Læsetid: 5 min.

Grænsekiosker på hviderussisk

Der er forskel på fattigdom, ikke mindst langs EU's nye, ydre grænse. Det medfører en hel del grænsehandel - både på den ene og på den anden side af loven
29. juli 2005

BIALYSTOK/WARSZAWA - Ved indgangen til markedet i Bialystok i Polen - de lokale kalder den basaren - står en kvinde og peger med en grå plastikpose til de forbipasserende.

Hendes affarvede hår er sat i en stram lille hestehale, og det mørke er ved at vokse ud. Selv da en kvinde kommer hen for at købe hos hende, bliver hun ved med at kigge sig uroligt omkring. I den grå pose er der cigaretter. De kommer ret sikkert fra Hviderusland, som ikke er mere end 40 kilometer herfra. Og de er ret sikkert blevet smuglet. Eller også er de blevet flyttet i små-portioner af folk, der pendler frem og tilbage med de tilladte portioner, de såkaldte myrer.

Hvis kvinden selv er fra Hviderusland, har hun brug for visum for at være i Polen, og hvis grænsepolitiet snupper hende med smuglercigaretter her på markedet, så er det slut med at rejse ind i Polen, for så får hun frataget visum og muligheden for at forny det i et stykke tid.

Men i Hviderusland koster cigaretter og vodka kun det halve af, hvad de koster i Polen. Brød og andre basale varer koster en tiendedel, oplyser grænsevagter og fagforeningsfolk samstemmende, så der er penge at tjene ved at sælge i Polen.

Der en livlig grænsehandel med markeder i mange polske byer langs grænsen til Hviderusland i nord og Ukraine længere sydpå. Basaren her i Bialystok er en af dem. Inde på markedet kan de hviderussiske boder kendes på, at der er russisk skrift på deres varer: Alt fra tandbørster til salte kiks. Enkelte babushka-dukker pryder boderne ved siden af sæbe, plastiktallerkener, lightere, hårspray og instant-suppe. Og af og til russisk kaviar.

Der er noget søvnigt over markedet i provinsbyen Bialystok, som da heller ikke er det største af slagsen. Længere sydpå ligger der et stort marked i den store grænseby Terespol tæt ved Brest, og inde i Warszawa er der et kæmpe marked i et nedlagt stadion, Jarmark Europa.

Nationer for sig

"Kan en abe true vores økonomi? Kan han? Svar nu," siger den skæggede man inde bag den lille rude i campingvognen. Hans kammerat griner. Svaret svæver lidt.

"Selvfølgelig kan han ikke det. Han ved jo ikke, hvad penge er," svarer den skæggede mand sig selv. "Du er jo filosof," siger makkeren.

Ham og kammeraten er polakker. De har de fineste blomstrede porcelænskopper til salg. Hver kop ligger i sin egen lille kasse foran campingvognens vindue. Øverst står en række porcelænsæg i forskellige størrelser og samme stil. Campingvognen står på toppen af det gamle stadion på østsiden af Visla-floden. Heroppe kan sælgerne leje en stadeplads for en dag ad gangen. Her er campingvogne og trailere ved siden af vakkelvorne borde under blafrende presenninger. Nede for foden af de høje sæderækker er der faste boder, der kan låses af om natten.

Alle sælgere har opholds- og arbejdstilladelse, det er seriøse selskaber, hævder Ryszard Rubakiewicz, generaldirektør i selskabet Damis, der også handler med biler, driver et industriområde, et rejsebureau, en teknisk sikkerhedstjeneste og et stutteri til galopheste.

Rubakiewicz kan godt mærke, når der kommer lovændringer, der har med grænsen at gøre. Indtil 1998 kom mange russiske handlende til Jarmark Europa, men så blev der indført visumpligt for russere - og omsætningen faldt med halvdelen på et år, eksporten til Rusland faldt til næsten en fjerdedel.

I stedet for russerne tog vietnamesere over - i så stor stil, at de polske forhandlere protesterede. Den dag i dag er markedet opdelt mellem de forskellige nationer. I den ene ende af markedet sælger vietnameserne sko i store stakke og underbukser, der er spændt ud på plastikringe, så facon og farve bedre kan ses. Længere henne høres der udelukkende polsk i boderne, og ukrainerne holder sig også for sig selv. Oppe på toppen står afrikanere ved siden af hviderussere, polakkere ved siden af armenere.

En ung ukrainer sælger gardinstoffer. Han kommer jævnligt, men har ikke faste dage. Visum er der aldrig problemer med. Nogle gange køber han varerne i Rusland, andre gange i Ukraine. Hans smil er prydet af, at begge fortænder er i blankt guld.

Bag et bugnende bord med russiske babushka-dukker sidder en kvinde, måske i 40'erne, skinnende plastik-diamanter pryder kanterne af hendes briller. Hun kommer fra Hviderusland. Og så er hendes polsk-kundskaber eftertrykkelig slut.

Her er nogenlunde alt til salg: Savblade til rundsave, børnesokker, hvor der står Adidas på, små nipsdyr i glas, hårshampoo, parfumer, værktøj, knive, cykler, sko, cd'ere, videoer, cd-hylstre, stråhatte, klapstole i blå eller kamouflage stof, ravkæder, babushkadukker og solbriller.

En stor mand og hans ligeså store dreng vipper koncentreret og prøvende et par fiskestænger i hænderne. Der er saftigt dryppende sandwich, ladyshavers og gammle russiske militærhjelme.

Uundgåeligt er også mærke-håndtaskerne i hvidt med markante kulørte bogstaver. Sidste år var de moderne i gadeboderne på Manhattan. I år ligger de i en bod her i Warszawas gamle stadion hulter til bulter mellem sorte computeræsker i 100 procent nylon og store ternede plastikposer med lynlås.

Vagter overalt

På en bod læsset med dæksler til mobiltelefoner og elektronik-grej ligger der også et par dyre mikrofoner. Der er skinnende kogegryder, blafrende kulørte tørklæder og længere henne en bod med grydeskeer og træskærerarbejde.

Det er et svært liv, det her, fortæller en ung sælger, hans t-shirt sidder stramt over en trimmet overkrop. Han har boet i Spanien, nu bor han i Polen. Varerne køber han i Warszawa, de bliver solgt her på markedet. Men du ved aldrig, hvornår de kommer med kontroller, siger han, så det er svært. Navnet vil han ikke fortælle, heller ikke, hvilke kontroller, han er bange for.

Ingen af sælgerne er anonyme, forsikrer Rubakiewicz. Når de køber en stadeplads, så skal de opgive deres navn.

Før i tiden, dengang russerne stadig var der i stort tal, fungerede Jarmark Europa som grossist for andre handlende, der solgte deres varer på mindre boder inde i byen. I dag er det mest private fra Warszawa og omegn, der kommer og handler her.

Overalt ses vagter i markante orange veste. Er der da problemer? Nej, der er næsten ingen problemer, holder Rubakiewicz fast i.

Vagterne skal holde øje med, at der ikke bliver handlet med piratkopier af videoer, cd'er og dvd'ere. Det blev nemlig forbudt gennem en lov i 2003, fortæller han. Nu er både originale og kopierede cd'ere helt bandlyst fra markedet, fordi det kan være umuligt at se forskel, siger han.

Og om nogle år, så skal markedet være helt væk. Rubakiewicz har store planer: Hvor der i dag blæser affald ned over de knækkede sten af gamle sæderækker, skal der fremover være et stadium med tag over, der skal være et indkøbscenter udenom - altså ikke noget marked, et indkøbscenter! Og så ved siden af en biograf og en svømmehal. Stakken af tegninger er i A3 og plastificeret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu