Et astronomisk instrument konstrueret af Antikkens grækere i det 2. århundrede før vor tid har vist sig at være en kompleks computer til beregning af solen, månens og planeternes vekslende indbyrdes konstellationer.
Forskere, der har studeret apparatets funktionsmåder, bl.a. ved hjælp af en avanceret lægevidenskabelig scanner, konkluderer, at det var mindst 1.000 år forud for sin tid.
Den såkaldte Antikythera-mekanisme blev bjærget fra et romersk skibsvrag omkring forrige århundredeskifte, men man havde vanskeligt ved at gennemskue dets præcise funktioner, idet det var splintret i 82 ufuldstændige fragmenter.
Fremstillet af bronze og træ var apparatet tydeligvis en art måleinstrument, der gjorde brug af en kompliceret tandhjulssæt til at bevæge en række koncentriske hjul og visere, som tilsyneladende skulle forudsige astronomiske objekters bevægelser.
Sofistikeret computer
Til forskernes store forbløffelse viste maskinen sig at være en sofistikeret analog computer, der fungerede som en langsigtet kalender til forudsigelse af måne- og solformørkelser såvel som planetbaner.
Et stort internationalt hold af forskere fra mange forskellige vidensfelter deltog i undersøgelsen for at finde ud af, hvordan apparatet virkede. Resultaterne har vakt betydelig opsigt blandt eksperter i oldtidskundskab og historisk astronomi.
"Dette apparat er i sandhed ekstraordinært - og det er det absolut eneste, vi har i sin art. Dets design er forbilledligt smukt og dets astronomiske målinger uhyre præcise. Den måde, mekanikken er udformet på, må få en til at tabe kæben. Hvem der end har fremstillet det, har vedkommende skabt et mesterværk," siger professor Mike Edmunds fra Cardiff University - et ledende medlem af forskerholdet.
"Apparatet rejser spørgsmålet om, hvad Den Græske Antiks astronomer ellers foretog sig i hine tider. Bedømt ud fra dets historiske værdi og uhyre sjældenhed, må jeg anse Antikythera-mekanikken for mere værdifuld end selv Mona Lisa," tilføjer professoren.
Langsigtet kalender
Forskerholdet, som bl.a. omfattede eksperter fra Athens Nationale Arkæologiske Museum, fandt, at den komplekse tandhjulsudveksling i instrumentet tjente til at konstruere en langsigtet kalender, idet dets operatorer kunne spore månen og solens baner igennem Dyrekredsens 12 tegn, forudsige formørkelser og sågar beregne månens irregulære kredsløbsbane. Dyrekredsen (græsk zodiakos kyklos) er det bælte af stjernetegn på himlen, som breder sig otte grader på hver side af ekliptika, som solen, månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, set fra jorden, bevæger sig igennem.
Ekliptika er solens tilsyneladende årlige bane på himmelkuglen.
"Kalendere var vigtige i Oldtidens samfund, både for at fastlægge landbrugsaktiviteter, men også for at fastsætte tidspunkter for religiøse højtider," skriver forskerne i den artikel i Nature, hvor de fremlægger deres resultater.
"Formørkelser og planetbevægelser blev ofte fortolket som varsler, mens de astronomiske cyklussers rolige regularitet må have været filosofisk tiltrækkende i en usikker og voldelig verden," skriver de.
2.000 år i vand
Græske svampefiskere opdagede det romerske skibsvrag ud for øen Antikythera, som ligger midtvejs imellem Peloponnes og Kreta, i 1900. Et år senere bjærgede arkæologer instrumentet, som havde ligget nedsænket under 42 meter vand i ca. 2.000 år.
Skibsvraget blev dateret til omkring 65 før vor tid, men instrumentet menes at være fremstillet tidligere - mellem 100 og 150 år før vor tid - og muligvis af den store græske astronom Hipparkos, som dengang levede på den nærliggende ø, Rhodos.
Astronomer holder det for overvejende sandsynligt, at Hipparkos var involveret, idet han vides at have været den første, der iagttog de uregelmæssigheder i månens omløbsbane, som apparatet bl.a. forekom designet til at forudsige.
"I 200. århundrede fvt. udviklede Hipparkos en teori til forklaring af de uregelmæssigheder i månens bevægelse hen over himmelen, der blev forårsaget af dens elliptiske kredsløb," skriver forskerne.
"Vi har konstateret en mekanisk realisering af denne teori i tandhjulsudvekslingen. Dette viser en uventet høj teknisk formåen for den tid."
Der er tre skiver i apparatet. Den forreste viser Solens og Månens position i Dyrekredsen og en tilsvarende kalender på 365 dage, der kunne justeres for at tage højde for skudår.
Den bagerste skive registrerer den langsigtede månecyklus, herunder den 19-årige metoniske cyklus, hvor månen vender tilbage til den samme fase på samme dato i året. Skiverne registrerer også den endnu mere langvarige kallippiske cyklus på 76 år, hvor Månen vender tilbage til samme position på himmelen i relation til Dyrekredsen og dens månedlige månefase.
Glemt i Romertiden
François Charette, der astronom ved Ludwig-Maximilians Universität i München siger, at opdagelsen af en så kompliceret computer i Antikkens Grækenland ville svare til at finde arbejdstegninger til en dampmaskine i Renæssancens Italien.
"Efter min mening er Ankythera-mekanismen det mest sofistikerede menneskeskabte objekt, vi har endnu har fundet fra det tidsrum, der spænder fra Oldtid til sen Middelalder," siger dr. Charette.
Ikke desto mindre ser det ud til, at alle apparatets sofistikerede hemmelighed gik i glemmebogen i tiden under Romerriget - i al fald måtte mekanikken bag tandhjulsudvekslingen genopfindes over 1.000 år senere, pointerer hun.
"Antikythera-mekanismen er en god påmindelse om, at historien sjældent følger simple, lineære baner," siger han.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
