Læsetid: 3 min.

Gren eller pind

27. juni 1998

SVEND AUKEN og de andre europæiske miljøministre fik brev fra den tjekkiske præsident Václav Havel i begyndelsen af denne uge.
Det er med stor glæde, jeg hører, at miljøministrene fra Europas, Nordamerikas og Centralasiens nationer er samlet i Århus som led i det langsigtede "Miljø for Europa"-projekt, skriver præsidenten.
Mange år er gået siden processen blev grundlagt på Dobris-slottet uden for Prag i 1991 af den desværre nu afdøde miljøminister Josef Vavrousek, fortsætter Havel. Han minder om, at miljøet var en mærkesag og en løftestang for borgerretsbevægelsen allerede inden de demokratiske samfundsforandringer i Østeuropa tog fart i slutningen af 80'erne.
"Nu står vi på tærskelen til det tredje årtusind. Vores civilisation træder ind i det på en udpræget splittet, hovmodig og kortsynet vis." Tabet af respekten for tilværelsens orden har bragt os i dyb krise, skriver Havel. Vi har mistet forbindelsen til den hemmelige indre orden i tilværelsen, der forbinder menneskeheden med evigheden. "I kapløbet om større vækst og forbrug tabte vi interessen for den kendsgerning, at det tog naturen en million år at skabe det, som vi forbruger i løbet af et år, og at det miljø, som vores eksistens afhænger af, er blevet hensynsløst og ofte meningsløst hærget, og at denne gæld i form af et ødelagt miljø smerteligt skal betales tilbage, især af fremtidens generationer, for hvem vores nuværende produktion kun vil være en massiv hob af affald."

YNDIG som Noahs due, der vendte tilbage til arken med den friske olivengren i næbbet, dukker håbet alligevel op i den sygdomsramte sortseers brev. Han tror på menneskeåndens opfindsomhed og evne til at skabe fornyelse, vores "eneste uudtømmelige naturressource". Vi kan overgå naturen, men kun ved at bringe os i overensstemmelse med den. "Kun hvis menneskeånden viser sig i stand til at tage ansvar for andre skabninger, for naturen og for fremtiden."
Han lærte af Josef Vavrousek at et "varigt bæredygtigt liv" er en mulig løsning på den globale ansvarskrise. Løsningen må bygge på opmærksom respekt for livet i alle dets former og naturen som helhed - og ydmyghed overfor tilværelsens orden og menneskets frie vilje. Den fælles interesse i at bevare miljøet kan endda hjælpe med til at overvinde de økonomiske, nationale og religiøse konflikter, skriver Václav Havel.
Indtrængende beder han ministrene om at sætte nye adfærdsmodeller i værk, nye værdisystemer og nye bestræbelser, som bygger på livets kvalitet i stedet for den narkotiske afhængighed af vækst i produktion og forbrug.
Således opløftet gik ministrene i gang med deres arbejde.

NÆGTES kan det ikke, at den mentale lofthøjde sank. Ingen af ministrene holdt tale uden at vifte med den grønne gren. Alle kunne enes om at skrive fromme ord om grundlæggende forandringer på den fælles ønskeseddel. Mange små, men reelle fremskridt kunne også noteres undervejs. Ikke mindst for den demokratiske indflydelse i miljøsager.
Men når det kom til de ord og løfter, der forpligter, var Århus-konferencen, lige som så mange andre, præget af pindehuggeri og af de snævre hensyn, som Václav Havel kalder hovmod.
Forpligtelsen til at fjerne selv de allerfarligste gifte fra miljøet skydes f.eks. langt ud i fremtiden - af hensyn til bestående økonomiske interesser.
Kun nogle få og små lande enedes om, at atomkraften bør afskaffes. Det ville skåne fremtidens generationer for en massiv hob af affald som endda er radioaktivt. Tjekkiet var ikke blandt dem.
Forpligtende ord om mindre energispild blev afvist ihærdigt af USA og Canada. Det opfatter de som indblanding i deres indre anliggender. USA ville ikke engang skrive under på, at internationale handelsaftaler skal respektere de internationale forpligtelser i miljøaftaler. Hvad pokker skal man så have dem for?
Rusland blev væk og forpligtede sig derfor ikke til noget som helst. De øvrige nye uafhængige lande i det tidligere USSR viste en stor og glædelig vilje til at løse miljøproblemer, men gentog i kor at de behøver flere penge fra vesten for at gøre alvor af det.
Ny adfærd og grundholdning kan vel ikke fås for penge? Men som den polske miljøforkæmper Alex Young påpeger i et interview inde i avisen: Hvordan kan man vente, at østeuropæerne vil give afkald på forbrugsræset og gå direkte fra krise og knaphed til bæredygtig livsstil, hvis vi vesteuropæere nøjes med at betale aflad til miljøet i form af nye og kostbare tekniske løsninger på miljøproblemerne, mens vi fortsætter med at forøge vores i forvejen opskruede forbrug og produktion?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu