Læsetid: 5 min.

Gråzoneland

I sin kommende film, 'Flammen & Citronen', fortæller Ole Christian Madsen om en af besættelsestidens mindre kendte sider
12. maj 2007

København, 1944. Biler kører langsomt ned ad Niels Brocks Gade. Nogle cyklister kommer trillende forbi. En mand i en lys trenchcoat krydser gaden. En stille dag i hovedstaden.

Pludselig sker der noget. En ung, velklædt mand med ildrødt hår, Flammen, og en lidt ældre og noget mere luvslidt udseende mand, Citronen, kommer stormende ud fra vinbaren Commercial Wine og løber hen mod en bil, en sort Ford A. Citronen, der bærer runde briller og en blød filthat over sit fedtede hår, åbner både for- og bagdør i bilen, mens Flammen hiver en pistol frem fra lommen og afsikrer den. Han vender sig brat om og begynder at skyde mod nogle mænd i jakkesæt og store læderfrakker, Gestapo-soldater, som også løber ud af vinbaren. Én af dem falder om. Chokerede forbipasserende dukker sig og begynder at løbe. Flammen tømmer pistolen og kaster den ind i bilen. Citronen rækker ham en maskinpistol, som han koldt og roligt affyrer mod de bevæbnede efterfølgere. Endnu en af dem falder død om.

Flammen springer ind i bilen, som i høj fart kører ned ad gaden, væk fra Commercial Wine. Gestapo-folkene skyder efter den, og man kan se gnisterne fra kuglerne, som rammer bilens bagende og fortovet. De lader deres døde kammerater ligge og løber hen mod to sorte biler, en Mercedes og en Opel Kadet, stiger ind i dem og eftersætter Flammen og Citronens Ford, der nu er drejet om hjørnet i den fjerne ende af Niels Brocks Gade.

Stikkerlikvideringer

"Cut," råber Ole Christian Madsen ind i sin walkie talkie, og de døde soldater rejser sig op og begynder at børste snavs af tøjet, mens biler, cykler og statister vender tilbage til deres oprindelige positioner. I det fjerne kan man se Flammen og Citronen, alias Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen, komme gående hen mod instruktøren og fotografen, Jørgen Johansson, der begge står ved kameraet og monitoren og diskuterer optagelsen.

Jeg befinder mig i Babelsberg-filmstudierne i Potsdam uden for Berlin, i en udendørs kulissegade, Berlinerstrasse, hvor den danske instruktør er i gang med optagelserne til Flammen & Citronen, et historisk drama om titlens to modstandsfolk, der likviderede nazivenlige, danske stikkere.

Stikkerlikvideringerne er en del af Besættelsen, som ikke tidligere har været beskrevet på film, og historien om Flammen og Citronen, der var to af modstandsbevægelsens mest berygtede og beundrede skikkelser, har længe fascineret Ole Christian Madsen og manuskriptforfatter Lars K. Andersen.

"Denne film beskæftiger sig ikke med den traditionelle forståelse af modstandskampen," siger instruktøren, der også har lavet den beslægtede tv-serie Edderkoppen og film som En kærlighedshistorie, Nordkraft og Prag.

"Ligesom tyskerne har vi vores egne tabuer, og det her er et af dem. Hver eneste danske film om modstandskampen og næsten alle bøger handler om, hvor heroisk kampen var. Tyskerne var de onde, og danskerne var de gode. Sandheden er, at danskerne velvilligt samarbejdede med tyskerne, og det meste af befolkningen var kollaboratører. Ikke mange gjorde modstand, men det gjorde de her fyre."

Idealister

Flammen og Citronen vil i filmen fremstå som helte, siger Ole Christian Madsen.

"Men det, de gør, er ikke heroisk. De gør det for en sag, som de mener er retfærdig. For mig er det vigtigt, at filmen handler om emner, man kan relatere til i dag. Verden står i brand, og mange steder kæmper folk mod en besættelsesmagt. De kampe bliver mere og mere fanatiske. Hvad skyldes det? Filmen er også en undersøgelse af det. Hvorfor tager man det næste skridt?"

Lars K. Andersen, der begyndte sin omfattende re-search i tiden og de to personer allerede i 1999, uddyber:

"Flammen og Citronen er mennesker, idealister, som kæmper for en sag, men som bliver misbrugt af folk, som er knapt så rene. På den måde er det måske den klassiske historie, i øjenhøjde, om de unge modstandsfolk, de rene, som bliver brugt af folk, som er 10-15-20 år ældre, og som måske har en interesse i at skifte side - eller som måske bare lever det liv, man lever, når man er 40 og ikke 20. Livet er grumt og beskidt, og man har et standpunkt, indtil man tager et nyt."

Selv om Flammen og Citronen er venner og kæmper for den samme sag, så er deres bevæggrunde forskellige, siger Ole Christian Madsen: "Flammen er anti-nazist. Han hader hele den nazistiske tanke. Citronen er nationalt sindet. Han vil befri Danmark. I løbet af filmen bliver Flammen i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, mens Citronen accepterer krigen og det, at der i krigen ikke findes godt og ondt, ingen retfærdighed eller uretfærdighed, der findes kun krigen. Kan man holde til det? Det handler filmen også om. Kan man slå andre mennesker ihjel uden at miste sig selv?"

Efterretningsmekka

Berlinerstrasse i Babelsberg-studierne blev i 1998 blev bygget til optagelserne den tyske film Sonnenallee, og siden har den kunnet ses i Roman Polanskis holocaust-drama Pianisten. Nu gør den det altså ud for København 1944, og illusionen er overbevisende. Gaden, der består af facader i ca. tre-fire etagers højde og ikke meget andet, er solidt bygget og kan tåle vind og vejr, men har samtidig fået en naturlig patina. Det ikke er til at se, at det er en kulisse, når man går rundt og kigger på den og rører ved vægge og døre.

Det danske filmhold, der har været i Berlin i halvanden uge - tidligere har man optaget i Prag, og snart tager man til Danmark - har brugt tid og penge på at tilføje gaden de karakteristika, som er nødvendige, for at publikum skal tro på, at det er København - resten klares i en computer. Der er malet hvide striber på alle hjørnekantstene, lavet gamle dækreklamer på gavle, etableret facader af et posthus, en bar med billard, en købmand og meget andet. Det er flot arbejde og fuld af sjove detaljer. I en port kan man f.eks. se, at der inde i ejendommen er cykelværksted og Jürgensens Pensionat på 2. sal.

Det mest imponerende er dog Commercial Wines art deco-facade, som Flammen beskyder.

"Commercial Wine er et forholdsvis ubeskrevet sted, som havde stor betydning under besættelsenþ" siger Ole Christian Madsen.

"Det var et mærkeligt sted. Vinhandleren var det, man kaldte en gråzonemand. Han dealede informationer både til modstandsbevægelsen og til Gestapo. Han blev ikke betragtet som farlig, fordi det kun var småting, han gav videre, men han overlevede på det. Vi befinder os altså i et slags efterretningsmekka, hvor både tyske officerer, den bedre borgerstand og modstandsfolkene mødtes. Selvfølgelig var Danmark besat af en ond besættelsesmagt, men landet var ikke opdelt i to med en besættelsesmagt, der øvede vold, og nogle andre, der prøvede at kæmpe imod. Det var ét, stort gråzoneland, som folk gik rundt i, og vi har lavet mange scener, hvor tyske officerer sidder side om side med Mads og Thure."

Flammen & Citronen, der produceres af Nimbus Film og tyske co-producenter, har et budget på ca. 46 mio. kroner og forventes at have dansk premiere i marts 2008

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her