Læsetid: 6 min.

Grænser for den demokratiske debat

Regeringen forsøger at begrænse debatten om vores militære indsats i Irak og Afghanistan med henvisning til, at kritikken skader soldaternes sikkerhed og Danmarks troværdighed. Uacceptabelt indgreb i demokratiet, mener opposition og forskere
11. oktober 2006

"Det er farligt, hver gang nogen får lidt ondt i maven. Det giver terrorister og andre potentielle fjender en fornemmelse af, at hvis bare de går lidt hårdt til os, bliver vi svage i koderne og rejser."

Sådan lyder statsminister Anders Fogh Rasmussens advarsel til oppositionen, når den f.eks. sætter spørgsmål-tegn ved den danske indsats i Afghanistan. Sammme budskab kommer fra forsvarsminister Søren Gade, der f.eks. er gået i rette med en række militære fagforeninger, der kritiserer soldaternes udrustning og arbejdsvilkår.

Den slags udtalelser er "farlige for soldaterne, farlig for hele operationens videre fremdrift og skadelige for Danmarks troværdighed," mener Gade.

Argumentet, om at hensynet til sikkerheden må komme før hensynet til den offentlige debat, bliver brugt stadig oftere, men oppositionen beskylder regeringen for at forsøge at lukke debatten om Danmarks militære tilstedeværelse i Irak og Afghanistan med udemokratiske metoder.

Sikkerheden først

Forsvarsministeriets kommunikationschef forsvarer regeringens synspunkt, men flere eksperter i statskundskab mener, at sikkerhedsargumentet bliver misbrugt. Når regeringens øverste ministre gang på gang understreger, at det skader de danske soldater sikkerhed, når hjemlige debattører sætter spørgsmålstegn ved den danske tilstedeværelse i Irak og Afhanistan, er begrundelsen hver gang den samme:

Danmark befinder i en krigslignende situation, hvor de militser, som de danske soldater bekæmper i Irak og Afghanistan er så velorienterede, at de registrerer, når debatten raser herhjemme. Det opmuntrer dem til at intensivere angrebene på de danske styrker i håb om, at Danmark vil trække sine styrker hjem.

Forsvarsministeriets kommunikationschef, Jacob Winther, er overbevist om, at det forholder sig sådan.

Danmark befinder sig i en globaliseret verden, hvor selv irakiske militser og Taleban-krigere følger nøje med i, hvad der foregår - også i Danmark.

Han mener derfor, at hensynet til soldaternes sikkerhed er noget, som politikere og debattører bør have in mente, når de deltager i den offentlige debat om Danmarks deltagelse i internationale missioner.

"Generelt skal politikerne naturligvis tage diskussionen offentligt. Det er jo deres job og en vigtig del af demokratiet," siger han. "Men der kan være særlige enkelttilfælde, hvor det direkte kan være med til at svække sikkerheden for soldaterne."

Et eksempel, hvor hensynet til den demokratiske debat bør vige for hensynet til soldaternes sikkerhed, er efter pressechefens mening, da de danske soldater befandt sig i den lille afghanske by Musa Qala, hvor de var under jævnlig beskydning fra Taleban.

"Hvis Taleban får indtryk af, at jo mere man skyder på danskere et enkelt sted, jo større er muligheden for, at politikerne trækker de danske styrker helt ud af landet - ja, så skal man som politiker bare holde sig det for øje og derfor måske holde diskussionen internt på Christiansborg de dage eller i dette tilfælde et par uger, hvor situationen er (så tilspidset), som den er," siger Jacob Winther.

"Der er situationer, hvor vi helst vil have, at der bliver gjort så meget som muligt for at undgå, at det bliver farligere for de udsendte soldater."

På Christianborg mener oppositionen imidlertid, at det er helt uacceptabelt at begrænse den offentlige debat på den måde.

Anti-demokraktisk

"Det er en meget perfid måde at forsøge at undertrykke en demokratisk debat," siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).

"I USA og Storbritannien, der er de store krigsførende lande, diskuterer man konstant, om det, man er ude i, er berettiget. Det er ødelæggende for demokratiet, hvis kritiske røster undertrykkes på denne måde. Der skal være plads til kritisk dialog i et demokrati som vores, også når det gælder krigen i Afghanistan og Irak," siger den socialdemokratiske ordfører.

Mogens Lykketoft vil ikke afvise, at det kan indebære en øget risiko for de udsendte soldater, at der på hjemmefronten bliver stillet spørgsmålstegn ved nytten af deres indsats, men det er en risiko, man må leve med i et demokrati, mener han

"Det får ikke mig til at dæmpe stemmen, men det har generelt overrasket mig, at der er så lidt debat om vores tilstedeværelse i Irak og Afghanistan, også fra mediernes side," siger han og mener, at det kan skyldes, at mange debattører har købt sikkerhedsargumentet.

"Efter min opfattelse bør der ikke være nogen grænser for, hvad der kan debatteres offentligt, så længe man ikke afslører konkrete informationer, der kan hjælpe fjenden," siger han.

Ikke noget diktatur

SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen er helt enig.

"Det er fuldstændig uholdbart at forsøge at begrænse debatten på den her måde. I andre lande, der er vant til at føre krig, foregår der en konstant debat om hvorvidt det nytter. Det er helt naturlig del af et demokrati, at den slags diskuteres," siger Holger K. Nielsen.

"Danmark er jo ikke noget militærdiktatur, hvor militærets interesser skal tilgodeses på bekostning af demokratiets. Der er en måske en større risiko for de udsendte soldater, men det må man tage med i betragtning, når man beslutter at sende dem af sted. Det et kulturelt vilkår, når man bor i et demokratisk land," siger han.

At forsvarministeriets pressechef gerne vil have politikerne til at holde debatten indendøre på Christiansborg, ryster i særlig grad Holger K. Nielsen.

"Det er dybt bekymrende, hvis det virkelig er regeringens holdning. Offentligheden skal da også have mulighed for at deltage i debatten om vore militære engagement. Vi er med i en krig, hvor danske statsborgere sendes ud og bliver dræbt. Der er noget, der vedrører både borgerne og de pårørende. Det må politikerne da have mulighed for at legitimere over for befolkningen," siger han.

Tyndt argument

Professsor Ole Wæver fra Københanvs Universitet har studeret fænoment "sikkerhedsliggørelse" og er overbevist om, at sikkerhedsargumentet ikke holder i den situation, som Danmark i øjblikket befinder sig i.

"Det er meget problematisk, at regeringen bruger sikkerhedsargumentet, sådan som situationen er i øjeblikket. Danmarks overlevelse er jo ikke på spil," siger han.

"Hvis man skal sætte de normale demokratiske spilleregler ud af kraft, skal der være tale om en dramatisk og helt ekstrem situation, f.eks. hvis Danmark er i fare for at blive invaderet af et fremmed land. Det er noget, man skal være meget varsom med."

Ole Wæver, der er professsor i international politik tror heller ikke på, at de irakiske og afghanske militser følger den interne danske debat så nøje, som regeringnen advarsler giver indtryk af.

"Det er tyndt og noget spekulativt argument, der bliver brugt langt ud over, hvad det kan bære," siger han.

"Men til gengæld er det et rigtig smart argument, for hvem har lyst til at sige, at de er ligeglade med de danske soldates sikkerhed. Det vil alle have det skidt med."

Ole Wæver mener i det hele taget, at tiden er løbet fra den danske tradition for at holde borgfred om udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

"Det er en gammeldags opfattelse af politik, som ikke passer til virkeligheden, som den ser ud i dag," siger han og henviser til at udenrigs- og sikkerhedspolitik er genstand for en intens debat i andre lande, heriblandt USA og Storbritannien.

Man må stå ved ansvaret

Lektor i international politik Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet deler fuldt ud Wævers opfattelse.

"Når man lever i et demokrati, som vi gør, og vælger at sende soldater i krig, er vi nødt til at give plads til kontinuerlig debat af beslutningen. Det er anti-demokratisk at forsøge at lukke den debat. Det er immervæk et meget vigtigt spørgsmål at sende danske soldater i krig. Man må hele tiden overveje, om det giver mening, om indsatsen holder sig inden for mandatet, om den lever op til vores idealer osv. Der er næsten ikke noget politisk initiativ, som kræver større eftertænksomhed, end når man sender nationen i krig," siger han og betegner regeringens brug af sikkerhedsargumentet som "et forsøg på at skabe en politisk undtagelsestilstand." Tonny Brems Knudsen er også bekymret over ønsket om at holde debatten inden for Christiansborgs mure.

"Man kan ikke tillade sig at holde befolkningen uden for debatten. Det er jo befolkningen, der skal holde regeringen ansvarlig for beslutningen om at gå i krig".

"Hvis ikke man har en løbende debat, kan befolkningen ikke holde regeringen og Folketinget ansvarlig. Demokrati er andet end valg hvert fjerde år," siger han.

"Hvis man køber sikkerhedsargumentet, er der næsten ikke det kritiske spørgsmål om vores militære engagement, man kan tillade sig at stille. Hvis man virkelig har den holdning, at spørgsmålet om tilbagetrækning eller fejlslagne operationer ikke kan debatteres, så skal man nok lade være med at sende landet i krig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her