Læsetid: 3 min.

Greenpeace: Håbet er lysegråt

Mange erhvervsvirksomheder har interesse i en stram og konsekvent kemilovgivning i EU
17. november 2005

På ganske kort tid har Greenpeace, Naturfredningsforeningen, Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet og Verdensnaturfonden fået bred opbakning til en "indtrængende appel til de europæiske politikere om snarest at vedtage en miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig kemikalieregulering i EU".

Opbakningen kommer ikke kun fra organisationer som Astma-Allergiforbundet, Kræftens Bekæmpelse, forbrugernes, miljøets og sundhedsorganisationer, men også fra virksomheder der anvender mange kemimalier, og fra en del af industrien.

"Industrien er ikke bare sort i det her spørgsmål, den er nærmest lysegrå," siger Henrik Pedersen fra Greenpeace.

De store producenter, som BASF og Cheminova, betegner han som sorte, men de virksomheder, der aftager kemikalier og bruger dem eller sælger dem videre, er lyse. Som for eksempel COOP Danmark og Matas, Skanska, frisører og kosmetikere, auto- og industrilakerere.

En virksomhed som Sony Ericsson går ind for udfasning af farlige stoffer til fordel for mindre farlige, det såkaldte substitutionsprincip. Det samme gælder danske Danisco, der selv kan vinde markedsandele, hvis EU gør substitutionsprincippet til lov, påpeger Henrik Pedersen.

Klar med alternativ

Danisco har ikke skrevet under på appellen, fordi den er lidt for firkantet, siger underdirektør Søren Vogelsang.

"Men det er rigtigt, at vi har et godt produkt til erstatning af ftalater som blødgørere i plast. I øvrigt går vi ind for substitution. Det gør man i det meste af den seriøse industri," siger han.

Danisco, der ellers mest laver sukker og fødevareingredienser, har udviklet en blødgører, der markedsføres under navnet Soft & Safe. Den består såmænd af en naturlig olie plus eddikesyre - og er blevet godkendt som alternativ til de traditionelle blødgørere i fødevareindpakning. Danisco arbejder på at få den godkendt til legetøj. Ftalater er stoffer, som selv i små mængder kan forstyrre hormonernes funktion.

Bange for prisen

Teoretisk set har hele den kemiske industri interesse i en fælles, ensartet regulering, der gør forbrugerne mere trygge ved produkterne og fremskynder fornyelsen i form af erstatning af farlige stoffer med mindre farlige, siger Søren Vogelsang, men erkender samtidig, at der er meget varm luft i de pæne ord om miljø og sundhed og bæredygtig udvikling, der kommer fra kemikoncerner som f.eks. Dow Chemicals.

"Problemet er, i hvert fald for tiden, at de føler sig hårdt presset af konkurrencen fra både Fjernøsten og USA. Især den tyske industri er bange for stigende omkostninger og spiller på risikoen for at miste arbejdspladser i Tyskland. De nordiske virksomheder er væsentligt mere positive, det afspejler sig jo også i politikernes holdninger," siger han.

Danisco ville foretrække en mindre bureaukratisk regulering og mener, at man burde se mindre på mængden og mere på arten af stofferne og i højere grad bruge screening til at sortere de ufarlige stoffer fra, tilføjer Søren Vogelsang. Greenpeace håber, ligesom de andre miljø-, forbruger- og sundhedsorganisationer, at Europa-Parlamentet når frem til et antageligt kompromis. Ellers risikerer man, at hele EU's kemikalieregulering falder på gulvet og reelt bliver udsat et år, som de tyske kemikoncerner angiveligt ønsker.

Frygter mange stoffer

Men smertegrænsen går ved et direktiv, der undtager alt for mange stoffer og samtidig mangler substitutionsprincippet, siger Henrik Pedersen. Hele ideen med REACH er at vende bevis- og ansvarsbyrden om, så man kommer væk fra den situation, at myndighederne uhjælpeligt halter bagud med undersøgelser af kemiske stoffer, der mistænkes for at være farlige, mens industrien i højt tempo fører nye stoffer på markedet. I stedet skal industrien selv have ansvaret for, at stofferne ikke er farlige, og pligt til at få stofferne undersøgt og registreret med oplysninger om deres effekter.

Undtagelsen for stoffer, der produceres i en mængde på mindre end et ton, reducerer antallet af registerpligtige stoffer fra 100.000 til 30.000.

"Hvis striden ender med, at man yderligere undtager 12.000 af de 30.0o0 stoffer, kan vi ikke støtte resultatet," siger Henrik Pedersen.

Hvis man når frem til et bedre kompromis om registreringens omfang, så kommer det an på godkendelsesordningen, om kompromiset er godt nok, tilføjer han. Princippet om, at et farligt stof skal erstattes med et mindre farligt, når det teknisk er muligt, skal med.

Og princippet om, at ansvaret ligger hos producenten, skal gælde, også for de stoffer, der bliver undtaget fra registrering, så man ikke ender med et system, hvor ansvaret slet ikke er placeret, siger Henrik Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu