Læsetid: 3 min.

Gør det

23. juli 2002

»Hvis det står til mig og den danske regering, vil Johannesburg betyde en forstærket indsats for at omsætte ord til handling.«
Miljøminister Hans Christian Schmidt

OM EN MÅNED begynder topmødet i Johannesburg. Det bliver stort. 60.000 deltagere fra alverdens regeringer, virksomheder, foreninger, organisationer, lokalsamfund og medier har meldt deres ankomst.
Opgaven er endnu større: at rette op på verdens skæve gang og gøre de forjættende løfter om en bæredygtig udvikling til virkelighed. På 10 år er visionerne fra Rio i 1992 om fælles ansvar for en global udvikling, der overvinder fattigdom og nød uden at underminere naturgrundlaget, blevet en fælles bekendelse, et mantra for flere og flere. Samtidig er udviklingen gået den modsatte vej på afgørende områder.
Nu skal der skabes resultater. Forpligtelser, man tør tro på. Ellers bliver der dømt fiasko og desillusion.
I lang tid har meldingerne fra de forberedende møder været mismodige. Men i denne weekend lød der optimistiske toner fra de europæiske miljøministres uformelle topmøde i Sønderborg.

EUROPAS miljøministre er klar over deres ansvar – og klar til at tage det. De holder fast ved håbet om en omfattende global aftale, en global deal, hvor de rige lande forpligter sig til at bringe deres eget ressourceforbrug ned, åbne deres markeder og yde den nødvendige støtte til udvikling, miljø, sundhed og overførsel af teknologi, mens udviklingslandene forpligter sig stærkere på de internationale miljøaftaler og god regeringsførelse.
Som verden ligger, er det EU, der må spille den afgørende, ledende rolle, erkender miljøministrene. Både med de forpligtende økonomiske tilsagn, et konkret tiårigt globalt arbejdsprogram for bæredygtig produktion og forbrug og klare mål og tidsfrister, når det gælder rent vand, beskyttelse af natur og ressourcer, fiskeri, vedvarende energi, kemikalier og sundhed.
Spørgsmålet er så, om Europas miljøministre har deres egne regeringer med sig – også på områder, hvor det gør ondt en overgang. Og om den danske regering, på den måned, der er tilbage, før EU’s formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen, skal levere sit internationale svendestykke, kan nå at samle den tilstrækkelige støtte til et acceptabelt resultat.

MEGET står på spil. Det handler ikke om at passe godt på hvalerne og de vilde dyr og give en skærv til de fattige. De fleste ansvarlige har vel efterhånden indset, at det er hele den globale økonomis ubalance og sikkerheden i verden, der står på spil – som EU’s udviklingskommissær, Poul Nielson, og FN’s særlige udsending til topmødet, Jan Pronk, udtrykte det søndag i Sønderborg.
Miljøminister Hans Christian Schmidt, som var vært på mødet i Sønderborg, lægger stor vægt på grøn markedsøkonomi: Markedskræfterne skal bringes til at arbejde for miljøet og bæredygtigheden. Men netop på det punkt mangler EU at levere nogle afgørende beviser på sin gode vilje. EU’s miljøagentur satte en stor og tydelig finger på et af de ømme punkter i sit oplæg til Sønderborg-mødet: Både EU og OECD bekender sig til begrebet afkobling: Den økonomiske vækst skal så vidt muligt fortsætte på højt niveau, men uden at forbruget af ressourcer og belastningen af miljøet vokser.
Men i praksis glemmer man at skelne mellem absolut og relativ afkobling, påpeger Miljøagenturet. På nogle punkter, f.eks. svovlforurening og ozonnedbrydning, er afkoblingen vellykket. Men på andre, afgørende punkter vokser problemerne blot i en lidt langsommere takt: For eksempel er energiforbruget og udslippet af driv-husgasser stadig stigende i de fleste sektorer og Europas affald bliver ved at vokse i takt med det stadig større forbrug...

ENDNU mere ømt er det punkt, som miljøministrene i Sønderborg kun ganske forsigtigt satte en kattepote på: EU-støtten til energi, landbrug og fiskeri, som direkte modarbejder en bæredygtig udvikling.
Uden en troværdig nedtrapning af EU’s og USA’s landbrugsstøtte og større åbning af vore fødevaremarkeder for produkter fra den tredje verden er det næppe muligt at lave nogen aftale i Johannesburg.
Det skrev den danske regering også selv i sit oplæg til Sønderborg-mødet: En løsning på spørgsmålene om handel, markedsadgang, subsidier og toldmure samt supplerende finansielle midler vil »sandsynligvis være nødvendig for at komme videre«.
Alle ved det. Men spørgsmålet er, om nogen tør gøre noget ved det. Det mindste, EU kunne gøre, var at love en konsekvent og hurtig nedtrapning af EU’s eksportstøtteordninger. Men så snart man piller ved et hjørne af EU’s landbrugsordninger, risikerer man, at store interne interessemodsætninger i EU bryder løs. Og det kan forhindre Anders Fogh Rasmussen i at levere anden del af sit internationale svendestykke: en succesfuld afslutning af EU’s udvidelse inden jul.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu