Læsetid: 4 min.

Grænserne skal åbnes mod øst

Globalisering kan modvirke dansk økonomis overophedning, skriver de økonomiske vismænd i anledning af deres nye rapport, men det kræver, at Danmark åbner grænserne for arbejdskraft
7. juni 2007

For tiden diskuteres det ofte, hvorvidt der er plads i økonomien til ufinan-sierede skattelettelser og/eller øgede offentlige udgifter. I de overvejelser, der gøres, er der samfundsøkonomisk set i det mindste to hensyn at tage i betragtning. For det første hensynet til finansieringen af velfærdsstaten i en situation, hvor vi ved, at der i fremtiden bliver flere ældre. For det andet er der hensynet til den aktuelle højkonjunktur. I dette indlæg vil vi koncen-trere os om hensynet til den aktuelle konjunktursituation. I den seneste vismandsrapport argumenteres der for, at hvis ikke der foretages reformer, der øger arbejdsindsatsen - enten i form af flere personer i arbejdsstyrken, eller i form af, at de, der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer- bør der foretages en finanspolitisk stramning. Dvs. man bør øge skatterne eller mindske de offentlige udgifter - det modsatte af, hvad politikerne faktisk debatterer. Begrundelsen for disse forslag er, at økono-mien ellers risikerer at komme ind i en periode med overophedning - dvs. en periode hvor lønningerne stiger uholdbart meget, hvilket på lidt længere sigt kommer til at give problemer i form af en for dårlig konkurrenceevne og voksende arbejdsløs-hed. Nogle vil så påstå, at vismændene er de sædvanlige 'mørkemænd', der ser problemer i alt, og at der stadigvæk er plads til en vis øget aktivitet.

Globalisering forhindrer lønstigninger

Sandt er det, at ledigheden er kommet langt ned, uden at det har givet anledning til de helt store lønstigninger - dvs. der er noget, der tyder på, at økonomien måske reagerer anderledes på en høj aktivitet end tidligere. En mulig forklaring på dette er globali-seringen. Ved en lav ledighed står løn-modtagerne stærkt i de forhandlinger, der foregår om lønninger - både centralt og ude på den enkelte virksomhed - og det er denne mekanisme, der gør, at vi normalt forventer højere lønstigninger ved en lav ledighed. Det er dog muligt, at virksomhedernes interna-tionale outsourcing og tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft har gjort denne mekanisme svagere end tidligere.

Det er en kendsgerning, at virksom-hederne siden starten af 1990'erne har forøget deres anvendelse af international outsourcing. Dvs. danske virksomheder vælger i stigende omfang at få foretaget aktiviteter i andre lande - bl.a. fordi visse aktiviteter med fordel kan henlægges til lande, hvor lønningerne er lavere end i Danmark. Det er klart, at dette i mange virksomheder har givet arbejdsgiverne et nyt kort på hånden, når der forhandles lønninger - nemlig, at hvis lønstigningerne bliver alt for høje, vil virksomheden vælge at flytte endnu flere aktiviteter til udlandet. Dette må forventes at give en vis afdæmpning af lønkravene - selv i en situation med et stramt arbejdsmarked.

Det er også en kendsgerning, at der under dette opsving har været en forholdsvis stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. En sådan tilstrømning er med til at begrænse de danske lønmodtageres muligheder for at få lønstigninger som følge af et stramt arbejdsmarked, idet virksomhederne i højere grad kan benytte udenlandsk arbejdskraft som et alternativ. Den større tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft er bl.a. muliggjort af udvidelsen af EU med de nye østeuropæiske lande. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at en stor del af den udenlandske arbejds-kraft er gået til bygge - og anlægssektoren - en sektor, der ofte har været ledende med hensyn til lønstigninger i højkonjunkturer.

Jo bedre muligheder virksomhederne har for at benytte international outsourcing som et alternativ til indenlandsk produktion, og jo bedre mulighederne er for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, jo mindre er risikoen for, at en vedvarende høj aktivitet giver sig udslag i overophedning.

Øget risiko

Selvom globalisering således har mindsket risikoen for overophedning, mener vi ikke, at dansk økonomi har ændret sig så meget, at overophedning ikke kan forekomme. Vi mener også, at ledigheden nu er så lav, at en øget efterspørgsel i samfundet - f.eks. som følge af lavere skatter eller øgede offentlige udgifter - giver anledning til en høj risiko for overophedning. Det er således vores vur-dering, at den aktuelle ledighed er ca. 35000 under det niveau, det er muligt at fastholde på lang sigt uden yderligere reformer, der øger tilskyndelsen til at tage arbejde. Med andre ord, uden yderligere reformer vil det nuværende niveau af ledigheden give anledning til lønstigninger, som økonomien på lang sigt ikke er i stand til at honorere.

Der er også tegn på, at de nyligt over-ståede overenskomstforhandlinger giver anledning til højere lønstigninger end set i de foregående år. Dvs. selvom lønningerne måske ikke reagerer så kraftigt på en ved-varende høj aktivitet som tidligere, er der tegn på, at vi endnu ikke er så globaliseret, at overophedning ikke er en risiko, der skal tages seriøst. Vi anerkender således, at globaliseringen formodentlig har mindsket risikoen for overophedning - og vi mener også, at yderligere import at udenlandsk arbejdskraft kan være med til delvist at afmontere risikoen. Derfor foreslår vi bl.a., at de bindinger, der fortsat er på danske virk-somheders brug af østeuropæisk arbejdskraft - fastlagt i den såkaldte østaftale - bortfalder. Østaftalen bortfalder under alle omstændig-heder d. 1. maj 2009, og fra denne dato har EU-borgere i de østeuropæiske lande de samme muligheder for at tage job indenfor EU, som borgerne i de gamle EU-lande. Ved allerede nu at afvikle østaftalen kan vi mindske risikoen for, at vi i den nuværende konjunktursituation ender med overophedning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her