Læsetid: 5 min.

Vi bliver hvad vi gør

Forfatteren Jette Drewsen påpeger, at den kogende diskussion om ytringsfriheden mangler et vigtigt aspekt - for én ting er, at vi må gøre, hvad vi vil, men hvem bliver vi til, når vi gør, som vi gør?
21. november 2005

I den nye antologi Fri tale, som ellers handler om ytringsfrihed, starter forfatteren Jette Drewsens artikel med en drøm om Stalin.

Hun står i kø efter mad fra en automat, som diktatoren holder vagt ved, og hun er usikker på, hvad der skal til for at få noget at spise. Da hun har hilst pænt, nikker Stalin, og hun får en pakke lyst rugbrød og nogle skiver kødpølse til sin familie.

Så prøver hun stammende at få at vide, hvad hun har gjort rigtigt, så hun ikke får vakt tyrannens vrede, men uden held. Der var mad i dag, men ingen skal vide sig sikker i morgen.

- Hvad har det med ytringsfrihed at gøre?

"For mig er det egentlig helt indlysende," siger Jette Drewsen i telefonen fra Bornholm. "Jeg tror ikke på, at man nogensinde eksisterer, heller ikke i sin inderste drømmende bevidsthed, aldeles uberoende af det samfund, der omgiver en. Og når en så signifikant magtperson, tyran og morder kan fylde min natdrøm op, så betyder det jo, at jeg på en eller anden måde er påvirket af de magtforhold, jeg har set og hørt og læst om. Selv om jeg ikke har levet i det diktatur, Stalin var diktator for. Vi lever jo i en enorm billedverden, og ting trænger ind gennem øjne og ører, som jeg tror får en dyb og meget eksistentiel betydning for en."

Islam og ytringerne

Ytringsfriheden er kommet på tapetet igen. I weekenden har Jyllands-Posten afholdt en konference om den islamiske fare under overskriften "Grænser for ytringsfriheden?" Og samme morgenblad har med sine tegninger af profeten Muhammed givet genklang verden over for at have vakt muslimernes vrede over det overtrådte billedforbud.

Her har Jyllands-Posten påkaldt sig den danske ytringsfrihed. Og gjort spørgsmålet til et tema, blandt andet i weekendens konference, der er arrangeret sammen med blandt andet Helle Merete Brix og Farshad Kholghi, kendte islam-kritkere, der også har redigeret bogen Fri tale, som Jette Drewsen har skrevet til.

Hun er ikke specielt enig med de andre bidragydere til antologien. Men hun oplever spørgsmålet som vigtigt - og dets vigtighed er blevet fornyet:

"Man talte jo meget om ytringsfriheden under besættelsen og efter Anden Verdenskrig, i tekster og film, men den diskussion var meget lukket inde i spørgsmålet om nazismen. Siden har der ikke været talt så meget om den, men nu hvor spørgsmålet er taget op på ny, er det i en helt ny skikkelse, fordi det er opstået i den globaliserede verden vi nu engang lever i, hvad enten vi kan lide det eller ej. Så kommer grundbegreberne op igen, og det viser sig, at de både kan bruges godt og skidt, og det står vi så meget midt i lige nu, at jeg ikke engang er sikker på, at jeg kan træde tilbage og se perspektivet."

Vrede på begge sider

Diskussionen om Muhammed-tegningerne er et eksempel på, at diskussionen er så kogende og så tæt på, at den næsten ikke er til at overskue.

Grundlæggende mener Drewsen, at den måtte komme før eller siden, og måske hellere skulle have været taget tidligere, før stemningen var så hidsig som nu. Men hun mener også, den rejser nogle nye spørgsmål om ytringsfriheden.

"Den diskussion er jo endt med megen vrede på begge sider og en masse indlæg, både gode og dårlige. Men det, den ikke har ført med sig,men godt kunne have gjort, er en diskussion om vores forhold til det at tegne, fotografere og billedliggøre. Er det altid godt ubegrænset at fotografere hvad som helst? Kunne man måske diskutere overforbruget af kvindekroppe i tegninger og fotografier i vores egen kultur? Det er vel ikke nødvendigvis alle former for billedliggørelse, der er gode? Det er ikke en problematik, man løser gennem et billedforbud, men det kunne være en værdifuld diskussion at tage."

Under vejr med os selv

Det handler om at kunne få øje på sine normer:

"Man kunne jo prøve at forestille sig, hvad der ville se mærkeligt ud, hvis man kiggede på vores kultur fra en anden kultur. Jeg tror ikke, vi forstår andre ret godt, hvis vi ikke - som Rifbjerg skrev - er under vejr med os selv. Og det er endnu vigtigere i krise- og konfliktsituationer, for går man imod noget, skal man også vide hvad og hvorfor, og man skal kende sig selv og sine værdisæt. Jeg tror ikke, det står vildt klart for alle, hvad ytringsfrihed er, og hvorfor det er, vi har den. Så det, vi har brug for, er ikke så meget selvjustits som selverkendelse."

Værkets moral

I bogen skriver Jette Drewsen:

"Ytringsfrihed, som bliver forhindret af historiens frygtindgydende tyranner, er det ikke så vanskeligt at beskrive. Det er rystende at leve med, men det er ikke så svært at finde en form til at fortælle det på en måde, så enhver kan se, at der er tale om et samfund, der ikke egner sig til mennesker. Det er straks vanskeligere både at opfatte og stilistisk skyde sig ind på mere raffinerede begrænsninger af ytringsfrihed."

- Som skønlitterær forfatter skal du vel først og fremmest bruge din fantasi til at skabe, og ikke lade dig begrænse af normer og moral?

"Forfattere kan godt tænke over normer og moral. Æstetikken i et værk handler om: Føles den her historie rigtig. Er den her person skildret tre-dimensionelt, eller bliver den bare en flad papfigur. Netop i de fiktive værker er der faktisk nogle meget stærke regler for, hvordan noget kan se ud for at fungere."

"Det betyder ikke, at man ikke kan skrive grumme ting, men at man skal gøre det i en rigtig sammenhæng. I et fiktivt værk er det netop denne æstetik, der er værkets moral. Det er mødet mellem form og indhold, det er proportioneringen, adjektiverne, rytmen. Alt det, der gør indtryk. Og den moral er for hver forfatter selvfølgelig også påvirket af det sted, man lever."

"Hvis du skal fotografere en person, der har en filipens på et ellers glat ansigt, må du jo overveje, hvor meget den skal fylde. Her må en kunstner først og fremmest tro på sine sanser. Hvis den filipens er sigende, skal der meget lys på - ellers ikke. Det er den slags overvejelser, det handler om. Værkets moral er den æstetik, man har anlagt."

Jette Drewsen ser ytringsfriheden som et af de demokratiske begreber, som er både ædle og skrøbelige og derfor skal holdes konstant i live. Det kan gøre tingene både enkle og komplicerede på én gang:

"På en måde er diskussionen om Muhammed-tegningerne ikke mere indviklet, end at selvfølgelig skal de have lov til at tegne Muhammed. Men så må vi også tænke: Hvem er vi, når vi gør, som vi gør? Og det mangler i den her diskussion."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu