Kampen for et fransk ja til EU-forfatningen breder sig til det øvrige Europa. I et åbent brev til "vore franske venner" i Le Monde opfordrer tyske intellektuelle indstændigt nabofolket om ikke at nedstemme EU-forfatningen 29. maj. Det ville være "fornuftens kapitulation":
"Vi beder jer inderligt at modsætte jer, at Frankrig, Oplysningens klassiske fædreland, forråder fremskridtet".
Efter hele 23 meningsmålinger i træk har bekræftet et flertal for nej'et blandt den franske befolkning, viser seneste undersøgelse endelig 52 procent for et ja. Men som lederen for højrepartiet UDF, François Bayrou, har anført "er intet vundet endnu".
De franske politikere er rystede. Nej'et til forfatningen er også en protest mod, hvorledes landet ledes. Men som de tyske intellektuelle, der blandt andet tæller filosoffen Jürgen Habermas og forfatteren Günter Grass, anfører, bør Europa ikke tages gidsel i en fransk konflikt mellem folket og eliten: "Franske venner, det ville være galskab, at forkaste forfatningen pga. utilfredshed med jeres regering".
Snarere mener de, at EU-forfatningen er et skridt på vej ud af den sociale og økonomiske krise, som har ramt Tyskland såvel som Frankrig: "Forfatningen er garant for markedets produktivitet og samtidig beskyttelsen af vores sociale rettigheder: Således er den det eneste konkurrence- og bæredygtige alternativ til mareridtet om en løbsk 'ultraliberalistisk' kapitalisme".
I begge lande er den høje arbejdsløshed blevet et altoverskyggende onde. Billig østeuropæisk arbejdskraft underbyder tysk og fransk. Men på lang sigt er EU ikke problemet. EU er løsningen, står der: "Frygten tilbyder ingen sikkerhed, men repræsenterer et svaghedstegn, ja ansporer endog til selvmord. Da Spanien, Portugal, Irland og Grækenland gik ind i Unionen, var deres lønniveau det halve af franskmændenes. I dag har man praktisk talt opnået ligeløn, og de 'ny medlemmer' har åbnet markeder for Frankrig og for os alle, der ikke har kostet, men tværtimod skabt arbejdspladser".
Begavet balancegang
I brevet konfronteres den franske frygt for fremtiden og den sociale uro. EU viser en fælles vej ud af misèren og en anden vej end den siddende franske regering: "Europa leverer et svar på jeres og vores frygt. Europa kræver vores mod. Uden mod, er der ingen overlevelse. Hverken for Frankrig. Eller for Tyskland. Eller for Polen eller andre af de nye eller gamle medlemmer af EU, som, takket være forfatningen, realiserer en århundredegammel drøm".
De 11 tyskere, der har skrevet under og yderlige tæller tidligere direktør på Museet for Moderne Kunst i Paris, Werner Spies, og forfatter og Willy Brandts tidligere rådgiver, Michel Naumann, indrømmer, at "forfatningen ikke stemmer overens med alle vore idealer, og ikke gør det af med alle de forhold, der indgyder os frygt".
Men som de siger, er forfatningen "en begavet balancegang mellem en overnational forfatning, en konføderation af nationalstater og en voksende bevidsthed om regionernes vægt. Den er grundlaget for en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, uden hvilken Europa ikke vil blive en af verdens supermagter".
Faren at et nej vil koble Frankrig af det europæiske projekt. "Ja'et tjener også de tyske naboer, der ved, at Europa kun lader sig realisere med Frankrig, aldrig uden eller mod Frankrig. Forfatningen er forankret i rettigheder, der er den franske revolutions værk".
