Læsetid: 5 min.

Grøn offensiv skal ændre Vattenfalls sorte image

Den svenske el-gigant Vattenfall, der tidligere er blevet beskyldt for at trække en sort hale af miljøproblemer efter sig, har fået travlt med at gøre miljøet til sin mærkesag på det frie el-marked. Koncernen har sat sig i spidsen for initiativer, der skal nedbringe CO2-udledningen, og investerer bl.a. i vindmøller og optimering af kraftværker i Danmark. Men initiativerne rammer ved siden af, er uambitiøse og ren imagepleje, vurderer fagfolk og miljøorganisationer
8. februar 2007

Med sloganet 'Energi for aktivister' har det svenske Vattenfall indledt en storstilet kampagne, der gennem internationale tv-spots og dagbladsannoncer skal overbevise politikere, NGO'er og meningsdannere om, at Europas fjerde største el-producent går forrest i kampen for at redde det globale miljø.

"Vi er med på, at vi må påtage os et ansvar for at nedbringe CO2-udledningen som elproducenter. Vi er en stor aktør i Europa, som uleder en hel del CO2, derfor siger vi, at vi vil være en del af løsningen, ikke blot en del af problemet," siger Marianne Grydgaard, der er kommunikationschef i Vattenfalls danske afdeling.

Som en del af klimakampagnen vil selskabet over de næste 10 år investere ca. 30 milliarder kroner i forskellige former for miljøvenlig el-produktion i Norden. I Danmark betyder det en udbygning af Amagerværket og Fynsværket, så de får kapacitet til både at fyre med biobrændsel og kul, en udskiftning af Elsams gamle vindmøller med 50 nye og en renovering af vindmølleparken ved Esbjerg.

Men initiativet vækker ikke jubel hos forskere og miljøforkæmpere, der i de senere år har fulgt Vattenfalls udvikling.

"Selskabets initiativ ser ikke umiddelbart særlig ambitiøst ud taget i betragtning, at en meget stor del af Vattenfalls produktion og investeringer stadig ligger i kul og A-kraft. Selskabet er tilsyneladende i gang med at pynte sig grønt, fordi de i mange år har været beskyldt for at være sorte," siger Frede Hvelplund, der er energiprofessor på Aalborg Universitet.

Han bakkes op af Tarjei Haaland, der er klimamedarbejder i Greenpeace Danmark:

"Så længe Vattenfall fortsat satser så massivt på A-kraft og kulkraftværker er det kun til at grine af, at de prøver at lancere sig selv som grønne. Den seneste rapport fra det ellers konservative Internationale Energi Agentur, IEA, viser, at 80 procent af reduktionen af CO2-udledningen skal hentes ved energibesparelser og vedvarende energi. Hvis Vattenfall virkelig vil være en del af løsningen, skal de bruge det store overskud til at investere i at mindske el-forbruget og i vedvarende energi."

Plettet historie

Det svenske statsejede Vattenfall har igennem sin historie i flere konkrete miljøsager været beskyldt for at lade hånt om miljøet i forsøget på at vinde markedsandele. Mens selskabets tidlige produktion af elektricitet var baseret på vand- og A-kraft i Sverige, har Vattenfall i takt med liberaliseringen af el-markedet i EU opkøbt en lang række kulkraftværker i det tidligere Østtyskland, Polen og Finland. I 2004 foretog den svenske rigsrevision en undersøgelse af Vattenfalls aktiviteter, der i skarpe vendinger kritiserer selskabets miljø-adfærd, især uden for Sveriges grænser og giver Vattenfall en påtale. Igen i 2005 gav endnu en miljøhistorie genlyd i pressen, da Sveriges Television kunne vise, hvordan Vattenfalls opkøb og udvidelse af produktionen på brunkulsværker i det tidligere Østtyskland havde jævnet landsbyer med jorden, tvangsforflyttet deres befolkninger og efterladt mennesker og natur med store miljømæssige og sociale problemer.

Det er historier som disse, Vattenfall tilsyneladende er ved at ryste af sig med de grønne initiativer og markante udmeldinger om at politikere, virksomheder og almindelige mennesker må tage ansvar og finde løsninger på drivhuseffekten. I 2005 blev koncernens øverste chef Lars G. Josefsson sammen med U2-forsangeren Bono udpeget til 'The European Hero' af Time Magazine for sin indsats for et bedre miljø, og i december sidste år blev Josefsson udnævnt til klimarådgiver for den tyske forbundskansler Angela Merkel.

Luft-til-jord-metoden

Mens Vattenfall indtager en plads blandt toppolitikere, når Tyskland i år overtager formandskabet for EU og G8, har professor Frede Hvelplund ikke forventninger om, at det vil få en markant positiv virkning på miljøproblemerne.

"Jeg tror ikke, at det er fra de store elselskaber, fornyelsen kommer. For de har stadig mange forretningsmæssige interesser i deres 'gamle' kraftværker og kulminer. Alle erfaringer viser, at en positiv udvikling på miljøområdet ikke sker på grund af elselskaberne, men på trods af dem," siger Frede Hvelplund.

Hans vigtigste anke over for Vattenfalls udspil er, at det satser stort på at udvikle en teknologi, der skal fjerne CO2'en fra kraftværkernes røg og i stedet lagre den i jorden. Vattenfall er så langt fremme i den proces, at selskabet planlægger at tage pilotkraftværket 'Schwartze Pumpe' i Tyskland i brug i 2008:

"Ved at investere i metoder til lagring af CO2 i jorden, er Vattenfall med til at opruste kulindustrien i Østtyskland. Jeg har været i området og set de sociale og miljømæssige problemer, det har. Når man udvinder brunkul sænker man grundvandstanden. Dermed forsvinder vandet fra træer og buske, som visner og gør hele områder brune og livløse. Det er smagløst, at Vattenfall på den måde medvirker til, at et helt område sidder fast i en forældet teknologi," siger Hvelplund.

I Sverige har Greenpeace netop indbragt Vattenfall for forbrugerdomstolen, fordi selskabet angiveligt markedsfører metoden til CO2-lagring, som CO2-fri. Det er helt misvisende, mener Tarjei Haaland fra Greenpeace Danmark:

"Man kender endnu ikke konsekvenserne af at pumpe CO2 ned i jorden. Men man ved, at det giver mindre elvirkningsgrad og op til 40 procent større kul-forbrug på kraftværket at lagre CO2, fordi det bl.a. kræver energi at pumpe det ned i jorden. Så metoden strider direkte imod målsætningen om at nedbringe forbruget af fossile brændsler," siger Haaland.

Det frie el-marked

Hos Vattenfall forstår man ikke skepsissen. Ifølge kommunikationschef Marianne Grydgaard kommer man ikke udenom kul som brændsel i en lang overgangsperiode, men konkurrencen på det frie el-marked vil med tiden få selskaberne til at gå over til grønne løsninger:

"Vi tror på de markedsbaserede løsninger. For når man sætter en pris på forurening, så vil selskaberne automatisk overveje, hvordan det markedsmæssigt er attraktivt af finde løsninger, der ikke sviner så meget. Og fordi kul globalt vil være inde i billedet i mange år frem, arbejder vi samtidig på at finde løsninger på CO2-udledningen fra kraftværker, der fyrer med kul," siger hun.

Professor Frede Hvelplund tror ikke på, at denne form for liberalisering fremmer en mere grøn udvikling. Det nuværende kvotesystem, der netop skulle tvinge selskaber til at mindske CO2-udslippet, har ifølge Hvelplund først og fremmest haft den effekt, at el-priserne er steget og de store selskaber har fået monopol på markedet:

-Det er ikke et problem i sig selv at priserne stiger, hvis elselskaberne brugte de store overskud på at investere i nye teknologier. Men når få, store selskaber kontrollerer både produktionen og distributionsnettet, så er der ingen til at udfordre og presse dem til at indføre ny, grøn teknologi," siger han.

Hvelplund foreslår, at man alternativt adskiller produktion og distribution og bruger de gratis CO2-kvoter på vedvarende energi og energibesparelser, i stedet for fortsat at forære dem til de store selskaber.

Vattenfall løfter i dag sløret for selskabets resultat for 2006, der forventes at blive pænt.

"En af lakmusprøverne må være, om Vattenfall vil bruge sit overskud til vind, biomasse osv. frem for fortsat at satse på brunkul, CO2-lagring og A-kraft. I denne sag er jeg desværre ikke optimistisk," siger Tarjei Haaland fra Greenpeace.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her