Læsetid: 2 min.

Hvad skal jeg gøre?

P3's brevkasseprogram 'Mads og Monopolet' viser verden, som den er
11. december 2006

- Min ekskæreste skal være alene juleaften. Han plejer altid at holde jul hos os, jeg vil gerne invitere ham, men hvad vil hans nye kæreste sige? De har kendt hinanden for kort til, at han skal holde jul sammen med hende. Hvad skal jeg gøre?

- Adam og Eva har fået en anonymt brev ind ad brevsprækken med opfordring til at dæmpe sig lidt, når de har 'seksuelt samkvem', som det formuleres. Først grinede de lidt ad det, men nu kan de mærke, at det påvirker deres sexliv. Hvad skal de gøre?

- Og Lone er i et virkeligt dilemma. Hun er - ikke sygehjælper, men sygehjælper-hjælper med de tunge løft - på et plejehjem. Indtil den 1. januar 2007, så er hun fyret. Hendes sidste arbejdsdag er nytårsaften, og nu har hendes fætter inviteret hende til nytår i en norsk hytte med bål i sneen og lækre fyre. Kommer hun ikke på arbejde nytårsaften, lader hun på den anden side kollegerne i stikken med de tunge løft. Hvad skal hun gøre?

Det er Mads og Monopolet på P3, der er i gang, og det er FCK's Don Ø., Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil og selve Mads, der diskuterer.

Jeg spørger mig, hvad forskellen til en damebrevkasse er - andet end det gådefulde navn. Og selvfølgelig kønsudjævningen. Ikke kun Eva, også Adam kan i vore dage bruge et råd. Men er der ellers sket noget siden Tove Ditlevsen bestyrede Familie Journalens brevkasse? - Eller siden salig Erhard Jacobsen, salig Cleo, salig John Price og salig Simon Spies i 60'erne diskuterede løs i programmet Spørg bare?

En uretfærdig verden

Mads og monopolet er velsagtens en fornyelse af genren, blot er det svært at definere, hvori den består. Måske, at panelet er så stort og varieret sammensat, at man ikke udsættes for den samme tankegang, uanset problemet. (Eller fordi man kun slipper spørgere med acceptabelt tankevækkende problemer igennem til mikrofonen)?

Under alle omstændigheder er det ganske interessant at lytte til. Jeg bliver passende opbragt over verdens uretfærdighed, da panelet bliver enige om, at Lone skal møde på arbejde, i stedet for at tage til Norge.

Hun er fyret. Hun arbejder i en branche med danmarksrekord i sygemeldinger, så solidariteten med kollegerne kan næppe betegnes som dens vandmærke. På den anden side kan min Jesper Fårekylling godt se, at det ikke er så pænt at blive væk. Hvad ville man selv gøre?

Rådgiverne får diskuteret sig frem til, at hun skal gøre alt, hvad hun kan, for at få fri ved at tale med sine kolleger og med lederen. Får hun nej, må hun gå på arbejde.

Til slut tilbyder Don Ø. imidlertid at betale for en afløser af egen lomme, og det er her, det går op for mig, hvor moderniseringen af genren sætter ind. De kendtes private velgørenhed, yes! Tidens løsen fra Ulla Tørnæs til Bill Gates. Naturligvis må FCK's store leder være med på den vogn.

Jeg er ikke sarkastisk. Hans gestus virker udsprunget af ærlig ophidselse over Lones urimelige situation. Og så længe Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil ikke kan foreslå en fyret sygehjælper-supporter uden rettigheder andet end ydmygt at gøre sin pligt til det sidste, må man vel se i øjnene, at tiderne er til privat velgørenhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her