pengene til.
Det siger sig selv, at hvis Amdi hverken har lod eller del i endsige kendskab til disse kriminelle transaktioner, så er fristelsen til at flygte fra retssagen og søge tilflugt f.eks. i Zimbabwe markant mindre. For hvorfor skulle en uskyldig dog frygte lovens lange arm og i givet fald risikere at skade Tvinds mange (og ofte ganske indbringende) gøremål i Danmark?
Byrner har ifølge sit overraskende vidnesbyrd gennemført de forskellige manøvrer i al hemmelighed, ganske uden at informere Tvinds ledelse, med det erklærede formål at bevise Tvinds økonomiske succes.
At Steen Byrner, som er sigtet af anklagemyndigheden sammen med seks andre Tvind-topfolk foruden Amdi, nu kommer med sin erklæring fra sit nuværende opholdsted i Equador, hvorfra det danske retssystem ikke umiddelbart har muligheder for at få ham udleveret, synes ikke rigtigt at anfægte forsvarsadvokat Boelskifte.
Det gør det øjensynlig heller ikke, at Byrners erklæring om svindel og fup med den Humanitære Fonds mange skattefritagede millioner viser et helt anderledes billede end den beskrivelse af »25 projekter i menneskets og naturens tjeneste«, som ni medlemmer af Tvinds Lærergruppe møjsommeligt har forsøgt at sammenflikke for nylig i en bog på mere end 300 sider.

AMDI SELV lagde sig også kraftigt i selen under søndagens grundlovsforhør for at understrege sit nationale sindelag – og derved tale nødvendigheden af varetægtsfængsling ned: Havde han ikke trofast og regelmæssigt besøgt sin tandlæge i Kolding i årevis, selv efter at han var ’gået under jorden’ i 1979? Og var han ikke, som han sagde, »dansker«, endda en dansker »med dybe rødder i kulturtraditionen her i landet«?
At Amdi så ikke har besøgt fædrelandet siden april sidste år, hvor politiet ransagede en række Tvindadresser, herunder Amdis bopæl på Plagborgvej i Grindsted, skyldtes ene og alene, at han i mellemtiden har haft så forfærdeligt travlt med at redde det sydlige Afrika fra aids og hiv.
Og hvis nogen i løbet af de forgangne syv måneder skulle have fået den opfattelse, at Amdi på alle leder og kanter modsatte sig at blive udleveret til retsforfølgelse i Danmark, ja, så havde den 63-årige Tvindleder såmænd også en god forklaring til dem:
Det var Shapiros skyld! Hen over hovedet på Amdi, der stivfrossen efter bare et døgn i en celle på en stålseng uden madras angiveligt kun havde én ting i hovedet: at komme hjem til Danmark, bestemte den amerikanske stjerneadvokat, at Danmark var det sidste sted i verden, hvor han skulle ønske sig at være.
»Og så tog det ene det andet«, forklarede Amdi sagtmodigt.

SELV NOGET af det danskeste af alt, den blå højskolesangbog med den uforglemmelige sætning »Det var de danske skjalde, der sang« i guldtryk på ryggen, blev inddraget i Amdis arsenal af gode grunde til, hvorfor han bestemt ikke udgør en flugtrisiko.
En bekendt havde forsøgt at sende denne lille blå bog til ham – »fordi jeg holder af den«, som Amdi fortalte i søndags – men skjaldebogen havde ikke fundet vej til hans celle, fordi dens stive ryg angiveligt kunne bruges til at begå selvmord med.
Under søndagens retsmøde kom det ikke frem, hvilke af de 572 sange, Amdi holder mest af – men et muligt gæt er sang nr. 491, ’Gøglervise’, hvor starten lyder:
»Jo, jo, gøgleri er en nobel kunst, måske den skønneste blandt de skønne! Ved den kan man skaffe sig guld og gunst og gøre de smudsigste hoser grønne.«

ud

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu