Læsetid: 7 min.

Hvor grisene møder robotterne

Det nye automatiserede svineslagteri i Horsens er det mest avancerede i verden og et af de allerstørste. Fra grisen ankommer, til den kører bort som skinker og flæskestege i hvide papæsker, tager robotter hånd om den
3. maj 2005

Det første, man ser dukke op bag de bløde, grønne bakker, er de 40 meter høje ventilationsskorstene, der skal føre lugten af skoldede grise væk. Derefter åbenbarer hele fabrikken sig. Verdens mest moderne svineslagteri. Det andet- eller tredjestørste i verden. En overlegen, to milliarder kroners styrkedemonstration i automatisering og moderne robotteknologi. Men ifølge Danish Crown også et slagteri med mere vægt på arbejdsmiljø, svinevelfærd og miljøbeskyttelse end noget andet eksisterende slagteri. Og først og fremmest et afgørende redskab for kødkoncernen til at sikre konkurrencedygtighed i den nådesløse globaliserede kappestrid. Tunge danske lønomkostninger skal erstattes af avancerede maskiner.

Foran de hvide fabriksbygninger i to etager møder man som det første den store parkeringsplads til de 1.300-1.400 medarbejdere, der skal beskæftiges her, når indvielsen er foretaget den 23. maj og slagteprocesserne kommet op i fulde omdrejninger og toholdsskift. Endnu er man i opstartfasen, hvor 20.000 svin slagtes om ugen, men inden årets udgang skal man nå fuld kapacitet på 77.000 slagtninger - svarende til at næsten hver fjerde Danish Crown-gris i Danmark skal ende sine dage her.

"Det er lidt halvstort," siger informationschef Gudrun Andreasen med jysk understatement og en vis stolthed på koncernens vegne.

Danish Crown har måttet finansiere en ny rundkørsel ude på landevejen, for at trafikken til den ny virksomhed skal kunne glide glat. Foruden medarbejderne i deres biler ankommer slagtesvinene i en takt af mindst 60 store dyretransporter pr. arbejdsdag - og lige så tæt bliver transporten bort fra slagteriet af de produkter, svinene forvandles til.

Grisenes himmerige

Grisene er her allerede. I det folkene kalder slagteriets sorte ende ligger de i en gigantisk stald med plads til over 3.000 svin. De er kommet for sent til dagens slagtning og afventer nu morgendagen. Belysningen er dæmpet, dyrene er rolige, de er blevet vandet og har fået deres sidste foder, mange sover. Den sidste søvn før de begynder processen, der vil ende med at føre dem ud af fabrikken, som skinker, flæskestege, baconstykker, mørbrader, svinetæer, tarme og andre produkter, der skal ud på det globale marked.

Det er underligt at stå og se ned på dem gennem et vindue i anden sals højde. Som herrer over en skæbne, grisene er lykkeligt uvidende om.

Når morgenen kommer, vil de én for én bliver drevet forsigtigt fremad i de lange opmarchbåse, frem mod lyset der lokker som var det porten til grisenes himmerige. I virkeligheden er det indgangen til CO2-fælden.

"De skriger ikke, som man ellers er vant til på slagterierne. De er ikke stressede," fortæller informationschefen.

Med blide, maskinelle skub vil syv-otte dyr ad gangen blive gennet ind i en gondol, som sænker dem otte meter ned, ned i det CO2-bad der bedøver dem. Herfra hentes de op til slagtebåndet, hvor de hænges op i bagbenene og føres frem til hulkniven, som stikker dem i hovedpulsåren, tæt ved hjertet. Om mindre end en time vil de hænge i kølerummet, klar til at blive skåret i stykker, pakket i pæne hvide papkasser i varierende størrelse, mærket med Danish Crowns røde logo og en stregkode, der fortæller, hvad de er blevet til, og hvor i verden de skal hen.

"Her klippes hovedet af," siger Gudrun Andreasen ved starten af en af de tre slagtelinjer, hvor de avancerede robotter har kontrollen. Efter hovedet skærer en automatisk rundsav bagbenene af som var de blød marcipan. Forinden er grisen blevet skoldet og har fået indvoldene taget ud - det lugter og er med til at begrunde de høje skorstene. De udtagne svinetarme skydes gennem et rør over til den afdeling, hvor folk fra dattervirksomheden DAT-Schaub renser og salter dem, så de kan indlede en lang transport, der kan gå fra Horsens over Esbjerg via Portugal til Kina og derfra efter færdigforarbejdning tilbage til Europa.

I starten af opskæringslinjen indfanger en fotocelle den afhovede, flækkede slagtekrop og kaster et farvebillede af de to halvdele op på en computerskærm, så de pågældende grisesiders mål, vægt og anatomi er præcis kendt - afgørende for den efterfølgende proces, hvor robotterne skal skære ud og sortere efter vægt. De vågne fotoceller registrerer også, hvordan den amputerede gris ligger på transportbåndet, så båndet automatisk kan justeres med centimeters nøjagtighed og kødpartierne vendes rundt for at ligge perfekt i forhold til næste proces.

Én pr. sekund

Med en hastighed på omkring én pr. sekund deles siderne i forender, midterstykker og bagstykker. En slagteriarbejder med hænderne i lommerne overvåger, at det kører, som det skal. Han risikerer ikke samme nedslidning som sine kolleger på de traditionelle, mindre automatiserede slagterier.

På samlebåndet fortsætter forenderne ad én vej, de andre stykker tager andre komplicerede veje i transportsystemet, der giver associationer til avancerede motorvejsudfletninger

"Det går ikke hurtigt nok endnu," siger Gudrun Andreasen. Dog hurtigt nok til, at man jævnligt er i fare for at få en slagtekrop eller en samling skinker i nakken, hvis man ikke holder øje med alt det ophængte kød, der konstant kører rundt i det indviklede system af transportskinner over ens hoved.

Skinkerne hænger som pynt på såkaldte juletræer - stålstænger med store opadrettede kroge, hvor omkring 20 kødstykker spiddes for at kunne køre videre i systemet. På de andre slagterier er dette en af de hårde processer - at løfte den ene skinke à ca. 10 kilo op på krogen efter den anden. Her i Horsens føres skinken helt frem til krogen og behøver minimal menneskelig hjælp for at komme op at hænge. Det sparer ikke mandskab, men mange rygge bliver skånet.

"Nu kan pigerne også arbejde her. Det kunne de ikke holde til før," fortæller Gudrun Andreasen.

På en af slagtelinjerne er dagens udbeninger og udskæringer overstået. Gulvene er endnu glatte af blod, men den store rengøring med højtryksspuling er gået i gang.

"Er det fyraften," spørger informationschefen.

"Det er der ikke noget, der hedder her. Så længe der kommer grise...," siger en slagteriarbejder med glimt i øjet.

Når systemet er kørt helt ind og toholdsdriften begynder, vil slagtningerne foregå de fleste af døgnets 24 timer.

"Vi sparer 300 medarbejdere i kraft af den ny teknologi, svarende til en produktivitetsforøgelse på 30 procent," fortæller direktør i Danish Crowns sekretariat Svend Erik Sørensen.

Bent Claudi Lassen, Danske Slagteriers formand, har opgjort slagteriernes automatiseringsgrad og produktivitetsforøgelse således:

"I 1998 havde vi en produktivitet på otte svin pr. mand pr. time. I 2005 vil samme virksomhed have en produktivitet på 11, og når vi er færdige med automatiseringen, så har vi i 2007 en produktivitet på 14 svin pr. mand pr. time."

For slagteriarbejderne i Horsens er meget manuelt arbejde erstattet af funktioner med at holde øje med samlebånd og dataskærme. Men der er ting, der foregår som altid. Et sted står fire arbejdere og pudser mørbrader på gammeldags maner. Men sekunder efter at de har sluppet dem, er de fine kødstykker spyttet ud af en maskine, der har pakket dem ind i vakuumplast. Nu mangler der bare et mærkat, så kan svinemørbraderne gå afsted til supermarkedskæder i ind- og udland.

Hver eneste ophængt gris på slagtegangen og hver eneste pakke med kød er forsynet med en radiobrik, der rummer alle vigtige oplysninger til slagteriets elektroniske hjerne.

"Skinkerne dér skal måske til Italien, og forenderne, der kører den anden vej på båndet, skal måske til forarbejdning på vores fabrik i Oldenburg," siger Gudrun Andreasen.

Kaoslageret

På slagteriets såkaldte kaoslager står endeløse hyldemetre af plasticbaljer med kød, lagret i flere meters højde. Lageret er mennesketomt og dunkelt belyst, og for en slagteriarbejder ville det være umuligt at holde styr på bakkerne og finde lige den kasse med flæskestege, der er beregnet til en given kunde i England. Men op og ned ad de smalle gange i kaoslageret pisker en elevatorrobot frem og tilbage i hæsblæsende tempo og finder præcis den balje, der er bud efter. Radiobrikkerne fortæller den elektroniske hjerne, hvad der skal findes frem hvornår, samt hvor på lageret det findes.

Det gælder også de færdigpakkede hvide papkartoner, der ad bånd i tre etager bevæger sig mod slagteriets udgang. Store og små kartoner i tilsyneladende vild forvirring. Man ser for sig en Charlie Chaplin i Moderne Tider stå ved båndet for at fange én type kartoner med ét bestemt kødprodukt - alt ville bryde sammen og den lille mand drukne i kartoner på sekunder. Men her aflæser de elektroniske øjne stregkoder og radiobrikker, så hver kasse, hvert stykke gris ender det helt rigtige sted i verden.

Kartonerne stables automatisk på paller - maskiner sparer tre-fire mands arbejde ved hver pallestation - og kan herefter køres ind på det kolde højlager, hvis der er ventetid, ellers direkte til ventende kølebiler uden for porten.

"Processen her på det moderne slagteri svarer til at samle en BMW af alle dens bestanddele - det går bare den modsatte vej," siger Svend Erik Sørensen.

Det er en proces, der skal være med til at fremtidssikre Danish Crown ved at øge produktiviteten og nedbringe bemandingen og lønomkostningerne. Ifølge koncernchef Kjeld Johannesen vil automatiseringskampagnen hos Danish Crown koste 1-2.000 arbejdspladser over de kommende fem år. Parallelt med de lige så mange job, der forsvinder ved koncernens udflagning af aktiviteter til andre lande med lavere lønomkostninger.

"Min samvittighed fejler ikke noget. Hellere gøre denne og andre af vore virksomheder konkurrencedygtige og dermed sikre et antal job, end at risikere, at vi om fem år ikke kan konkurrere og mister meget mere. Men selvfølgelig er det da en ulykke for den enkelte medarbejder i f.eks. Hjørring, der ikke kan få et andet job," siger Kjeld Johannesen.

Det siges, at Danish Crown har modtaget omkring 1.300 uopfordrede ansøgninger fra ikke-slagteriarbejdere, der gerne vil ind og arbejde sammen med robotterne på superslagteriet i Horsens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu