Læsetid: 4 min.

Grønland retter blikket mod USA - og væk fra Danmark

Var det bare en drømmetur, da en stor grønlandsk delegation i den forløbne uge besøgte USA? Eller er et brud med Danmark rykket nærmere?
23. maj 2005

Er Grønland definitivt ved at bryde forbindelsen med Danmark, eller er det bare en drømmetur i den amerikanske karrussel?

For den store grønlandske delegation på mere end 100 mennesker, der de sidste dage har været samlet i den amerikanske hovedstad, Washington, for at promovere Grønland, må det have rumsteret i tankerne.

De grønlandske dage i Washington er et resultat af den aftale, som i august sidste år blev underskrevet af den daværende amerikanske udenrigsminister Colin Powell, hans danske kollega Per Stig Møller og den grønlandske udenrigsansvarlige Josef Motzfeldt i den sydgrønlandske bygd Igaliku.

Aftalen gav USA ret til at opgradere sin radar i Thule, og blev fulgt af aftaler om samarbejde mellem USA og Grønland inden for bl.a. handel, turisme, forskning og kultur. Med Danmark som bisidder.

Konkrete skridt

I forbindelse med et trepartsmøde i Washington - en nyskabelse i forbindelse med Igaliku-aftalen - har en snes grønlandske virksomheder været i byen for at fremme den direkte samhandel med USA. På det politiske niveau er der taget skridt til, at unge grønlændere kan komme på uddannelsesophold i USA, at styrke engelsk-undervisningen i Grønland, og at iværksætte en række forskningsprogrammer om bl.a. miljø, klimaændringer og energi-samarbejde.

Grønland kom til at lyse i neon i de dage i den amerikanske hovedstad, der kulminerede i weekenden. Og den amerikanske regering havde rullet den røde løber ud for inuit-gæsterne. Højdepunktet var indvielse af en stor grønlandsk udstilling på det verdenskendte Smithsonian National Museum of Natural History. Ved indvidelsen fredag aften var mere end 500 inviterede gæster mødt op for at høre om grønlandske politikeres håb for fremtiden og at overvære grønlandsk korsang og maskedans.

Fogh skubbet nedad

Som en illustration af, at grønlænderne opfattede aftenen som helt deres egen, gik der kuk i talerækken. Tidligere på dagen havde statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgt præsident George W. Bush i Det Hvide Hus, og ifølge det uddelte program skulle han have været den første taler. Men grønlandske protester skubbede ham ned midt i talerækken.

I stedet blev det landsstyremedlem for kultur, Henriette Rasmussen, der lagde for over for et meget lydhørt amerikansk publikum.

"Grønland tilhører den amerikanske verdensdel. Inuitterne er et amerikansk folk," sagde den oplagte grønlandske politiker.

Og latteren fik frit løb, da den grønlandske skuespiller Makka Kleist opførte en maskedans og med sin drabelige maskering bevægede sig ned mod publikum. Her måtte den danske statsminister stå for skud med drillerier, mens salen morede sig storartet.

Den tidligere landsstyreformand og nuværende formand for Landstinget, Jonathan Motzfeldt, fortalte at, Grønland "har lært at leve i en globaliseret verden med liberal markedsøkonomi".

De grønlandske forhandlere på trepartsmødet i det amerikanske udenrigsministerium var også optimister, men lidt mere tilbageholdende. Det er ikke liberal markedsøkonomi, der indtil videre holder samfundet kørende.

Ikke kommet for at tigge

Kaj Kleist, der er administrerende direktør for hjemmestyret og leder for den grønlandske forhandlingsdelegation, mindede om, at Grønland fortsat får dækket 58 pct. af sit budget gennem bloktilskud fra Danmark.

"Vi er ikke kommet for at tigge om penge, men for at udvikle os," sagde han til Ritzau.

"Vi har etableret et nyt partnerskab mellem Grønland og USA," mente han.

Igaliku-aftalen har gjort, at "vi har mere tillid til at agere på egen hånd, så vi ikke længere skal hviske os igennem tingene". Men han understregede, at hvis Igaliku-aftalen skal åbne helt nye perspektiver for Grønland, så kræver det "knofedt og hårdt arbejde" derhjemme.

- Men når Grønland er opsat på at få USA som ny partner, er det så et forsøg på at bryde med Danmark og skabe et uafhængigt Grønland?

"Det politiske liv i Grønland siger, at vi på et tidspunkt skal have selvstændighed," lød det korte svar fra Kleist.

Den amerikanske forhandler, assisterende viceudenrigsminister Daniel Fried, glædede sig over, at det ikke længere er det militære aspekt - Thule-radaren og dens anvendelse i det rumbaserede raketforsvar - der forhandles om.

"Det er glædeligt, at vi nu går længere end det rent sikkerhedsmæssige. Og vi er ved at arbejde os fra ord til handling," sagde han.

Mere end militær

Viceudenrigsminister og USA's tidligere NATO-ambassadør Nick Burns betegnede mødet i Washington som "en succes", og han takkede tidligere udenrigsminister Powell for at have medvirket til den proces.

Fra dansk side mente den danske forhandler, ambassadør Birger Jørgensen, at alle parter kan vinde med den nye aftale, men mindede om, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres, før Grønland får den fulde gevinst af aftalen.

De grønlandske virksomheder var på forhånd indstillet på, at deres rejse til Washington ikke i første omgang ville udmønte sig i konkrete aftaler. Der satses bl.a. på at få oprettet en direkte flyforbindelse fra Grønland til USA, så rejser i fremtiden ikke behøver at foregå via Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu