Læsetid: 3 min.

Grevil-sagen kan ende med frifindelse

Jurister tvivler på, at beviserne mod tidligere efterretningsofficer Frank Grevil holder
16. september 2005

Har tidligere efterretningsofficer Frank Grevil afsløret hemmeligheder, da han sidste år udleverede FE's Irak-vurderinger til Berlingske Tidende? Det bliver det store spørgsmål, som dommerne skal tage stilling til, når sagen i dag afsluttes ved Østre Landsret.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Jørn Olesen, har fortalt retten, at de udleverede trusselsvurderinger indeholder oplysninger, der kan skade FE's samarbejde med andre efterretningstjenester. Men spørgsmålet er, om dommerne tror på det. For retten har ikke haft adgang til langt størstedelen af de i alt 95 sider, som Grevil er tiltalt for at have udleveret.

Flere uafhængige jurister tvivler på, at beviserne mod Frank Grevil holder, når retten er henvist til at dømme på grundlag af de ganske få linjer fra de tre trusselsvurderinger, som FE offentliggjorde i kølvandet på lækagen.

Bevisets stilling

Østre Landsret kan kun dømme på grundlag af de beviser, som er fremlagt i retssalen. Det slår juraeksperter fast.

"Det ligger fast," siger Henrik Zahle, professor i retslære på Københavns Universitet. "Retten kan under ingen omstændigheder dømme på grundlag af et materiale, som dommerne ikke kender til. Den kan kun tage stilling til de beviser, som er blevet fremlagt."

Det samme mener Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet på Århus Universitet.

"Det er kun de beviser, der fremlægges i retten, som må bruges," siger han, men understreger, at de afklassificerede dele af trusselsvurderingerne stadig indgår i sagen.

"Spørgsmålet er, hvor troværdige retten finder dem. Er de offentliggjorte dele af dokumenterne sammen med de vidneudsagn, som er afgivet under sagen, tilsammen tilstrækkeligt til, at retten kan vurdere dokumenterne i deres helhed," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

"Spørgsmålet er, om de offentliggjorte dele af trusselsvurderingerne er nok til at dømme Grevil," siger han.

Tilstrækkelig tvivl

Flere ledende jurister siger uden for citat, at de mener, det bliver meget svært at få Grevil dømt på det foreliggende grundlag, men fordi der er tale om en verserende sag, ønsker de ikke at ytre sig offentligt om udfaldet.

Docent i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er imidlertid ikke i tvivl om, at den fortsatte hemmeligholdelse af bevismaterialet "har svækket anklagerens sag" og betegner rettens grundlag som "noget løst i kanterne".

"Vi har jo fri bevisbedømmelse i Danmark, og det betyder, at dommerne skal skønne, hvor meget de forhåndenværende beviser kan bære, og derefter afgøre, om der er tilstrækkelig tvivl om bevisernes beskaffenhed. Hvis det er tilfældet, skal tvivlen som bekendt komme den anklagede til gode," siger Vestergaard.

Det vil være en parodi

Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er enig.

"Spørgsmålet er, om dommerne stoler på FE, når tjenesten siger, at dokumenterne indeholder hemmeligheder. Jeg tvivler på, at de frigivne dele vil være nok til at afgøre det," siger han. "Dommerne skal jo foretage en bevisbedømmelse, og jeg har svært ved at se, hvordan de kan gøre det på grundlag af nogle beviser, de ikke kender indholdet af. Det vil både være tvivlsomt og betænkeligt, hvis retten vælger at gøre det," siger han.

Frank Grevils forsvarsadvokat, Bjørn Elmquist, mener ikke, at landsretten kan dømme hans klient, når dommerne ikke kan foretage en selvstændig bedømmelse af dokumenterne.

"Det vil være en parodi, hvis det sker," siger han.

Statsanklager Karsten Hjort mener derimod, at det afgørende er, at dokumenterne var hemmeligtstemplede på udleveringstidspunktet. Dermed har Frank Grevil brudt den tavshedspligt, som han skrev under på, da han blev ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, mener anklageren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her