Læsetid: 3 min.

Grøn er hadets farve

13. april 2002

HERREGUD, HVOR stor en forskel gør et regeringsskifte egentlig her i landet? Vi er jo et fredsommeligt folk, enige om det væsentlige. Tag nu sådan noget som beskyttelse af natur og miljø. Her er, hvad et parti skriver i sit arbejdsprogram. Læs det, og gæt partiets navn:
»Takket være en forudseende landsplanlægning har vi i Danmark formået at friholde det åbne land for bebyggelse, som ikke er naturligt hjemmehørende dér. «
Så smukt kan det siges. Af Dansk Folkeparti – vedtaget af partiets folketingsgruppe i september måned. Fred over land og by.

OG SÅ ALLIGEVEL nej. Venstres miljøminister, Hans Chr. Schmidt, fremsatte i januar forslag om at fjerne den danske landskabsbeskyttelse, som vi hidtil har kendt den. Frydefuldt basunerede Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, fra Folketingets talerstol, da forslaget var til førstebehandling:
»Det er en mærkedag i dag. Det er en mærkedag, når man kan stå med et lovforslag med så mange vigtige ændringer.«
Og, for at ingen skulle være i tvivl:
»Med dette lovforslag vil den elitære, centralistiske miljøpolitik lide endnu et knæk, og det vil ligesom en række andre initiativer på miljøområdet være et tydeligt tegn på, at nye tider er på vej i miljøpolitikken.«
Her er de nye tider:
*Myndigheden til at tillade byggeri i det åbne land flyttes fra amterne til kommunerne, der er kendt for at ville gafle mest muligt byggeri til sig.
*Ejere af landbrugsejendomme kan helt uden tilladelse bygge nye huse, hvis de angiveligt er ’medhjælperboliger’ eller ’aftægtsboliger’.
*Ledige landbrugsbygninger kan frit tages i brug til butikker og boliger.
*’Mindre’ virksomheder, der ligger i det åbne land, kan udvide, som de har lyst.
*Gyllebeholdere kan lægges, hvor landmanden vil – bare de beplantes, og »afgørende hensyn« ikke taler imod.
*Myndigheden til at tillade nye store butikscentre overlades til kommunerne.

TJUH, BANG. Gang i den ude i det åbne land: Boliger, industri, butikker og gyllebeholdere, hist, pist og allevegne. Så vildt, at landboforeningerne betakker sig. Viceformanden, Gert Klarskov, har gjort klart:
»I landbruget er vi ikke særligt interesserede i at have huse liggende spredt rundt omkring. (...) Vi vil godt have placeret mindre erhvervsvirksomheder dér, hvor man plejer at lægge dem: i særlige områder tæt ved byerne. (...) Man kan ikke lovgive sig til liv på landet.«
Tilsvarende har alle detailhandelens organisationer gispet over udsigten til nye storcentres hærgen.
Det kan altså ikke være det ellers så lovsungne erhvervsliv, Venstre ønsker at tækkes. Nej, hensigten er en anden. Det bekender Eyvind Vesselbo i gårsdagens Weekendavisen:
»Hvis du tager miljøet, kulturen og udlændingepolitikken, så er det tre områder, som i mange, mange år har været holdt i snor af en lille gruppe meningsdannere. (...) Hvis ikke du var enig i deres miljøpolitik, var du miljøfjendsk. (...) Vi er midt i en kulturkamp, der startede ved valget.«
Læg mærke til det: Ved valget. Ikke før valget, hvor Venstre gik stille med sit planlagte miljøkorstog. Pinlig er den populistiske plat om »en lille gruppe«. Siden by- og landzoneloven fra 1970 er beskyttelsen af det åbne land gennemført af regeringer, hvor Venstre selv var med: Baunsgaards, Hartlings og Schlüters.
Heri ligger måske forklaringen. Venstres inderkreds hadede sig selv for at synge med på melodien. Det var kun noget, man gjorde for at tækkes regeringspartnere og vælgere. Men nu er riget og magten vundet. Hadet over, hvad Venstre førhen måtte finde sig i, kan nu kastes over på de forbandede »smagsdommere«. Så hopper Dansk Folkeparti med. Som det har gjort på Schmidts lovforslag – uanset sin programsnak om det nationale landskabs herligheder.
Regeringen fører sin miljø-’kulturkamp’ både i indland og udland. Som rapporteret i de seneste dages Information har den plukket Danmarks bidrag til Johannesburg-topmødet i august for alle effektive virkemidler og dermed givet afkald på en EU-lederrolle.
Det bliver ved eksemplets magt, vort land kommer til at virke. Om føje år, når Schmidts lov har hærget landskabet, kan andre landes repræsentanter rejse hertil og se, hvordan de ikke skal gøre.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her