Teaterinstruktøren Christoffer Berdal vil noget med latteren. Helst noget nyt. Så selv om titlen Kanonhalløjs grønne Elevator stinker langt væk af fordums bragende grin over Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær, så har Berdal tydeligvis ønsket at bringe noget nutidigt ind i den gamle farce, nu hvor Tisvildelejerevyen har omdannet sig til farce-klassiker-togteater denne sommer. Emnet er klassisk: Udenomssex. Det kunne man bare ikke kalde det i 1915, da Avery Hopwood skrev stykket. Derfor kom stykket til at være en masse falden-på-halen omkring den nørdede og åh-så-trofaste ægtemand, der gladeligt bedrages af sin hustru, men som selv ikke engang kan finde ud af at score en fremmed kvinde, der frivilligt og villigt har lagt sig i hans seng. Se, dengang kunne man tale om evig kyskhed.
Det kan man så nok ikke mere. Og det er blevet Berdals problem. At han gerne vil gøre stykket til et relevant stykke om parforholdets ubalancer - om hvorfor der altid er én, der elsker mere end den anden. Men at stykkets naivitet hæmmer hans ellers så kvikke bearbejdelse og nutidsoversættelse.
Berdals sans for det groteske og det sort-hvide fejler ellers ikke noget, og scenografen Ulrik Crones veloplagte tegneseriemalerier på sam-talekøkkenvæggen har en tilsvarende satire, der går helt ned til danskernes velordnede elastikker. Og selvfølgelig afslører forestillingen en vild trang til større elastikspring.
Spilleclash
Måske ligger det i spille-stilen. Louise Mieritz spurter gennem togvognen med hænderne flaprende og åndedrættet på astmahiv, da hun finder ud af, at hendes mand er hende utro. Men samtidig står Thomas Bang stille og læser vejrudsigten op af avisen. Øh...
Her kan man tale om spilleclash. Berdal har satset på et vildt spring mellem totaloverdrivelse og 1:1-realisme. Men afsættene kikser, og de fleste spring folder sig ikke helt ud. Og så bliver det altså ikke sjovt.
Alligevel bliver man nødt til at tage på denne togteatertur. For ellers går man glip af endnu et uforudsigeligt kapitel i den talentstormende Louise Mieritz' interessante karriere, hvor hysterisk overdrivelse og helt stille indadvendthed trives lige godt.
Mieritzs scorekarl-mand er den oversmukke Claes Bang, der flirter med tilskuerne, så det driver ned mellem togsæderne. Og tilsvarende formår den kvikke Laura Kvist med det energiske overklasselook at få sig en hel del øjenaftaler, inden hun skrider ned til stævnemøde på Bistroen.
Om lyset så nogensinde går op for Thomas Bangs ængstelige nørdemand, der pludselig skal kaste sig ud som Don Juan over Mieritz - det må stå hen i det uvisse. En enkelt "grøn elevator" bliver det dog til... Men det klæder Thomas Bang med svedig skorte og hånden gennem håret. Og Berdal står pludselig med et meget nuanceret mandeportræt - netop som forestillingen skal til at slutte, og klicheerne egentlig burde ligge fast.
Men sådan er det, når man vil noget. Også med latter.
'Kanonhalløjs grønne Elevator'. Frit efter Avery Hopwoods 'Den grønne Elevator' fra 1915. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi: Ulrik Crone. Kostumer: Linda Brostrøm. Kulturtoget på Tisvildeleje station. Kl. 20. En time og 35 minutter. Til 5. august. Billetter: 20 82 29 29
