Læsetid: 4 min.

'Vi græder over Homesh'

Der ligger en traumatisk stemning over bosætterbevægelsen efter Gaza-rømningen og med udsigten til, at Sharons nye centrumparti Kadima vil kunne indkassere en markant valgsejr, når Israel går til valg i slutningen af marts
1. februar 2006

KEDUMIM - Borgmester Daniella Weiss er flyttet ud på en nøgen bakketop. Og det har hun en god forklaring på. Indtil for nylig lå kontorerne med nem adgang for borgerne, midt i Kedumim. Nu skal de en lille kilometer udenfor bosættelsen for at træffe deres borgmester eller ordne et kommunalt anliggende.

"At kalde skridtet mærkværdigt er mildt sagt, men det udtrykker mine ideologiske værdier. For ved at flytte kontoret herud på denne bakketop har vi foretaget en ændring, som muligvis kan redde os," siger hun.

Og Kedumim er i fare. For den store bosættelse er kommet til at ligge 'udenfor' Israels såkaldte sikkerhedshegn ned gennem Vestbredden.

Har smidt lænkerne

Kedumim ligger midt i Vestbreddens højland, den del bosætterne kalder Samaria. Der er ikke mange kilometer til den palæstinensiske by Nablus, og længere mod nord ser man bakketoppen, hvor bosættelsen Homesh lå, indtil Ariel Sharon i eftersommeren rømmede den sammen med tre andre her på egnen samt Gazastribens bosættelser.

"Vi græder over Homesh. Om aftenen ser vi mod bakketoppen og længes efter lysene i Homesh," siger hun og finder det store følelsesregister frem. "Vi er blevet ramt af en tragedie, der gør det vanskeligt for os at leve et normalt liv, fordi vi er bange for, at det samme ville ske for os. Derfor prøver vi at genopbygge."

Udtalelsen rummer hele den traumatiske stemning, som ligger over bosætterbevægelsen efter Gaza-rømningen og med de aktuelle udsigter til, at Sharons nye centrumparti Kadima vil kunne indkassere en markant valgsejr, når Israel går til valg i slutningen af marts. Som en af veteranerne i bevægelsen har Daniella Weiss derfor sat sig for at 'skabe nye kendsgerninger', som det hedder i de kredse, og har gjort det ved at flytte sit eget kontor ud i landskabet.

Hun rækker sine arme frem mod os, som var de holdt sammen af et håndjern:

"Da jeg havde flyttet kontorerne, kom en ung kvinde i Kedumim hen til mig og sagde: Du har fjernet mine lænker, for vi har længe haft følelsen af ikke at kunne stille noget op mod Sharon," smiler hun, mens hendes sekretær minder hende om, at hun senere på dagen skal tale ved et protestmøde mod de aktuelle planer om at rømme bosætterudposten Amona.

Insektet i hovedbunden

I hendes øjne er netop centrumpartiet Kadima kendetegnende for, hvordan Israel har mistet sin gejst og er blevet slapt og materialistisk. Forklaringen ligger i, at landets første generation for små 60 år siden var travlt optaget af at opbygge det hele. De levede, som hun formulerer det, endnu i traditionen og "drak direkte af de bibelske kilder". Generationen, som fulgte efter, kunne endnu trække på disse værdier, hvorimod den nuværende tredje generation har sat de materielle værdier i centrum og er ved at vende sig mod bosætterbevægelsens pionerånd:

"Kadima udtrykker menneskets mest naturlige ønske om at leve et fredeligt liv uden at stille særlige store krav til den daglige rutine," siger hun. "Dette er normalt, og derfor opfatter man os bosættere - med vores idealer - som en trussel mod et normalt liv. Vi er insektet, der generer i hovedbunden."

Hun opregner de værdier, som efter hendes opfattelse er gået tabt i det moderne Israel. Hun taler om det dydige, religiøse liv, om glæden ved mange børn, og ikke mindst kærligheden til jorden og naturen. Hun sammenligner det moderne Israel med et Disney World, hvor de ægte værdier er blevet til plastikspringvand, og dermed kommer samtalen automatisk ind på et tilsyneladende værdifællesskab med Hamas.

Misunder Hamas

"Vi er som dem," ryger det lige ud af Daniella Weiss. "Men vi bevæger os ikke i den samme rytme. De synes at være ved et højdepunkt, mens vi er langt nede. De sværger også til familien, til jorden og til religionen. Og de kan se, hvor svage vi er blevet, hvor fikserede vi er blevet i vores tro på højteknologi. Så de er sikre på, at de en dag vil kunne opsluge os, selv om den ydre verden betragter dem som tilbagestående."

Vi mærker, hvordan borgmesteren nærmest misunder de vindende Hamas-folk deres position: "Jeg ved, hvor vidunderligt berusende det er at være sammen med man-ge andre i troen. At være sammen med titusind, der beder på én gang og føler, at de hører til en stor gruppe med fælles værdier."

Daniella Weiss forsikrer os om, at hun ikke er en ekspert på forholdet til palæstinenserne og Hamas, "men jeg håber selvfølgelig, at de vil gennemgå samme proces som PLO. Hele min pointe er dog, at det ikke afhænger af, hvad de gør, men af hvad vi gør, af vores tro på egen styrke til at skabe et Stor-Israel".

Og med flytningen af kommunekontoret og andre planer om ekspansion for Kedumim mener hun at have vist denne tro på jødernes ret til at være på netop dette sted i Samarias højland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her