I gÅr fortalte metroXpress, at antallet af anmeldte voldtægter er faldet med en tredjedel i forhold til sidste år. I absolutte tal drejer det sig om, at 188 kvinder mere end én om dagen har anmeldt en voldtægt i løbet af indeværende års første seks måneder.
Helge Adam Møller, de konservatives retsordfører, erklærede fluks sin udelte tilfredshed med dette bevis på regeringens succes med at skærpe straffen for voldtægt. Dertil er kun at sige: Vås.
I perioden fra 1960 til 1995 faldt antallet af anmeldte voldtægter også med en tredjedel fra cirka 600 til 391 samtidig med, at strafferammen for voldtægt blev sat ned i flere omgange. Voldtægtsforbrydernes sociale profil tyder heller ikke på, at fængselsstraf virker afskrækkende: Fire ud af fem voldtægtsmænd har en dom i forvejen, og flertallet af dem er unge og uden arbejde. I en ophidset situation er straffens længde næppe afgørende for mænd, der lever på kanten af samfundet og med risiko for at blive buret inde af andre årsager.
Alligevel var det en god nyhed, at Vestre Landsret i denne uge skærpede straffene mod fem unge mænd, der var dømt for voldtægt af en 15-årig pige i Silkeborg. En af gerningsmændene havde i forvejen dom for at have deltaget i gruppevoldtægten af en 25-årig kvinde, der blev budt ind til en julefrokost på Nørrebro i København i december 2001. I første omgang, dvs. ved byretten i København, blev gerningsmændene dog frikendt i høj grad fordi forsvaret karaktervidne berettede om den voldtagnes kvindes eksperimenterende seksualitet, og fordi mændene beskrev hendes påklædning og opførsel som udfordrende. »Der er ingen grund til at betvivle, at kvinden har opfattet sig som voldtaget. Men det er lige så åbenbart, at de fem mænd ikke havde opfattet, at hun ikke ville,« sagde mændenes forsvarsadvokat, Merethe Stagetorn. Det er vigtigt: Loven siger nemlig, at manden skal handle bevidst - han skal have fortsæt til voldtægt for at blive dømt. Med andre ord fandt retten det rimeligt, at voldtægtsmændene antog, at kvinden var vild med at blive taget i alle kropsåbninger, bortset fra ørerne, af fem ukendte mænd i en baggård en frostkold decembernat.
SÅdanne afgrunde mellem offerets oplevelse og gerningsmandens hensigt har fået Norge til at indføre begrebet uagtsom voldtægt i straffeloven. Blandt andre juristen Vagn Greve har argumenteret for at gøre det samme herhjemme. I en antologi giver han nogle eksemplariske begrundelser: Klokken to om natten ringer to fulde mænd på hos en kvinde og spørger, om de må låne telefonen og ringe efter en taxa. Hun lukker dem ind, småsnakker med dem, de er sultne, og hun giver dem noget at spise. Den ene falder i søvn på sofaen, den anden vælter kvinden om på gulvet, slår hende og skærer lidt i hende med et ituslået glas. I retten hævder manden, at det hele sker på kvindens opfordring. Den slumrende uskyld på sofaen hørte godt nok, at kvinden råbte om hjælp et par gange, men sov trygt videre. Alligevel mente nævningene, at manden nok havde handlet i god tro.
Greves andet eksempel er en midaldrende mand, der tager en 16-årig pige op i sin varevogn. Han fortæller løs om sine seksuelle problemer og lyster. Pigen forholder sig helt passivt til hans intime betroelser, og det tolker varebilschaufføren som et ja til sex. I retten forklarede pigen, at hun følte sig truet og blev helt lammet af angst. Denne mand blev også frikendt.
Sådanne eksempler får begrebet uagtsom voldtægt til at lyde fristende. Men det er nok et vildspor. Nærværende lederskribent tror i hvert fald ikke, at mænd generelt er udstyret med så ringe følelsesmæssige intelligens, at de er i ægte tvivl om den kvinde, de har under sig, er fuld af lyst eller fuld af angst.
Voldtægt handler om en seksuel kultur, der gør nogle mænd er ude af stand til at skelne mellem begær og ret: Hvis man begærer en bil, et hus, eller en kage, er der almindelig konsensus om, at begæret ikke giver ret til at ta, hvad man har lyst til. Så enkelt burde det også forholde sig mellem mænd og kvinder. Det er ikke tilfældet. Tværtimod har retssystemet gennem historien tilladt afstumpede mænd at forveksle deres eget begær med brugsret til Det Andet Køns kroppe. Da Østre Landsret ved ankesagen i juli idømte mændene fra julefrokosten fængselsstraffe, satte den en tiltrængt grænse for, hvor dumme mænd kan tillade sig at være. Den grænse trak Vestre Landsret endnu skarpere op i onsdags. Det er et par gode skridt ud af en vej, hvor retssystemet i sidste ende holder op med at fokusere på voldtægtsofres stramme, udringede kjoler, alkoholpromiller og seksuelle erfaringer og i stedet koncentrere sig om voldtægtsforbryderes forvrængede opfattelse af sex.
