Læsetid: 3 min.

Mod det grønne

8. oktober 1996

DER VAR EN nyhed, vi ikke fik med i mandagsavisen: Danmarks Naturfredningsforening (DN) har valgt ny præsident. Poul Henrik Harritz hedder han.
Efter 12 arbejdsomme år, hvor det bl.a. lykkedes at gøre mere end en kvart million danskere til medlemmer af foreningen, takkede den hidtidige præsident, Svend Bichel, i lørdags af for at give plads for nye kræfter. Og den nye kraft har papirerne i orden. Naturkender via studier i felten i 20 år. Grøn aktivisterfaring i OOA og NOAH. Indtil weekendens præsidentvalg miljøjournalist med opgaver for DR. Samt bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Miljøjournalister, der sikrer tætte kontakter til den relevante del af pressen.
Poul Henrik Harritz får brug for det hele. Ligesom DN's alliancepartnere i miljø- og natursagen - Greenpeace, NOAH, WWF Verdensnaturfonden, Regnskovsgruppen Nepenthes og Dansk Ornitologisk Forening - gør det.
Ikke alene går det trods visse forestillinger om det modsatte stadig temmelig elendigt for natur og miljø. Ejvind Larsen gjorde en bedrøvelig status over dét på denne plads for 14 dage siden. Og vi kunne på lørdagsavisens forside fremture med historien om, at tusind pattedyrarter og næsten 34.000 plantearter i dag er truet af udryddelse.

DET ER slemt nok. Men det giver nok så meget stof til bekymret eftertanke, at nu også natur- og miljøorganisationerne selv synes truede.
Selv om den grønne forbrugerbevidsthed nok står så stærkt som nogensinde, så oplever de grønne organisationer under ét en mærkbar afvandring af medlemmer. Netop DN - størst af alle - har mistet hvert femte medlem, siden man toppede for få år siden. Billedet er det samme internationalt. DN's søsterorganisationer i Norge og Sverige har f.eks. tabt medlemmer siden 1991, og Greenpeace International har efter konstant fremgang op gennem 1980'erne lige så konstant mistet støttemedlemmer - omkring 40 pct. - siden 1990.
Stemningsskiftet tager sig også mere kontante udtryk. Som Morten Jastrup skriver i dagens avis, har et par hundrede sindige vestjyder - med indslag af såvel socialdemokrater som Venstre-folk - slået sig sammen i foreningen Kyst, Land og Fjord, der vil oprør mod miljøtyranniet fra København. Nærmere bestemt fra Miljøministeriet, DN og Dansk Ornitologisk Forening, som vil værne det sårbare Vadehavs-miljø og dermed kommer den lokale initiativkraft og den private ejendomsret på tværs.
På den internationale scene registreres nøjagtig samme strømninger mod det grønne. Den såkaldte Wise Use-bevægelse, der har sine rødder blandt amerikanske bønder, minearbejdere, skovarbejdere, fiskere, industrifolk og højrefløjs-aktivister, har i dag et voksende internationalt netværk, der bl.a. tæller kontakter i de skandinaviske lande. "Vores mål er at ødelægge, udslette miljøbevægelsen," erklærede bevægelsens chefideolog Ron Arnold for nylig i det britiske dagblad The Guardian. Bevægelsen vil den del af miljøpolitikken og miljølovgivningen til livs, som indskrænker virksomhedernes og de selvstændige erhvervs fri udfoldelsesret. F.eks. vil Wise Use i USA åbne nationalparkerne for olie- og gasudvinding. Til sine formål betjener bevægelsen sig af metoder, der rækker lige fra det stærkt militante til dyrt betalte reklame-fremstød.
Mere intellektuelle udtryk har reaktionerne på "den grønne tvang" antaget i flere bøger de senere år - mest omtalt den franske filosof Luc Ferry's Den nye økologiske orden - samt løbende i artikler i Weekendavisen og - knap så intellektuelt - i Ekstra Bladet. De to aviser kan bl.a. finde fodslag om at rase mod Svend Auken og Informations linje i miljøsagen.

DENNE fremvoksende anti-økologiske bølge afspejler det forhold, at indgrebene for miljøet og de videnskabeligt begrundede krav om bæredygtighed af en hel del mennesker nu opleves som et overgreb mod den personlige frihed og udfoldelsesret. Ligesom nogle efterhånden er dødtrætte af den politiske korrekthed, de forbinder med de grønne bud. Man vil fandengalemig have det sjovt, have ret til at synde, ret til at realisere sig selv.
Langt hen ad vejen er det økologiske naturligvis smaddersjovt. Men der er et problem i, at vi allerede har syndet og festet så meget, at kloden skriger på menneskelig tilbageholdenhed.Færre biler, lavere materiel levefod, væk med 90 pct. af det fossile energiforbrug etc. Hvad man i denne sammenhæng skal gøre, når indgreb fra den centrale miljømagt nu mødes af spontane eller organiserede oprør, og når øko-moralske pegefingre får fuck-fingeren som gensvar, kan man godt være usikker på.
Måske er vi på vej mod en ny polarisering, en deling af borgerne efter nye holdningsmæssige skillelinjer? En åben konflikt om selve udviklingsmodellen?
Han får noget at tænke over, den ny mand i DN's præsidentstol.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her