Læsetid: 4 min.

Græsk tekno-sejr

24. september 1996

SIMITIS TOG CHANCEN og vandt. Det er en sejr for folket. Det er en sejr, som viser at Grækenland er socialistisk og vil forblive socialistisk". Sådan lød det begejstret fra en vælger på Athens centrale Omomia-torv med Akropolis i baggrunden, da det søndag aften stod klart, at Den Panhellenske Socialistbevægelse (PASOK) beholder regeringsmagten i Grækenland med absolut flertal i parlamentet. Costas Simitis, der tidligere på året afløste den nu afdøde Andreas Papandreou som ministerpræsident og siden partileder, fortsætter som Grækenlands regeringsleder. "Vi dedikerer denne aften til vores (parti)stifter Andreas Papandreou. Hvor han end er, er han stolt af os", tilføjede vælgeren. På den begejstrede vælger kunne det lyde som om, alt er ved det gamle. PASOK regerer, som det har gjort det meste af tiden siden demokratiets genindførelse efter juntaens fald i 1974. Og Andreas Papandreou giver stadig guidelines - denne gang blot fra graven. Men sådan er det ikke. Tværtimod.

ALLE TEGN I SOL og måne tyder på, at Grækenland under Simitis' næste fire år som regeringsleder vil føre en gedigen konservativ økonomisk politik. Det er uigenkaldeligt slut med Papandreous gavebod i form af subsidier til landbefolkningen og ukontrollerbare offentlige udgifter. Simitis vil spinke og spare og forsøge at bringe underskuddet og inflationen ned.
Simitis' mål er at bringe græsk økonomi i så god form, at det vil kunne lade sig gøre at skifte drachma'en ud med euro'en. Måske ikke i første hug, når den hårdeste kerne af EU-lande realiserer den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) fra 1. januar 1999. Dertil er der trods alt for lang vej igen, før Grækenland kan opfylde Maastricht-traktatens maksimumkrav til de enkelte landes inflation, offentlige underskud og gæld. Men så i hvert fald i andet hug, når en ny runde lande træder ind.
At det kan blive hård kost for mange i et land med høj arbejdsløshed og stigende sociale forskelle lægger Simitis ikke skjul på.Det gjorde han heller ikke under valgkampen.

DET ER NETOP det nye ved søndagens græske valg i forhold til de forrige: Vælgerne har frivilligt stemt på den kandidat, der talte mest om at stramme livremmen ind. De stemte på ham, der smækkede de økonomiske realiteter op i hovederne på folk og talte plain talk om økonomiens alvorlige situation.
Det nye er også, at det var socialisten, som sagde det kedelige, mens den konservative rival til sejren, Miltiades Evert fra Nyt Demokrati, lovede mere guld og flere grønne skove.
Grækerne valgte teknokraten Simitis fremfor den mere populistiske Evert.
De valgte "neo-konservativ socialisme", fremfor den "konservative populisme", som de politiske kommentatorer kaldte de to alternativer i græsk politik i et forsøg på at forklare vælgerne, hvad der foregik.

Simitis' valgsejr betyder, at han har frigjort sig af Papandreous skygge, uanset hvad den ovennævnte vælger sagde. Det betyder også, at Grækenland ikke vil forblive socialistisk i den forstand, vi har kendt det tidligere.
Landet går økonomisk og - ikke mindst mentalt - mod nyere tider.
Den gamle struktur med stor landbefolkning er i opbrud. De unge piger flytter til byerne i en grad, så unge nystartede landmænd snart må se sig om efter en albansk kone, hvis ikke de vil forblive ungkarle. Når landbrugene om nogle år begynder at miste deres EU-tilskud i forbindelse med EU's udvidelse mod øst, vil denne udvikling forstærkes yderligere.
Det vil givet skabe stor utilfredshed på landet, men skuldertræk fra en stigende bybefolkning. Simitis skal derfor ikke vente den store folkelige modstand mod den kurs, han agter at spore Grækenland ind på i løbet af de næste fire år.

FOR OMVERDENEN har det længe været klart, at uanset om det blev Everts eller Simitis, ville den nye og mere kompromissøgende græske EU-politik fortsætte. Grækenland betragtes ikke længere som EU-klassens "uberegnelige" dreng, som landet - med rette eller urette - har været kaldt.
Ministerpræsident Simitis vil også bruge det nye flertal til at søge aftaler med Tyrkiet om rettigheder i Ægæerhavet. Og til at finde en løsning på problemet på Cypern, hvor tyrkiske tropper besætter den nordlige del af øen. USA har lovet at komme med initiativer efter valget til at bilægge de græsk-tyrkiske uoverensstemmelser. Man skal dog ikke regne med, at Grækenland vil ændre grundlæggende ved sin politik i forhold til Cypern-spørgsmålet eller territorialstriden med Tyrkiet. Simitis vil blot i højere grad end sin forgænger bruge EU-systemet til at arbejde for de græske synspunkter.
EU kan regne med Grækenland, til gengæld må Grækenland også kunne regne med EU, lyder filosofien.
Til at udføre arbejdet har Simitis brug for en ny udenrigsminister i stedet for Theodoros Pangalos, der flere gange har bragt regeringen i vanskeligheder. Som ny udenrigsminister nævnes George Papandreou, søn af den afdøde regeringsleder - fra partiets moderate fløj.
Så selv om grækerne igen valgte PASOK til magten, så er det udtryk for en ny og mere diplomatisk - og teknokratisk - måde at løse såvel interne som eksterne problemer på.
Socialistisk - i Papandreou-stil - kan det dog næppe kaldes.

brun (Henrik Brun)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her