Læsetid: 5 min.

Gør EU mere politisk vedkommende

Hvis EU skal tilføres mere legitimitet må politikere, organisationer og medier inkludere EU-dimensionen i den daglige politik frem for blot at klistre en 'oplysnings- eller demokrati-debat' oven i EU-hatten, siger professor Morten Kelstrup
30. juni 2005

Er den aktuelle krise i den europæiske union den værste i årtier og muligvis begyndelsen til enden på samarbejdet? Eller er det business as usual, som EU vil fordøje og ende med at blive klogere, mere demokratisk, jordnær eller måske endda styrket af?

Ud af de forskellige landes EU-debatter kommer meget forskellige - af og til totalt modsatrettede - svar.

Information har bedt en af Danmarks mest vidende Europa-forskere, professor i International Politik ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab, Morten Kelstrup, om en diagnose på den skrantende Europa-patient.

"Umiddelbart er det, som nu er sket med forfatningen, et alvorligt nederlag for EU. Hele processen, som ledte til forfatningen efter topmødet i Laeken, har kostet mange anstrengelser og taget meget lang tid. Så det er en krise for såvel forfatningen i sig selv som for den konventsproces, der har produceret den afviste tekst. Herudover har omfanget eller styrken af de to nej'er i Frankrig og Holland genaktiveret en manglende tillid til EU; man kan sige paradoksalt nok faktisk artikuleret netop den legitimitetskrise, som Laeken skulle have været svaret på," siger Morten Kelstrup.

"Tilbage står derfor det helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan befolkningerne overbevises om EU's væsentlighed og nytte? Oven i denne alvorlige situation kan du så lægge en konkret samarbejdskrise om EU-budgettet. En krise, der til en vis grad stammer fra svage regeringer og en svækkelse af den fransk-tyske akse, som i mange år var ledende i EU-samarbejdet. EU's traditionelle lederskab er dels anfægtet af EU-udvidelsen som har ændret magtbalancen i Unionen, dels står såvel Gerhard Shröder som Jacques Chirac netop nu uhyre svagt i deres hjemlande."

Angsten for fiasko

Kelstrup drager en anden konklusion af den triste diagnose, end man måske skulle tro:

"Uanset dette er EU et unikt system, som er sammensat på den ene side af et meget omfattende samarbejde på både det formelle og det uformelle niveau. Som har demokratiske elementer indbygget, men som samtidig har et problem netop med demokratisk legitimitet. Og som på den anden side er præget af staternes interne magtkamp. Et system, der er så udviklet, hviler på meget stor gensidig afhængighed, som medfører nogle stærke bindinger og kræver stor tilpasningsevne. Medlemsstaterne har meget stærke interesser i at fortsætte samarbejdet - både politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske - og i en vis forstand er angsten for fiasko en drivende kraft. Jeg tror med andre ord ikke, det er sandsynligt, at samarbejdet vil bryde sammen."

Hvad professoren forudsiger er, at EU-samarbejdet vil fortsætte med vægt på andre, "mindre formaliserede og mere pragmatiske" aspekter af samarbejdet. Eksempler kunne være udenrigspolitikken og den åbne koordinationsmetode. Netop fordi afvisningen er et nederlag for formaliseringen af samarbejdet, vil de politiske ledere i et godt stykke tid holde sig fra nye formelle udspil - spore-ne fra nej-afstemningerne skræmmer.

"EU må nu bevise sin nytte via konkrete politikker, projekter og resultater. Derfor vil den pragmatiske og effektive del af samarbejdet blive styrket, hvorimod man som et resultat af, at forfatningen ikke bliver til noget, umiddelbart taber f.eks. værdidiskussionen og traktatfæstelsen af borgerrettighederne af syne. Det diskuteres i øvrigt ikke særlig meget, hvad EU - og vi selv - nu mister som resultat af nej'erne."

Politisk engagement

- Men er det særlig demokratisk at bruge en folkelig afvisning af forfatningen til at gøre samarbejdet mere konkret og pragmatisk?

"EU-systemet, som det ser ud i dag, er mere demokratisk end noget andet internationalt samarbejde og har i historisk lys netop bidraget til demokratiseringen af Europa. Men samtidig er der bestemt store problemer med at leve op til demokratikravene. De problemer vil fortsætte. Det vil ikke blive lettere at gøre EU mere demokratisk, selv om der lige nu er et pres for at diskutere problemet. Jeg opfatter f.eks. EU-kommissær Margot Wallströms forslag om en demokrati-diskussion som et temmelig traditionelt svar."

"Jeg siger ikke, at det ikke er en god ide med folkeoplysning og demokratisk debat, men det centrale er og bliver noget andet: nemlig at europæiske spørgsmål indgår langt mere grundigt i de offentlige politiske debatter, som i forvejen eksisterer om væsentlige ting både i national politik og på EU-plan. Folk skal føle, at EU drejer sig om noget vigtigt for dem. Folketingsvalget er et godt eksempel på, at europæiske spørgsmål holdes næsten helt ude af national politik. Før EU er et naturligt og vedkommende element, før vælgerne ser, at EU er politiseret, at de forskellige partier f.eks. vil noget forskelligt inden for EU, så sker der ikke noget," siger Morten Kelstrup

Både i EU og i Danmark

Han har med andre ord ikke meget tilovers for "samling om nationale linjer", som han kalder det, når de store partier enes om linjerne i Europa-politikken. Han advarer tilsvarende imod tendensen i Europa-Parlamentet til, at de store partigrupper i konsensus lægger linjen. Politikken forsvinder, diskussionen bliver ligegyldig, og vælgernes interesser svinder:

"Jeg taler for en politisering både på EU-niveauet og i den nationale politiske debat. Jeg siger ikke, at man ikke i en fase som denne, hvor lederne nærmest er tvunget ud i en mere uformel model for samarbejdet, skal fastholde demokratiseringsambitionerne. Men jeg siger, at vi må fastholde og udbygge engagementet i europæiske anliggender. Vi får ikke en europæisk statsdannelse med direkte legitimitet, men vi må væk fra, at de nationale diskussioner udelukkende forholder sig til nationale strategier. Jeg har et fromt ønske om, at de nationale debatter også tager de europæiske aspekter ind. F.eks i debatten om, hvordan man tackler globaliseringen uden at tabe den sociale dimension. Her ligger et ansvar - ikke kun på politikerne, men også på medierne og interesseorganisationerne."

Slutteligt har Kelstrup nogle bud på, hvor den aktuelle situation efterlader dansk Europa-politik:

"Danmark er i virkeligheden et af landene uden de helt store problemer i den nuværende situation. Fordi forfatningen er faldet, skal vi hverken stemme eller tvinges ud i nye problemer om vores EU-forbehold. Det giver en lethed, men det betyder samtidig en stor fare for, at al Europa-debat falder til jorden hen over sommeren og ikke kommer til live igen. Det vil være en stor skam, for nu er der plads til en omfattende debat om EU."

"Hvis debatterne ikke er realistiske, mister en masse mennesker interessen. Almindelige mennesker har realitetssansen i orden. Vores debat om Europas fremtid er eksempelvis også en debat om den danske velfærdsstats fremtid. Jeg håber, at Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet ser denne kobling og ikke bare vælger den danske vinkel i sit arbejde. Vi må ud over det, Ulrich Beck kalder den 'metodologiske nationalisme': det at se alt ud fra én fast, nationalstatslig model."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her