Læsetid: 4 min.

Gråspurve og sommerfugle

Nye broget-stærke noveller af Claes Johansen
2. november 2006

Efter sin meget velfortalte romantrilogi om besættelses-tiden og før den bl.a. andre romaner med krig som tema har Claes Johansen atter vendt sig mod novellegenren, som han for 20 år siden brillerede i med debuten Frygtelige Vera og andre noveller. Den ny fællestitel for 11 tekster er Gråspurve, som en betegnelse for de små skæbner, såkaldt almindelige mennesker, der smutter rundt i det sociale netværk, lever lidt af smulerne fra de andre, men alligevel er bevingede, når det gælder, parat til flugt og tilflugt. Ikke just i skønhed - i modsætning til sommerfuglene, der som motiv blafrer gennem flere af novellerne, som diskrete tegn på visse sammenhænge, yderligere forstærket ved genkommende personkonstellationer. Der ligger en antydning af tilfældets betryggelse i dette, så det store sociale netværk også får karakter af fletværk.

Det danske land er heller ikke større end som så, som det her er skildret i små miljøer i Jylland, på Fyn (Vollsmose) og i København, med ferieafstikkere til Paris og London. Denne fletteteknik er også kendt fra Katrine Marie Guldagers blik på København. Johansen lægger som hun ikke skjul på fjernheden mellem mennesker, men virkningen her er anderledes, hvor personerne trods alt er i nærkampe på godt og ondt og ikke uden forløsende humor, bl.a. i tidsbestemt, grovkornet jargon. Et særligt kompositorisk arrangement viser endda en godmodig optimisme, en gradvis forsoning i konflikttemaer. Det er udpræget i den ramme, forfatteren har etableret med den indledende og afsluttende novelle.

Forsonlighed

I den første, 'Laila', zoomer han sig med en grundig beskrivelse af en lille skoles hele fysiske indretning ind på to elever i 9.klasse, Steffen og Anders, der er varme på fysiklærerens sexede kone. Til ham har de et tidstypisk 1970'er-agtigt, kammeratligt forhold, som Steffen overstyrer med sine vulgære hentydninger til hende. Derved rører han et kun antydet misnøje mellem parterne, og det kommer til voldsomheder. Imens er synsvinklen stille og roligt flyttet tæt på Anders som ledefigur. Denne bevægelse er så fortsat i den afsluttende novelle, 'Det er jo det', hvor samme Anders er voksen og nu jegfigur i en yndefuld frierrolle. Et erotisk vendepunkt er markeret af en sommerfugl, dagpåfugleøje, der sætter sig på pigens nøgne skulder. Allerede i 'Laila' var han sommerfuglejæger.

I novellen 'Hvem der bare var sommerfuglejæger' er Niels tangentspiller i en popduo på Oslobåden. Hvor kammeraten lystigt går i køjen med modne fruer på sørejse, er vores mand deprimeret over sin matte musikerkarriere, der begyndte så lovende. Men på dækket redder han i nattens løb en pige fra selvmord. Den nattelinsklædte anonyme stritter imod, mens han fastholder hende i sine arme: "Fordi du er en sommerfugl". Om han så også lige har spillet 'Lille sommerfugl', ved jeg ikke, men både denne novelle og mange af de andre er spækket med musikviden fra jazz, rock og pop med en overvældende sagkundskab.

Biler

Endnu et sammenbindende motiv er optagetheden af bilmodeller, kulminerende i 'En følgesvend', betegnelsen for en Escort MK1 1969, et udslidt rallykøretøj til nødtørftig erotik og påfølgende barselskørsel: tvillinger og ny VW Golf. En vellykket gemytlighed i modsætning til floppet 'Realisten' om drengen, der bliver taget op i en meget fin dames bil med chauffør og heftigt masturberet.

'Den kærlighed' tager det faste tema op, her med kvinden, der vil sunde sig efter et brud med Steffen - som vi vel genkender fra 'Laila'. Farvel med ham.

Mænd kan føle sig forrådt af kvinder, som nu Mads, der er anklaget for voldtægt og skriver rapport til fængsels-psykologen om de begivenheder, der førte til uforsætligt drab på skolekammeraten. Den fatale pige Karin er, forstår vi, datter af musikeren Niels fra før.

Skolens verden producerer lykke og ulykke. Gymnasiasten har forladt den i 'Rikkes eventyr'. Hun fortæller en grum historie som babysitter og røber en sort afgrund, som hun dækker med en sprøjte i armen. Her flyver en natsværmer ud ad vinduet.

Claes Johansen kommer med sin fine replik-realisme som signal rundt i tiårene, skaber røre i intimlivet mellem forældre og børn, med faderens død som gentaget motiv, mellem elskende og hadende i seksualitetens trængsler og klodsede graviditeter. Vold, kulde, ømhed, bedrag. Et særligt bedrageri udspilles i besættelsestidens mørke om handel med nedkastet våbengrej, hvor Ejgil i betagelse af luksusluderen Natalie, 'Grevinden', tror, han kan skaffe sig illegale penge.

Han er en taber som så mange af denne bogs figurer, der håndteres af forfatteren med koldsindig ømhed, grum forståelse i en egenhændig musik, som gør sig godt i disse års litterære landskab, som han elegant forsyner med både dag- og natsommerfugle.

*Claes Johansen: Gråspurve. Noveller. 183 s. 248 kr.

Tiderne skifter. ISBN 87-7973-214-3. Udkommer i morgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her