Drømmen om at være herre i eget hus afhænger af olien. I hvert fald drømmer flere grønlandske politikere om, at store olieforekomster under isen vil give den fornødne økonomiske rygstøtte til at sige endeligt tak for nu til Danmark og satse på et uafhængigt Grønland.
Derfor har forhandlingerne om, hvem der har ret til de grønlandske råstoffer, også været lange og seje. Men i denne måned kom en aftale på plads, der giver Grønland broderparten af de eventuelle fremtidige olieindtægter uden at berøre bloktilskuddet. Danmark får dog del i overskuddet, hvis det hen ad vejen viser sig, at der gemmer sig store mængder olie.
Måske, måske ikke
"Vi er meget tilfredse med aftalen. For fremtiden kan den danske regering ikke blande sig i, hvordan vi forvalter vores ressourcer," siger Kaj Kleist, administrerende direktør i det grønlandske hjemmestyre.
Og der kan være mange penge på spil. De amerikanske myndigheder offentliggjorde for syv år siden en oversigt over verdens resterende olieressourcer, og en stor fed knappenål var placeret på kortet ved farvandet mellem Grønland og Canada.
Dernede ligger 40 milliarder tønder olie - ja, måske helt op til 100 milliarder - konkluderede US Geological Survey. 40 milliarder tønder svarer nogenlunde til olien i hele Nordsøen, mens 100 milliarder tønder svarer til den olie, der er tilbage i Irak - verdens næststørste oliereserve lige efter Saudi Arabien.
Danmark med
Ikke alle er dog så optimistiske. De amerikanske geologer har kun haft meget gamle undersøgelser at forholde sig til. Derimod viser nyere resultater fra undersøgelser fortaget af den amerikanske oliegigant Exxon, at der måske er tale om meget mere moderate mængder, samt at de geologiske forhold måske gør det meget vanskeligt at komme ned til dem.
Ifølge kompromiset får Grønland årligt de første 75 millioner kroner af råstofindtægterne, mens det, der må komme i kassen derudover, skal deles med Danmark.
I praksis vil olieindtægterne modregnes i bloktilskuddet fra Danmark til Grønland, som udgør omkring tre milliarder kroner om året - cirka en tredjedel af den samlede grønlandske økonomi.
Kompromisforslaget blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under den såkaldte selvstyrekommission, og både den grønlandske og danske delegation bakkede op om forslaget. Kun Dansk Folkeparti valgte at stå uden for.
Mangel på respekt
Dansk Folkepartis medlem af selvstyrekommissionen, Søren Espersen, mener, at den tidligere koloni altid har været en udgift for Danmark, og derfor skal Danmark have en større del af eventuelle olieindtægter.
"Hver gang, vi har finanslovforhandlinger, diskuterer vi bloktilskuddets størrelse. Hidtil har vi ikke stået stejlt på det, men det kan da godt ske, at vi begynder at gøre det i fremtiden, hvis vi føler, at vi har foræret undergrunden væk til Grønlands selvstyre," siger Søren Espersen.
Folketingsmedlem Sofia Rossen fra det grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit kaldte i går Søren Espersens trusler om at skære i bloktilskuddet til Grønland for "stemmer fra fortiden".
"Det er mangel på respekt for både de aftaler, der allerede er indgået mellem Danmark og Grønland, og de ønsker om nye, positive aftaler for fremtiden," siger hun til Ritzau. Grønland ville til at begynde med ikke acceptere, at de fik en dårligere aftale end Færøerne, som efter aftale med daværende statsminister Poul Schlüter fik fuld råderet over sin undergrund.
