Læsetid: 2 min.

Hvor Google svigter

6. juni 2007

Med Googles nye Street View tjeneste kan man finde vej 360 grader i ukendte storbyer. Man kan finde den adresse, man skal bruge, så man kan genkende synet af den, man kan finde den lækreste forretning og restaurant - hvad som helst, man søger efter i gaderummet. Skal man på ferie, kan man på forhånd udsøge sig både hotel og stambar, og kan man ikke komme på ferie, kan man til trøst snuppe sig en hurtig sightseeing i Los Angeles eller San Fransisco. I bogstavelig forstand bliver vi alle enormt streetwise. Men samtidig kan det efterhånden blive svært at overraskes. Erfaringen om, at man har oplevet noget interessant, fordi man måtte lede, vil forsvinde i historiens hukommelsestab på linje med gørtlerens og bødkerens håndværk.

Men man kan også klikke helt ind på manden, der kommer ud fra bordellet. Man kan i det hele taget fange folk i situationer, hvor de ikke ønsker at blive fanget. Og vi taler ikke om voldsmænd, kiosk-røvere eller terrorister - vi taler om dig og mig.

Det ansporer jo til betænkeligheder og bekymrede spørgsmål, om vi er på vej mod det totalt overvågede samfund.

Selvfølgelig er det betænkeligt, at man uden at have gjort noget galt og uden samtykke kan komme til at optræde i uønskede sammenhænge. Selvfølgelig er det krænkende for privatlivets fred, hvis folk kan zoome helt ind gennem ens vinduer. Selvfølgelig kan tanken om, at man konstant bliver iagttaget, være ubehagelig. Men man må huske på, at Googles Street View ikke er Big Brother, det er ikke en overvågende statsmagt, der står bag.

Det er heller ikke alle, der har noget imod over-vågning. En opfattelse, man ofte hører fremført er, at overvågning skaber tryghed, og at man ikke kan have noget imod den, hvis man ikke har noget at skjule. Forskere gør ligeledes opmærksom på, at den unge generation synes, det er fedt at se og blive set. Her er Street View-tjenesten blot det logiske svar i elektronikkens tidsalder på flanørens skikkelse i Walter Benjamins storby, hvor blikket udgør eneste forbindelse mellem lutter fremmede forbipasserende.

Spørgsmålet er, om der er værre ting på spil end en mulig, ubehagelig nyfigenhed. For én ting er sikkert: Inden længe har vi vænnet os til det, og bekymringerne for, hvor udviklingen fører os hen, vil kaste sig over nye, urovækkende emner.

Men måske er det, fordi vi alligevel ikke kan gøre andet? Som historikeren Henrik Jensen påpeger, udvikles nye overvågningstjenester på nettet af private. Man står over for disse som bruger, ikke i et fællesskab, der kan protesterere. Og fordi Street View netop ikke er Big Brother, står der heller ikke rigtigt nogen 'bag'.

Her ligger måske det virkeligt bekymrende. Ikke i den gennemsigtige by, men i uigennemsigtigheden i de strukturer, der styrer vores handlinger. Og her nytter det ikke at google. ks

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu