Læsetid: 4 min.

Grind!

21. juli 2000

BLODET SPRØJTEDE, og havet farvedes rødt, da 36 grindehvaler sent tirsdag aften blev indfanget og slået ihjel i den lille bygd Husevig på Færøerne. Tv-billeder fortalte, hvordan fiskerbådene lukkede flugtvejen til havet, og hvordan færøske mænd jog en krog i de sorte havpattedyr, skar nakken over og trak de døde dyr op på stranden. Dér lå de side om side, livløse, færdige med deres graciøse vandringer i flok rundt i oceanet.
Grusomt var det. Som al ufrivillig død er grusom.
Og derfor er hvalernes hævner, dyreværnsaktivisten Paul Watson og hans sortmalede fartøj Ocean Warrior nu på vej til Færøerne. Igen. For Watson var - som det vil være bekendt fra utallige tv-indslag - i færøsk farvand for nylig, fast besluttet på med alle midler at stoppe færingernes traditionelle grindedrab. Flaget med dødningehoved og korslagte knogler på Ocean Warrior signalerer, at Watson vil gå langt for at forhindre færingernes "depraverede og sanseløse voldsorgie." Med sig denne gang har han - efter provianteringsophold på Shetlandsøerne - den tyske actionskuespiller Rutger Hauer og et helt filmhold. For Watsons kamp for hvalerne skal ende som en 50 mio. dollar-spillefilm med - om muligt - autentiske scener fra slaget mellem hvalbeskytteren og hvaldræberne.
Sådan forsvinder også i denne sag skellet mellem virkelighed og fiktion. Døden bliver underholdning, og
tv-nyhedsføljetonerne med talløse og - indtil nu - indholdsløse 'stand ups' fra kajen i Tórshavn redder agurkesæsonen.

DER VAR MEGET andet, som både Paul Watson og tv-kanalerne kunne have brugt kræfterne på denne sommer. F.eks. historien i dagens avis om forureningen af grindehvalerne med det giftige og fosterskadende stof PCB, der nu er så voldsom, at de færøske sundhedsmyndigheder advarer kvinder og piger mod at spise hvalspæk, indtil de har født de børn, de skal have. Samtidig med at de på grund af kviksølvforurening ikke bør spise grindekødet i perioden før og efter graviditet.
Watson bruger det som ekstra argument mod grindefangsten - "færingerne tvinger børn til at spise forgiftet kød," siger han i Ekstra Bladet - men nok så perspektivrigt ville det være at rette opmærksomheden mod selve den fortsatte og dybt alvorlige forurening af havmiljøet med de giftige stoffer, som i toppen af fødekæden rammer hvaler, sæler og isbjørne samt både færinger og grønlændere. I dag har 95 procent af de gravide kvinder i Grønland for meget PCB i blodet, mens isbjørnene i Arktis er ved at miste frugtbarheden. Den forurening af økosystemet trænger til medie- og aktivistdækning og går ikke væk af, at færingerne afstår fra grindefangst.
Man kunne også have sat fokus på det store antal slægtninge til grindehvalerne, havets marsvin, som sætter livet til, når de svømmer ind i fiskernes net, hænger fast og kvæles, fordi de ikke kan komme op til overfladen. I danske farvande menes 7.000 marsvin at dø på denne måde hvert år - det tager fire minutter, før dyret er kvalt - mens det samlede antal for de nordeuropæiske farvande skønnes til 10-20.000. Et problem, der i antal og som dyreplageri langt overstiger, hvad der foregår ved det færøske grindedrab, men som det går uendeligt langsomt med at standse. 1. august starter i den danske del af Nordsøen et tre måneders forsøg med akustiske alarmer på fiskenettene, men der er langt derfra og til et stop for kvælningsdøden for havets marsvin.
DET, AT DER eksistererer alvorligere, men mediemæssigt nedprioriterede trusler mod havpattedyrene, er naturligvis ikke i sig selv et argument for at velsigne grindedrabet og bede Watson sejle sin vej, mens blodet flyder ved de færøske kyster. Når man alligevel må bede Watson skrubbe af, så er det f.eks. fordi hans militante selvtægtsmetoder undergraver en masse miljø- og dyrebeskyttelses-arbejde, som andre, mere nøgterne, sanddru og dialogorienterede organisationer udfører. Påstanden om at man - som bevægelse, religiøs sekt eller politisk system - handler i en højere sags tjeneste og derfor har ret til vold og selvtægt på bekostning af forhandling og dialog har som bekendt ført til de mest rædselsfulde tilstande op gennem historien.
Så exit Watson. Tilbage står, hvad man skal mene om grindedrabet. Fakta i sagen er, at der findes 780.000 grindehvaler i verden, og at den færøske fangst på 850 dyr om året ikke udgør nogen trussel mod bestanden. Aflivningen på lavt tager med dagens metoder 25 sekunder, og allerede efter få sekunder er dyret uden bevidsthed.
Ikke desto mindre er det drab på et højerestående pattedyr. Og derfor kan med rimelighed mene, at dagens velstående, velnærede færinger burde lade grinderne være i fred og spise noget andet. For i modsætning til i gamle dage er grindedrabet ikke nødvendigt. Det er ikke spor mere nødvendigt, end når dødsskrigene lyder og blodet flyder bag beskyttende mure på de danske slagterier, hvor millioner af husdyr må lade livet efter en kummerlig tilværelse i bur og på stald. For at tilfredsstille danskernes umættelige begær efter røde bøffer, sprød bacon og udstykkede kyllingelår til helst ikke mere end 15 kroner kiloet. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulrik Høstblomst

Durita

De kan vist slet ikke lade være...

Og de æder dem jo altså -- tilsyneladende med fryd - det må man lade dem

Hvis det blot var et lystdrab ville det være forkasteligt

Men når de æder dem, så er det tilgiveligt al den stund de næppe udrydder grinden -

Heinrich R. Jørgensen

Nu var der vist tale om 2 styk bogstaveligt sprængt hvalfanger, som derfor må antages at være i mindre og dermed synkbare størrelser ;-)