Læsetid: 4 min.

De Grønnes ansvar

20. oktober 1998

DE TYSKE Grønne har fået politisk ansvar. Med færdiggørelsen af regeringsgrundlaget sammen med socialdemokraterne i går, får Tyskland sin første rød-grønne regering nogensinde. De 16 ministerposter er fordelt, så det afspejler styrkeforholdet mellem de to. Seniorpartneren SPD får 13 og juniorpartneren Bündnis90/Die Grünen får tre. Så langt så godt, og tillykke med det til den kommende kansler Gerhard Schröder (SPD) og kommende udenrigsminister Joschka Fischer (De Grønne).
Forhandlingerne er gået lettere, end mange havde regnet med. Først og fremmest fordi viljen til at fastholde et tysk magtskifte har vejet tungere end - især De Grønnes - mærkesager. De Grønne har bøjet sig meget på adskillige punkter i forhold til det store SPD. Men selv om der ventes et slagsmål mellem de to fraktioner i De Grønne - 'realisterne' og 'fundamentalisterne' på partiets kongres i den kommende weekend, ventes regeringsgrundlaget at blive vedtaget. Også socialdemokraterne vil stemme ja på deres kongres i weekenden.

MAN KAN let få en følelse af, at De Grønne har solgt sig selv for billigt. For eksempel er partiet gået med til, at der ikke skal være nogen tidsramme for, hvornår atomkraften skal afvikles. Desuden lægger det fælles regeringsprogram op til, at der skal diskuteres med industrien, før ændringer og tiltag indføres. Og De Grønne ligger nu langt fra tidligere tiders hårdnakkede modstand mod involvering af tysk militær i aktioner uden for Tysklands grænser. Nu anbefaler man "kontinuitet" i Tysklands udenrigspolitik og støtter NATO-intervention i den serbiske provins Kosovo i Jugoslavien. Partiet har oven i købet sagt god for det omstridte jetfly-projekt, Eurofighter.
Modydelsen på dette område er let at få øje på: Joschka Fischer bliver udenrigsminister, hvilket ikke er så tosset på et tidspunkt, hvor Tyskland - med en vis ret - er ved at lægge sin berøringsangst for medvirken i internationale fredsbevarende opgaver på hylden. Med Fischer på posten skulle man have en vis sikkerhed for, at der insisteres på tilstrækkelige internationale mandater, før Tyskland sender tropper afsted.
Indrømmelserne på atomkraftområdet må også ses i forhold til, hvilke forhold der herskede under Helmut Kohls koalition gennem 16 år mellem det kristelig-demokratiske CDU/CSU og det lille liberale FDP: Nemlig at der fra regeringshold overhovedet ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved atomkraften som energikilde i Tyskland. Det bliver der i det mindste nu, hvilket er en milepæl i et land, der får en tredjedel af sin energi fra atomkraft. SPD og De Grønne siger faktisk, at atomkraften skal fjernes.
Mere betænkeligt - set med grønne øjne - er det måske, at partiets mærkesag om en "økologisk skattereform" - som ville have ændret den måde, man bruger energi på i Tyskland radikalt - er blevet udvandet til relativt små nye skatter på benzin, gas, olie og elektricitet. Det ville i hvert fald være synd at tale om et økologisk vendepunkt for Tyskland, når benzinprisen kun er aftalt til at stige med 25 øre næste år. Der kan ventes en fire år lang konflikt mellem den grønne miljøminister Jürgen Trittin og transportminister Franz Müntefering (SPD).

ELLERS ER det bemærkelses- og prisværdigt, at de to partier er nået til enighed om at skrotte en 85 år gammel lov om statsborgerskab, der prioriterer blodets bånd højere end bopæl. Den nye regering slår fast, at udlændinges børn automatisk får statsborgerskab ved fødslen, hvis en af dets forældre er født i Tyskland eller immigreret før han/hun blev 14. Udenlandske voksne kan få statsborgerskab, når de har
boet i Tyskland i otte år. Som det er nu, er grænsen 15 år. Desuden vil man tillade dobbelt statsborgerskab.
Om der ellers er tale om en ny æra i forhold til Kohls 16 år på magten, kan man imidlertid godt spørge sig selv om, når man ser på nogle af de øvrige punkter i de to partiers regeringsgrundlag:
*Alliance for Job: Arbejdsgivere og fagforeninger tilskyndes til at tage nye initiativer til at bekæmpe arbejdsløsheden, bl.a. gennem mere deltidsarbejde og begrænsing af overarbejde. Et nødprogram skal skaffe 100.000 ungdomsjob.
*Skattereform: Indkomst- og selskabsskatter bliver sat ned i tre omgange frem til år 2002. Den laveste indkomstskat falder til 19,9 procent fra 25,9. Den højeste indkomsskat falder fra 53 procent til 48,5. Over 70 fradrag vil blive fjernet eller begrænset for at finansiere lettelserne.
*Økologisk skattereform: De førnævnte forhøjelser på brændstof og elektricitet vil blive modsvaret af, at både arbejdsgivere og lønmodtagere skal betale mindre i social sikring.
*Transport: Det bliver lettere for et bystyre eksempelvis at indføre fartbegrænsninger i byerne, men der kommer ingen fartgrænser på motorvejene.
*Kriminalitet: Større indsats for at tackle de sociale årsager til kriminalitet, og små lovovertrædelser som butikstyveri m.v. skal straffes hurtigere. Men ellers ingen store ændringer.

REVOLUTIONEN ER temmelig svær at få øje på. Der er simpelthen gået for meget "ny midte" i den. Til Schröders forsvar må man dog sige, at han heller ikke i sin valgkamp har lovet store revolutionerende forandringer. Et af hans kampagneslogans var: "Vi vil ikke gøre alt anderledes - men meget bedre."
Om det holder stik vil vise sig. Ingen tvivl om, at socialdemokraterne er godt tilfredse med den nye aftale, selv om det umiddelbart er svært at se, hvordan Tysklands store problem, arbejdsløsheden, bliver reduceret kraftigt gennem dette program. Om det går hurtigt nok, og om den rød-grønne regering betyder en ny æra for Tyskland, er derfor i høj grad De Grønnes nye ansvar. brun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her