Politikerne vil ikke tage økonomisk kvælergreb på de arbejdsløse for at få dem til at blive i jobbet, når de er sendt i arbejde. Det er meldingen fra Venstre og Dansk Folkeparti til arbejdsgiverne, der igen forlanger dagpenge og kontanthjælp skåret ned. Det gør de, fordi en analyse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet for Politiken, viser, at det næsten ikke nytter at tvinge ledige ud i et arbejde, de ikke har lyst til at passe.
"Det ligger ikke i kortene hos os, at vi skal begynde at sætte ydelserne ned," fastslår DF's arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
ritzau