Læsetid: 4 min.

De Grønnes kattepine

31. oktober 2000

Flere millioner amerikanere døjer i disse dage med søvnløse nætter. Skal de, eller skal de ikke stemme efter deres samvittighed? Er det risikoen værd? Hvordan vil de reagere morgenen efter valget, når de hører i radioen, at George W. Bush har vundet, fordi de og andre stemte rent ideologisk?
Det er ikke let at leve i et demokrati, hvis politiske system begrænser ens mulighed for at foretage et meningsfuldt valg mellem to præsidentkandidater. Både venstre- og højrefløjen i USA står hvert fjerde år i en situation, hvor de føler sig tvunget til at holde sig for næsen og stemme på det mindst onde. Nogle nægter at kaste tro og ideologi overbord og bakker op om den sikre taber – blot for at sende en proteststemme til Washington. Som regel er der råd til at ’spilde’ stemmen. En nævneværdig undtagelse var præsidentvalget i 1992, hvor mange republikanere gav udtryk for deres misbilligelse af præsident George Bush’ manglende jordforbindelse til almindelige amerikaneres dagligdagsproblemer og stemte på gnavpotten og Texas-milliardæren Ross Perot. Med sine 19 procent stjal Perot så mange stemmer fra Bush, at Bill Clinton ubesværet sejlede ind i Det Hvide Hus med støtte fra 42 procent støtte af den amerikanske vælgerskare. Det er en beslutning, mange republikanske tilhængere af Perot siden har fortrudt bittert.

I VALGÅRET 2000 er det miljøfolkenes, de progressives og globaliseringshadernes tur til at være i et eksistentielt dilemma. De elsker Det Grønne Partis præsidentkandidat Ralph Nader og føler en enorm loyalitet over for ham som person, leder og politiker. Men er de vitterligt rede til at løbe risikoen og indirekte vælge en republikaner til Det Hvide Hus? Et instinktivt gæt går på, at mange Nader-tilhængere vil ombestemme sig i sidste øjeblik og stemme på demokraten Al Gore. Men det er også muligt, at et par millioner stemmer for den grønne kandidat kan forære sejren til Bush. Så lige står de to kandidater i slutspurten. Resultatet kan blive fire eller måske otte år med en republikansk præsident, hvis personlige engagement i problemstillinger som miljø, klimaopvarmning, social ulighed og fattigdom i Den Tredje Verden er minimal. Absolut intet i Bush’ politiske historie antyder, at disse emner interesserer ham. Som guvernør i Texas har han tværtimod altid stået på olieselskabernes side, når det gjaldt miljøregulering. Adspurgt om global klimaopvarmning svarer han mod bedre vidende, at videnskabsfolk stadig er uenige om årsagen. Han er tilhænger af en global økonomi, i hvilken multinationale selskaber får frit spil. Han har intet gjort for at skaffe børn fra fattige familier i Texas sygesikring, selv om forbundsstaten tilbød tilstrækkelig tilskud.

Her over for står miljøaktivisten Al Gore – den første ledende amerikanske politiker til at skrive en tankevækkende bog om vor klodes fremtid, den første til at bringe drivhuseffekten op i den offentlige debat, en politiker, der er bedre orienteret om forholdene i Den Tredje Verden end de fleste andre i USA, en præsident, som utvivlsomt vil gøre, hvad der er politisk muligt for at skaffe sygesikring til 45 mio. amerikanere... Vicepræsident Al Gore er kendt som en midtsøgende ny demokrat, men når det kommer til stykket, ligger han til venstre for Bill Clinton. Det er naturligvis ikke noget, han går rundt og reklamerer med i valgkampen. Ingen præsidentkandidat er villig til at underskrive sin egen dødsdom. Det er altid bedst at holde nogle af sine synspunkter for sig selv, hvis man ønsker at blive valgt. Men tvivlere kan slå op i det seneste nummer af månedsmagasinet Rolling Stone og læse et interview med vicepræsidenten. Hvis hans kloge svar ikke bevæger Naders tilhængere til at skifte deres stemme til Gore, må man konkludere, at de lever i en verden blottet for politisk realisme. Det ville være selvdestruktivt for den politiske bevægelse, som Nader er blevet leder af i denne valgkamp, at kaste alle betænkeligheder over bord og tage springet uden faldskærm. Den grønne kandidat fremfører, at Bush ville være bedre end Gore i Det Hvide Hus, fordi modstanden mod en republikansk præsidents konservative politik ville tvinge demokraterne mod venstre. Argumentet kan ikke afvises á priori, men hvor store sociale og miljømæssige omkostninger er Nader indstillet på at betale? Kan han nu være sikker på, at et progressivt demokratisk parti er i stand til at vinde præsidentposten og Kongressen?

De spørgsmål nægter Nader at besvare. I stedet hører man ham konstant angribe Al Gore for at være lige så meget et talerør for amerikanske erhvervsinteresser som George W. Bush. Han har endda vovet at nedgøre vicepræsidentens engagement i miljøpolitik. På lederplads skrev New York Times, at den eneste forklaring på Naders kritik af Gore må være »et ego gået amok«. Det er muligt. Mere nærliggende er det at tro, at den grønne kandidat er blevet så forblændet af sin egne argumenters ideologiske renfærdighed, at han anser politisk kompromis for at være en umoralsk praksis. Udfra den vinkel virker Ralph Naders kandidatur mest af alt som en velartikuleret protest mod det politiske system. Problemet er, at han ikke kan tilbyde et realistisk alternativ.
Kendsgerningen er, at alle de toneangivende miljøorganisationer i USA støtter Al Gore. Flere af dem spenderer i denne uge millioner af dollar på valgannoncer, hvori de prøver at overtale Nader-tilhængere til at skifte hest i sidste øjeblik. Fire ud af fem grønne byrådsmedlemmer i Seattle har i protest forladt deres parti og erklæret de vil stemme på Gore. Selv har Gore brugt dyrebar tid og ressourcer på at rejse til stater som Oregon og Washington, hvor han burde være foran. Meget står på spil i dette præsidentvalg – ikke kun amerikansk indenrigspolitik. Man kan kun håbe på, at Naders tilhængere tænker på hele verden, når de skal tage en skæbnesvanger beslutning på tirsdag.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu